S_FørOgNu_1918

hed, ogMisfornøjelsen medBespisningen,der ifølge de dertil lagte Kapitaler kunde være baade god og rigelig, har sikkert ligget til Grund for en Mængde af de Uroligheder, som Regensen i tidligere Tid var Vidne til. Det var ingen Forlystelsespost at være Regensprovst i det 17. Aarhundrede. Jørgen Hammer, der sad inde med denne Værdig­ hed omtr.1650,erklærer, at han ikkekunde ønske sin værste Fjendenogetværre, end atløse ham af. Og det er et meget spagfærdigt Udtryk hans senere Eftermand, Jens Bircherod, For­ fatteren af de bekendte Dagbøger, anvender, naar han skriver, „at han nu fornam hvad Uro og Fortræd det giver, at have med Studenternes Inspektion at bestille“. Sagen var den, at man havde saa overordentlig vanskeligt ved at forstaa Ungdommen i de Tider. Ligesom man over for Børn kun kendte et Opdragel­

Naar man havde faaet Søvnen af Øjnene og en Smule Vand i Ansigtet, tog man i en Fart en Bid Brød og en Taar 01, om ellers der var noget i Kistebænken, og stillede saa til Lovsang i Regens- kirken, Fløjen til Købmagergade, der endnu kaldes Kirken, og som først 1656 blev afløst af Trinitatis Kirke som Studenter­ kirke. For at ingen skulde skulke fra Lovsangen, blev Regen- sens Port først lukket op, efter at den var forbi. Kl. 6 begyndte de akademiske Forelæsninger, saa det Maaltid, som Alumnerne samledes til Kl. 10 var i Virkeligheden svarende til vor Middag, om end det kaldtes Frokost (Prandium). Maaltiderne indtoges i Kommunitetsbygningen ved Nørregade, der endnu i daglig Tale hed Klostret efter Stiftelsens ældste Spisesal i en af de gamle Hospitals- eller Klosterbygninger, det nuværende Menighedshus ved Helligaandskirken. Derefter var der atter Øvelser, indtil alle

sesmiddel,nem­ lig Prygl, saa- ledes kendte man over for unge Menne­ sker kun barsk Strenghed og haard Behand­ ling. I Spektakler­ ne paa Regen­ sen havdeDruk- kenskaben — som alle andre Steder — sin rigelige Del. Men den Last var i de Tider saa almindelig, at den nærmest blev anført som en formildende Omstændighed. I 1604 var der­ under Majgil­ dedagene fra St. Hans til 1. Juli af Regen­ sianerne bleven fortæret 16—18 Tdr. tysk 01, og en af disse Dage var der af samtlige Alumner kun mødt 30 til Spisning paa Klostret, de an­ dre var, trods Forbud og Trudsler, „gaa- et til Driks“. Naar Morten Nielsen i 1632

Kl. 5 samledes paa Klostret ti! Aftensmaalti- det(Coena)un­ der Provstens Forsæde lige­ som om For­ middagen. Men inden der van­ kede Mad, blev Kollegiehefter- ne eftersete, og viste der sig nogen Doven­ skab eller For­ sømmelighed under Forelæs­ ningerne, blev Synderen uden Naade vist bort fra Bordet. Naar Lovsan­ gen var sunget og de to første Retter var for­ tærede i Fred og Ro, begynd­ te Øvelserne atter og fore­ gik, som al Samtale ved Bordet, udeluk­ kende paa La tin. Moders- maalet blev forfulgt med store Bøder; det blev t.Eks. straffet haar- dere at tale Dansk ved Bor­ det, end at mø­ de beruset, et saare beteg­

Runde Taarn o g U dsigten derfra m od N ordøst i det 17de Aarhundrede.

nende Tidens Træk. Det var de berømte, for ikke at sige be­ rygtede Disputatser og Taleøvelser, som havde til Maal at udvikle Færdighed i det latinske Sprog og i Datidens filosofiske Tænk­ ning, der dreves som en aandelig Gymnastik under Maaltiderne. Om Søndagen blev der opgivet Temaer af Dagens Evangelium; det er disse Prækeøvelser, Jeronimus tænker paa i „Jean de France“, naar han taler om de „Snese smukke Karle“, der har studeret deres Prækestol paa Klostret og gjort Prækener, som har været højt agtede endog udi „Vor Frue og Runde Kirke. Men dermed var man ikke skulde der oplæses et Stykkeaf Biblen eller en anden gudelig Bog paa Latin, og det skulde vare mindst en Time. Saa endelig slog Forløsningens Time, og den korte Tid der var tilbage af Dagen — thi efter Lovsang iKirken Kl. 9 skulde alle i Seng — har sandsynligvis været fri. Efter Spisesedlen at dømme, led Alumnerne ingen Nød. Der blev til hvert Maaltid givet 3 Retter Mad, afvekslende Grød (Vælling), Fisk (Sild) og Kød. Men Teori er et og Praksis et andet. Der lød uafladelig Klager over Maden og dens Beskaffen-

havde gjort Parlam ent med Provsten, Johannes Bonde, draget ham i Haar og kradset ham i Ansigtet, saa kan det vel ikke forsvares, men faar man at vide, at han var drukken, saa forandres Sagen en Del, og hører man endelig, a t Regensprovsten har slaaet først, saa undrer man sig mindre over det hele. Men hvad bød Tiden paa i Retning af Adspredelse og For­ nøjelse uden den raa Drukkkenskab? Paa den Maade Studierne dreves, skulde kun de store Lys vækkes til aandelige Interesser, de smaa blev til osende Praase eller gik ud af Mangel paa Luft. Boldspil og Keglespil blev forbudte i Regensgaarden, ikke blot af Hensyn til Vindusruderne, men ogsaa „af Hensyn til det stærke Tilløb og den uanstændige Raaben af andre uden for Regensen“. Man forstaar bedre, at det i Slutningen af det 14. Aarhundrede blev Regensianerne forbudt at skyde Naboernes Duer ned fra Taget „med Bøsser og Fyrrør“. Med Datidens Undervisningsforhold og den studerende Ung­ doms hele Livsvilkaar var „Studenteraand“ i vore Dages Betyd­ ning en U tænkelighed. Men der herskede naturligvis mellem

færdig. Naar Maaltidet var ovre,

62