S_FørOgNu_1918

kuske og andre, der skulde af med Affald o. lign., blevet vant til at køre ned til den gamle Strandlinie og til Møllebækken og skille sig af med deres Vognladninger, og det blev de ved med, saa længe der var Huller at finde. Og dem var der nok af. Et var der, som hele Byen kendte, sandsynligvis fordi der knyttede sig en Tragedie dertil. Det laa inde i den nye, endnu ikke ud­ fyldte Gyldenløves Bastion og bar Navnet Ludses Hul, — sagtens af den Grund,

blev anlagt. Og da Christian Y havde fuldendt sin Forbedring af Byens Befæstning efter det fuldt moderne franske System, lagde han for Enden af Volden „Rusenstens Bastion“, saaledes kaldt efter den hollandske Fæstningsingeniør Ruse, en smal Gang­ bro af Træ overStrømmen til de ligeledes under ham fuldførte Befæst­ ningsanlæg omkring Christianshavn. Og man kunde nu, hvis man var en højerestaaende Militærperson, ti andre Dødelige var en saadan Lykke ________

at et eller an­ det stakkels Kvindfolk ved Navn Lucie el­ ler Ludse hav­ de taget sig af Dage i dette Vandhul. Men det var allere­ de 1710 saa fyldt, at det blev forbudt Kuskene at komme med mere. Saa man kan forstaa, at Vartovs Bebo­ ere, særlig med Pesten 1711 i frisk Erindring ■— da døde om­ trent den hele Besætning der­ inde — i 1722 har følt sig meget ilde ved, Navnet med og Lucie- eller Lu- ce-Møllen paa Gyldenløves Bastion stod til midt i Firserne som Midtpunk­ tet i den sidste Vold-Idyl ved Vesterport. Kort efter den store Brand 1728, der ud­ brød paa den anden Side Halmtorvet, omtrent paa Hjørnet af nuv. Frederiksberg- gade, blev Vol­ dene beplantet med Træer, og Filosofgangen fremstod. Nav­ net hidrører utvivlsomt fra

ikke forundt, spadsere paa Volden fra Ka­ stellet Byen rundt til Rii- senstens Basti­ on, over Lan­ gebro, ad Vol­ dene omkring Christianshavn og paa Opfyld­ ningen paa Rævshalen ud til Batteriet

Qintus og ad Nyholm, Pæle­ broen og Broen Bommens Vagt, tilbage til sit Udgangspunkt. En Spadsere­ tur, som man­ ge endnu le­ vende har gjort i deres Ung­ dom og som staar for dem som noget af det skønneste i Verden.

U dsigt fra H øjbroplads til C hristiansborg Slots Ruiner, 1902 Midt i B illedet ses Bisp Absalons Statue.

at de stædige Kuske endnu fulgte den gamle Vane at læsse af lige uden for deres Vinduer op ad Plankeværket til Kirkegaaraen. Men medens mange andre, engang kendte og ansete Navne er sunkne i Glemslens Grav og end ikke mindes af en senere Slægt, blev Ludses Navn holdt i Live lige ned til vore Dage. Det blev hængende ved Midten af Bastionen, selv da der ikke var noget Hul længer. Og da der i 1715 var bleven bygget en Stub­ mølle paa Ste­ det, flyttede

Imellem Halmtorvet, Løngangstræde og Vestervoldgade laa i Frederik IIIs Tid en stor Gaard, som tilhørte den velbyrdige Mand Joachim Frederik Vind til Gjerdrup. 1665 d. 7. April solgte han den til det gamle Hospital — Helligaandsstiftelsen — som fra sit oprindelige Bosted ved Helligaandskirken var flyttet ud til Vartov paa Strandvejen og derfra ind til Trianglen paa Øster­ bro, hvorfra

Lemmerne var bleven fordre­ vet af Sven­ skerne 1658. Siden da havde de været hus­ vilde, men flyt­ tede nu ned ved Vestervold og tog — Kro­ navnet viste sig altsaa krafti­ gere end det kirkelige Navn — mærkeligt nok Navnet fra Strandvejen med sig, og Stiftelsen hed­ der Vartov den Dag i Dag, Dens Bygninger stammer fra Slutningen af Frederik IVs Tid. Vartov hav­

Bot. Vilh. Trydes Kunsthandel.

U dsigt fra Slotsholm en til H øjbroplads, Fortunstræ de og „Ved Stranden“ i 1870erne. Højbroplads 21.

Oplysningens Tidsalder, og under Frederik V ,var den Spaserested for Byens fine Folk, der paa Sommer-Dage og -Aftener kunde glæde sig over de grønne Træer og over Militærmusikkens Toner og mulig ogsaa kunde faa et Glimt at se af en eller anden yndet Skuespillerinde eller Danserinde, der maatte afsone en tjenstlig Forseelse i Hofstatens Fængsel i det saakaldte Blaataarn, der for Enden af Filosofgangen laa skraas over for Druknehuset. Det maa antages, at de for Humanitetens Tidsalder saa stødende Nikolaj Taarn. H otel Boyal.

de sin egen Kirkegaard. Den blev anlagt paa Midten af Halm­ torvet og markeres endnu ved en lille grøn Plaine ud for La­ vendelstræde. Senere hen maatte Vartovs-Lemmerne dele den med Børnene fra Vaisenhuset paa Nytorv. Og de maatte lige fra Begyndelsen af finde sig i, at Pladsen umiddelbart op til den blev benyttet som Losseplads. Det var i Reglen Smaakaarsfolk, som boede her og som ikke gjorde Vrøvl over en Smule Svineri. Under de store og langvarige Opfyldningsarbejder var Byens Renovations-