S_FørOgNu_1918

Ligesom H. C. Lumbye samarbejdede han med Bournonville, saa- ledes i B alletten „Fra Siberien til Moskou“ og tildels i „A rkona“. Møller, Christian, født 12. Maj 1830, første Optr. 1. Septbr. 1874 som Poul i „Et farlig t Brev“, sidste Optr. 30 Maj 1876 som Bayer i „Kjbhvn. rundt i 80 Tim er“. Christian Møller eller „Bukse-Møller“, som hans nom de guerre var, havde i Christiania og ved forskellige Provinsselskaber e r­ hvervet en betydelig Rutine, inden han i 1860 debuterede paa det kgl. T eater som Nicolai Reiersen i „Sparekassen“. Men da han hverken dér eller senere paa Folketeatret gjorde synderlig Lykke, vendte han tilbage til Provinsscenerne, hvor hans elsk­ værdige, men overfladiske Egenskaber skaffede ham stor Popu­ laritet. Pensioneret af Skuespillerforeningen døde han den 8 . Juni 1916. Møller, H., Frøken, Debutant, optr. 17. Maj 1865 som Julie Pars- berg i „Gøngehøvdingen“ ; senere Fru B ie. - Møller, Julie, født Bondesen, Frue, født i Viborg 1. Januar 1843, første Optr. 2. Septbr. 1884 som Margrethe i „Sivertsens D øttre“, afg. 1892, genans. 1893, fejrede 40 Aars Jubilæum 12. Marts 1906 som Frk. Carstensen i „De Gamles Ju leaften “ og Jom fru Vibe i „Et enfoldigt Pigebarn“, sidste Optr. 22. Decbr. 1906 som Madam Vejrum i „Forbryderliv“. Julie Møller begyndte sin Kunstnerbane i Casinos Kor og stod første Gang paa P lakaten 13. Maj 1864 s o m 'e n Elev i „L otte“. Hun arbejdede sig langsomt frem i Smaaroller af komisk A rt og brød omsider igennem ved sit morsomme og rørende Spil som Morgiane i „A laddin“. Over D agm arteatret, hvis Aabningsprolog hun fremsagde, kom hun i 1884 til F o lketeatret, hvor hun indtil sin Død den 21 . Juli 1907 ydede sin bedste Kunst. Hun virkede altid ved de mindste Midler og skabte med en urokkelig N aturtroskab. Hendes Fantasi var ikke impulsiv, men hun byggede sine stilfæ rdige Skikkelser paa en Mængde karakteristiske Iagttagelser og Smaatræk, som hun samlede til en altid tydelig Hel­ hed. Trods de ofte betydningsløse Opgaver, hun m aatte spille i sit mere end 40aarige Teaterliv, var hun bestandig i Udvikling og evnede i en sjelden Grad a t bygge sin Kunst paa Nutidens Realisme. Hendes ypperligste Skikkelser fra de senere Aar, for Eks. Madam Sivertsen i „Møntergade 39“, Hofdamen i „Livets D al“ og Madam Olsen i „Lynggaard og Co.“ var dybt vederhæ ftige og ejede en diskret og rørende Komik, som gav hende Rang med en Kunstnerinde som Fru Sødring. D irektionen Danneskjold—Christiansen gjorde ikke sin Pligt, da den nægtede a t efterkomme hendes Ønske om An­ sæ ttelse ved Nationalscenen, hvor Fru Hilmer uden personlig Ind­ sats, men med Kendskab til T raditionen „besørgede“ hendes Fag. Da Julie Møller var død, skrev Herman Bang: „Hvem mindes ikke det giftigt grønne Billede af Ondskab og Sladder i „Elskovsleg“ ? Eller Moderen i „Jægerne“, saa husmoderlig, saa hjerteforstandig, saa helt den gode Hustru, Madmoder, Husets stille Magt, Man­ dens Dæmper og Grydens Vogter, den E ftergivende og den S tæ r­ keste. Saa helt og med saa uendelige Fibrer indsugede Julie Møller sin Rolle, a t hun i det tyske Stykke, hun og hun alene af alle de udmærkede Spillende, endogsaa blev helt t y s k . . . Eller Stine i „Første Violin“ ! Vi havde i min Barndom en gam­ mel Kokkepige, Mandfolke-Marie blev hun kaldt, og Navnet pas­ sede. Naar jeg saa’ Julie Møller som Stine, sagde jeg til mig selv, a t Fru Møller m aatte have kendt Marie . . . det var min B arn­ doms ruhændede Veninde, der gik igen. Eller hendes b ratte Modsætning den gamle Frøken i „De Gamles Ju leaften “ ? Hvem, der saa’ hende, sér hende ikke nu ? Som et gammelt Fam iliebillede fra Stiftsgaarden i Christianssand, der var steget ned fra en Væg for at leve nogle Timer og dø en Gang endnu — saadan virkede hun, og en hel Tid, der er forsvunden, levede om hende og ved hende“. Bang gjorde ogsaa opmærksom paa Julie Møllers Be­ grænsning: Rollerne m aatte helst være i andet eller tredie Plan. Var de store, overkom hendes H jerne ikke det Mosaikarbejde, hun nedlagde i hver eneste Replik. Møller, Mathilde, Frøken, debuterede 19. Maj 1865 som Clara Holmgaard i „Den graa P a le to t“; senere Fru S te n d r u p . Møller, Petrine, Frøken, født 25. Novbr. 