S_FørOgNu_1918

Det følger af sig selv at en Virksomhed som den ovenfor om­ ta lte blev hædret af Staten. I 1862 blev Melchior Ridder af Dannebrog, i 1876 udnævntes han til Etatsraad, i 1878 til Dannebrogsmand og i 1880 til Kom­ mandør af Wasaordenens 1ste Klasse.

ning, ligesom ogsaa Førerne vare udsøgte Folk, hvorfor det reg­ nedes for en stor Anbefaling at have „ført Skib for Melchior“. Moses Melchior havde ofte besøgt dansk Vestindien og fattede stor Interesse for Befolkningen derovre. Han lod senere paa den smukkeste Maade denne Interesse raade og havde en væ­ sentlig Andel i Bestræbelserne

E tatsraad Moritz Melchior var en i høi Grad sympathe- tisk Personlighed, et fint dan­ net Menneske med en ideel, af sand Humanitet gjennem- t.rængt ædel Natur. I sin Familiekreds følte han sig altid lykkelig. Den 17. Juni 1846 ægtede han sin Kusine Dorothea Hen- riques med hvem han fik otte Børn, tre Sønner og fem Døttre. Sønnen Grosserer

for at bringe Øerne op til fornyet Velstand. Han var Medlem af Gros­ serer-Societetets Komité fra 1885—1904, af Sø- og Han­ delsretten fra 1883—1.905, af Borgerrepræsentationen fra 1869—1884. — Han var Med­ lem af Bestyrelsen for „Det store Nordiske Telegrafsel­ skab“, „4de Søforsikringssel­ skab“ og af Plantageselska­ bet „Dansk Vestindien“. Af velgjørende Selskaber, i hvis Ledelse han var Sjælen, maa nævnes Præmieselskabet for den mosaiske Ungdom, Syge- pleieselskabet for det mosai­ ske Troessamfund, Central­ komiteen, Fængselshjælpen’ Arbeidernes Byggeforening, Hjemmet for arbeidsløse blinde Kvinder, Kjøbenhavns Under­ støttelsesforening og ikke mindst „Julemærke“-Komi­ téen. Han var den første, som Postmester Einar Hol- bøll henvendte sig til ved Denne smukke, filantropiske og samfundsnyttige Virksom­ hed, der end ikke altid holdt sig til direkte danske An­ liggender, men ogsaa i høj Grad kom f. Ex. nødlidende Jøder i alle Lande tilgode, havde i Aarenes Løb lagt en sjelden Anseelse over Navnet „Moses Melchior“, som dets Indehaver aldrig havde ønsket prydet med Titel eller Orden. Jævn i sin Færd gik denne gode danske Borger, der in­ denfor sin egen Nation var en Adelsmand, lige saa sik­ ker paa sig selv og paa sin gode Sag til Kongen som til den ringeste Borger, og begge Steder lukkede hans blotte Navn op for ham, der aldrig havde noget at bede om for sig selv, men kun for andre. Og med Ære og Deltagelse fra alle Lag af Befolkningen sted­ tes han i November 1912 til ikke var mellem Giverne, — og hvad mere var — Moses Melchior var af de glade Gi­ vere, ja han var næsten tak­ nemmelig for at faa Anled­ ning til at være med.

Carl M elchior, er nu efter at Grosserer Moses Melchior ogsaa er død, eneste Inde­ haver af det gamle Firma. Mange af vore første No­ tabiliteter i Aandens Verden vare Etatsraad Melchiors Ven­ ner ; — Digteren H. C. An­ dersen, som havde sit egent­ lige Hjem om Sommeren hos Melchiors paa Landstedet „Ro­ lighed“ ved Kalkbrænderiet, kaldte Melchior sin „kjære velsignede Ven, der er saa god og trofast“. I dette Hjem døde Andersen. Maleren Professor Carl Bloch var bl. a. ogsaa en intim Ven af Melchiors Hus. Om Vinteren opslog det Melchiorske Hjem sit Paulun i den be- kjendte store Bygning paa Hjørnet af „Høibroplads“ og „ved Stranden“, — det saakaldte „Ploug’s Hus“, „Fædrelandets gamle

H. C. Andersen og M aleren, P rofessor Carl Bloch 1 „R ollghed“s Have.

Starten af „Julemærkeideen“, hvis Formaal han fuldt ud sympa­ tiserede med og støttede til sin Død. — Men der findes neppe det velgjørende Selskab af mere fast eller mere forbigaaende Karakter, eller den Indsamling, — kort sagt neppe noget godt Formaal, hvortil der samledes Penge ind, hvor „Moses Melchior“

Gaard“, som saavel Firmaet som Indehaveren, Grosserer Carl M elch ior, nu har fra­ flyttet for i Strandgade paa Christianshavn at fortsætte de store Traditioner fra Høj- broplads 21. Fredag den 19. Septb. 1884 lukkede Etatsraad Moritz Melchior uden forudgaaende Sygdom pludselig sine Øine for sidste Gang. — Hans Hu­ stru overlevede ham til 16. Februar 1885. Broderen Mo s e sMe 1ch i or, som var født 28. Januar 1825, fik sin Kjøbmands Uddannelse hos Firmaet „Jacob Holm & Sønner“, og indtraadte i 1848, 23 Aar gammel, i Firmaet Moses & Søn G. Melchior, som han ved sin Død i 1912 besad sammen med Broder­ sønnen Carl M elchior. Hans Indtrædelse i Firmaet fik den allerstørste Betydning; han foretog, for at befæste og udvide Firmaets gamle Forbindelser talrige Reiser. Fra 1853—55 opholdt han sig i Melbourne for at op­

H. C. Andersen, Carl Bloch og M oritz O. M elchior i „R olighed“s Have.

Jorden; men man vil længe mindes Navnet: „Moses M elch ior“. Et Exempel herpaa meddelte Illustreret Tidende ved hans Død, — det lød saaledes: „Overrabineren havde fra paalidelig Kilde faaet høiest alar­ merende Efterretninger fra Rusland. Paa en na'rmere bestemt „Dag skulde der anrettes et stort Pogrom, Massedrab af Jøder,

rette og organisere den fornævnte Filial, som han konsolide­ rede, skjøndt Begyndelsesvanskelighederne var store. Særlig var, som omtalt foroven, Firmaets Forbindelser stærke med vore vestindiske Øer, som det lod beseile med egne Skibe, der be­ sørgede Post og andet for den danske Regering, og som stod i stor Anseelse for deres udmærkede og samvittighedsfulde Udnist-

35