S_FørOgNu_1918

Tidens store Spørgsmaal, medens en Skare unge Studenter, som han gav Underhold, lyttede til. „Men Johan Friis selv havde øst saa dybt af Livet og al Bøger, at han var nær ved at overgaa dem alle, og det var en synderlig Lyst at høre paa ham, naar han begyndte at repetere og fortælle de gamle Historier, baade af vore og af udenlandske Krøniker, at man kunde ikke noksom forundre sig paa den statelige Ihukommelse“. Det var ogsaa særlig paa den over for Studierne saa gavmilde Johan Friis’s Tilskyndelse, at Frederik II i 1569 stiftede Kommu­ nitetet til Bespisning af hundrede fattige Studenter. Det havde været Kongens Tanke ogsaa at give dem Bolig, men det blev ikke til Alvor før to Aar efter at Johan Friis’s Arvtager, Kansleren

sig det være magtpaaliggende at gøre noget for de fattige Stu­ denter, maa man ikke lægge for megen Betydning paa Ordet „fattige“. Det havde en anden og mere omfattende Betydning den Gang end i vore Dage. Kirkens Velstand var forsvundet med Reformationen, og Adelen — Herrestanden i Modsætning til de ufri Stænder, „den fattige Almue“, Borger og Bondestand — saa ikke længer sin Fordel ved at lade sine Sønner gaa den gejstlige Vej. De kongelige Stiftelser skyldes derfor først og fremmest Ønsket om at drage Folk ind paa den studerende Vej. I det første Aarhundrede efter Reformationen fik Universitetet i langt overvejende Grad sin Tilgang fra Folkets fattige d. v. s. jævne, brede Lag. Der herskede der­

Christian Friis, var afgaaet ved Døden. Nu, i 1618, blev Kom­ munitetet ved et Laan af Kongen sat i Stand til at erhverve Friis’- ernes gamle Gaard og Grund. Og paa den østlige Del af denne opførtes nu Collegium regium som det hed officielt, til daglig kaldet Regensen, som Fribolig for hundrede Studenter. Friis’ernes Hovedbygning, der i 1600 omtales som et pragtfuldt Palads, laa paa Grundens vestlige Del. Paa Gaardens østlige Del laa Stal­ dene. Og her kom nu Hovedbygningen til at ligge. Fløjen langs Købmagergade synes kun at have været paa et Stokværk, som ud mod Gaarden var forsynet med et lille Taarn. Bygningen syntes at have været færdig i 1623, hvilket staar at læse paa den Tavle, der er indsat i Muren mod Køb­ magergade, men først i 1627 blev Kirkens Indretning paabe­ gyndt her, den blev indviet 1635 og be­ nyttet som „Studen­ terkirke“ indtil den blev afløst 1656 som saadan af Trinitatis Kirke. Saaledes rejste sig den kære Gaard,

for ingen Overdaadig- hed i den nye Stu­ denterbolig. Unge Mennesker var i hine Tider vænnet til den største Tarvelighed, til mange Hug, ringe Mad og ingen Ren­ lighed, og det var ikke at vente, at der paa Regensen skulde gives mere, end jæv­ ne Folks Børn var vant til at faa. Faldt det mangen Gang haardt at klare sig, saa kunde de unge Mennesker jo deres Klassikere og kunde trøste sig med den gamle Sentens: Per aspera ad astra! d. e. Ærens Vej er en Tor­ nevej! De hundrede Stu­ denter som Kommu­ nitetet oprindelig tal­ te, og som under Chri­ stian IV voksede til 144, beboede to og to som „Kontubernaler“ de af to Kamre be- staaende Lejligheder. Af disse to Kamre var det inderste Stu­ derekammeret, „Mu­ seum“ som det hed Studentersproget. Det var forsynet med Kakkelovn, hvilket ikke fandtes nødven­ digt i det yderste Væ­ relse, Sovekammeret eller Cubiculum. Det forudsattes at man der kunde holde sig varm i Sengen, og for at være saa me­

Runde Taarn. Grundstenen lagt af Kong Christian d. 4de Aar 1637. Taarnet færdigt 1642. Bygmesteren var Georg Scheffel fra Bern i Schweiz.

get mere vis paa det, var der kun en Seng, som man var to om at holde sig varm i, om man ellers kunde. Hvilket væsentligt be­ roede paa, om man havde noget, der med nogen Ret kunde kaldes Sengklæder. Ti dem maatte Alumnerne selv sørge for, og paa Sen­ gens som paa Kistebænkens Indhold kunde Hjemmets Velstand eller Velgørernes Hjælpsomhed maales. Dog mest det sidste. Ti selv om der var taalelige Kaar i Hjemmene, var al Forsendelse af Varer for­ bundet med store Vanskeligheder, og Studenternes Trivsel i Kø­ benhavn var i særlig Grad afhængig af de Venner eller de Vel­ gørere, de vandt sig. Mangen Student er sikkert kommet til København uden andet Haben-Gut end de Klæder, han bar paa sin Krop og som vel oftest var ringe nok endda. Og saa maatte han jo endda prise sin gode Lykke, om han var saa heldig at faa Regens. Fra Christian IV’s Tid har man en Vise, Studentens Klagesang, ført i Pennen af den satiriske Jacob Worm:

som gav os Ly i Ungdomstiden, og som vi aldrig glemme siden, mens vi i Danma,rks Have saaer. Men naar det hedder i et andet bekendt Vers

Regensen hedder for ingen Ting ej Gaarden ved Taarnets Fod, man ser det straks paa det hele Sving, den er af kongeligt Blod . . .

saa er det dog kun delvis rigtigt, og det er en urigtig Opfattelse, at det er Christian IV som er Fader til Regensen. Han ydede kun Kommunitetet et kortvarigt Laan til Gaardens Erhvervelse paa 9000 Daler. Og det Kongeblod som vel nok kan siges at flyde i dens Aarer, maa i alt Fald være Frederik II’s og ikke Christian IV’s. Naar Christian III og Frederik II efter Reformationen lod

59