1870, Debut 31. August 1892 som Madam Stabel i „Audiensen“, sidste Optr. 28. Maj 1900 som Pastorinde Paaske i „Alexander den Store“ ; nu Fru S o n n e . Julie Møllers D atter kendte straks sin Begrænsning. Da hun optraadte første Gang, mindede Professor Borchsenius i „Danne­ brog“ om, at ogsaa Fru Sødring som ung Pige havde vist den Re­ signation at debutere i en Gammelkonerolle: „Frk. Møllers Valg", skrev han, „vidner ikke alene om en Beskedenhed, der er nær i Slægt med et af de mest sympathetiske K araktertræ k i hendes Moders Kunstnerbane, men tillige om et sundt og kritisk Blik paa sin egen Begavelse . . . Hun fylder, trods sin Ungdom, godt paa Scenen, der er en velgørende Ro og Bredde over hendes Mimik og Bevægelser og hendes Talestemme er baade velklingende og tyde­ lig — altsammen noget, der ikke altid findes hos den første den bedste D ebutantinde“. Selv om Petrine Møller nu og da ogsaa gjorde Lykke i Roller, der laa hendes Alder nærmere, for Eks. Palle i „Gøngehøvdingen“, var dog det ældre, komiske Fag hen­ des egentlige Omraade. Men paa F olketeatret skyggede baade Moderen og Fru Rosenbaum for hende, og det var først paa Ca- sino, Frederiksberg T eater og navnlig det ny Teater, at hun fik Lejlighed til at udvikle sine ejendommelige Evner for komisk K arakteristik. Jo mindre Rollen er, des mere morsom virker i Reg­ len Petrine Sonne. Naar Forfatteren kun har givet en Antydning, skaber hun i kraftige Rids en levende Skikkelse. -—- Skuespiller ved det kgl. T eater V a ld e m a r M ø lle r er hendes Broder. 296

serne spillede et stort Repertoire, ikke mindst i Ibsens Værker. Efter Ægteskab med den norske Teaterdirektør O lau s O lsen tilhørte hendes Virksomhed hovedsagelig Norge. Mehrn, Laura, Frøken, første Optr. 15. Septbr. 1906 som Stue­ pigen i „Den mystiske Arv“, afg. s. A. Meyer, Albert, født 29. Oktbr. 1839, første Optr. 22. Septbr. 1866 som Ganymed i „Galathea“, afg. 1867, genans. 1868, sidste Optr. 23. Maj 1871 som Lange i „De Forlovede“. Ved sin gode Tenor, sit musikalske Øre og sin høje, ranke Skikkelse gjorde A lbert Meyer en nyttig Tjeneste i adskillige Sangpartier, saavel paa F o lk eteatret som Casino, hvor han ogsaa medvirkede under Italienernes Gæstespil i Jan. 1868. Ikke langt fra sit 80. Aar virker han endnu som Sanglæ rer i Kjøbenhavn. Meyer, Betty, Frøken, første Optr. 29. Aug. 1904 som Billy i „Sherlock Holmes“, sidste Optr. 19. April 1906 som Thea i „Ag­ n ete“. Frk. Meyer — Søster til Skuespiller T o r b e n M e y e r — fik i flere mindre Roller Lejlighed til at vise baade Lune og K arak­ teriseringsevne. Hun er nu som Fru K ir k e b y (i Ægteskab med Forfatteren Anker Kirkeby) ansat ved det kgl. Teater. Meyer, Johannes, født Maj 1884, cand. phil., første Optr. 18. Aug. 1907 som Pedersen i „Moderate Løjer“, sidste Optr. 25. Maj 1916 som en Opdager i „Under Væ rgeraadet“. Fra D agm arteatret kom Johs. Meyer til Nørregades Scene i Dorph-Petersens sidste Sæson. Han spillede straks nogle Smaa- roller og saa nydelig ud som L øjtnant Dahlerup i „W illemoes“, men fik først Betydning for T eatret i Perioden efter 1908. Meyer, Olga, Frøken, født 7. Aug. 1866, første Optr. 28. Aug. 1888 som Ilka i „Krig i Fredstid“, afg. 1899, genans. 1900, sidste Optr. 1 . Maj 1909 som Rose i „Hvem er h u n ? “ Hun havde taget Teaterlysten i Arv fra sin Moder, Skuespiller­ inden M a r ie B e n e d ic ts e n , som i J. L. Heibergs Tid var ansat ved det kgl. T eater. Selv læste hun med Adolph Rosenkilde, inden hun i 1882 debuterede som Laura i „De N ygifte“, men hendes Virksomhed paa Kongens Nytorv blev kun kort, og det var først, da hun via de andre Privatscener kom til Folketeatret, a t hun vandt Paaskønnelse som en dygtig Frem stillerinde af Bourgeoisiets muntre eller forkælede Pigebørn. Hun blev navnlig i sin første Periode Nørregadescenen til betydelig Nytte, senere viste hun komisk Evne, f. Eks. som den døve Dame i „Thumme- lumsen“ og -som Vilhelmine i „Den mystiske Arv“. E fter en Sæsons Virksomhed ved D agm arteatret trak hun sig tilbage til P rivatlivet og giftede sig med D irektør i Østasiatisk Kompagni C h r. S c h m ie g e lo w . M ichelsen, Axel, født 8 . Jan. 1848, første Optr. 21. Febr: 1875 som Antonio i „Korsikanerinden“, sidste Optr. 30. Maj 1876 som Felix i „Kjbhvn. rundt i 80 Tim er“ ; senere Skuespiller og Danse­ læ rer i Provinserne og Norge, gift med en D atter af Skuespiller Orlamundt, død 26. Jan. 1917. Minet, Adolphe, født 18. Febr. 1844, første Optr. 24. Apr. 1877 som Cæsar i „Verdens H erkules“, sidste Optr. 14. Apr. 1878 som en T jener i „Æ gteskabspolitik“. Tog senere Ophold i Paris. Most, Alice, Frøken, født 10. Aug. 1867, første Optr. 24. April 1891 som Alice i „Audiensen“, sidste Optr. 18. Maj 1893 som Fru de Valfontaine i „Lad os skilles“. Hun udgik fra et teaterinteresseret Hjem — Faderen var den bekendte Fotograf Peter Most — og fik sin Uddannelse paa Elev­ skolen, inden hun kom til Folketeatret, hvor hendes Lune og store Energi kom en Del mindre Roller til gode. Senere blev hun ansat ved Casino, men paa Grund af sit Ægteskab med In­ geniør O rthm an n trak hun sig tilbage til Privatlivet. Müller, Frederik, født 7. Marts 1845, første Optr. 11. Septbr. 1870 som Schou i „Paa Kontoret“, afg. 1871, genans. 1886, sidste Optr. 5. Marts 1890 som Statuen i „Don Juan“. Han var en smuk, velvoksen Mand, som førte sig med Anstand, havde et godt Organ, et talende Blik og nærede stor Respekt for sin Kunst. Intet under, at han fra sin Debut i Faaborg 1862 var en af Provinsens meget yndede Skuespillere. Mange ældre Teatergængere husker endnu hans Tjælde i „En F allit“ og Niels Ebbesen i „Ridderen af Randers Bro“. I adskillige Aar rejste han med eget Selskab, som allerede i hans Faders, D irektør J. P. Müllers Tid, var anset for at være et af Provinsens bed­ ste. Da M. V. Brun i 1883 aabnede D agm arteatret, blev Fr. Müller og hans Hustru, nu Fru M a r ia R in g , engageret dertil, og siden tilhørte han de kjøbenhavnske Scener, ved hvilke han dog efterhaanden gik over til a t virke i adm inistrative Stillinger. Senest var han Overregisør ved D agm arteatret. Han døde den 8 . Oktober 1895. Fru B e t t y N a n s e n er hans Datter. Münster, Clara, Frøken, Debutant, optr. 15. Novbr. 1876 som Gabrielle i „Pariserliv“, afg. s. A. Møller, Carl Christian, født 2. Juni 1823, Folketeatrets Musik­ direktør 1857—65, 1875—85, død 19. Decbr. 1893. C. C. Møller var Medlem af Lumbyes Orkester, deltog som M ilitærmusiker i Slaget ved Isted og blev Dannebrogsmand. Fra 1854 var han O rkesterdirigent og erobrede navnlig stor Popula­ rite t fra 1875 til sin Død ved sin joviale Ledelse af Harmoni­ orkestret i „Tivoli“. Foruden at være Folketeatrets Musikdirektør i to lange Perioder fik han Tid til a t skrive Musik til adskillige Smaastykker, f. Eks. til E. Bøghs „Fastelavnsgildet“, og hans lette Dansemelodier havde altid et virkelig musikalsk Indhold.