S_FørOgNu_1918

spillerne gik med stor Respekt til de uvante Opgaver og løste dem saaledes, at Fremstillingen som Helhed blev Teatret til Ære. Begge Partiers Presse beklagede, at Stigaard var for gammel til Hagbart, men maatte anerkende Fru Holsts fine og karakteristiske Spil som Leonarda. Rollebesætningen var følgende:

Den, der sit Ansigt rnaa bag Masken skjule. Det er saa egent, det er saa pikant For mig, der udelukkende er vant Til her at træde op paa andres Vegne, I dette Øjeblik paa mine egne At mode uforklædt paa Skuepladsen Og blive applauderet som: Fredrik Madsen. Men da kun een Gang i det hele Aar Jeg her paa denne Maade Ordet faar, Og da jeg véd, at efter hvad der staar I alle Reglementer og Statutter, Jeg har det kun tillaans i ti Minutter, Saa haaber jeg, De vil tilstede mig Foruden Prunk og Patos og deslige At sige d e t, jeg gerne vilde sige: Det er eet Ord — strængt taget ikke flere — Men det et, jeg kunde repetere Og variere Og gerne blive ved at motivere

B isk opp en ..................................................... Hr. Abrahams Cornelia, hans S ø s t e r ......................... Frk. Rosenstand Hagbart, hans B r o d e r sø n ................... Hr. Stigaard O ld em o d er................................................... Fru B. Smidth Fru F a lk ....................................................... Fru Holst Ågot, hendes S østerd atter................... Fru Borchsenius General R o sen .......................................... Hr. D orph-Petersen Justitiarius R ø s t ..................................... Hr. Albert Price Fru R ø st........................................................ Fru Wulff P edersen, F uldm æ gtig......................... Hr. Benj. Pedersen H a n s............................................................. Hr. Jansen En P i g e ...................................................... Frk. Wildenbruck

Første Akt hørtes nogenlunde i Stilhed, men da der efter Tæppefald lød stærkt Bifald, gjorde Piberne et første Forsøg, som kvaltes under stormende Jubel. „Tag den med Ro!“ raabte en Stentorstemme i Parkettet, men Modstanderne fulgte ingen­ lunde Raadet. Midt i anden Akt faldt de ind paany og ved­ blev kraftigt, saa Gassen maatte skrues op, og Politiinspektør C arsten P e te r sen advare mod at afbryde Skuespillerne. Da Stykket var forbi, fortsattes Meningskampen i fem Minutter, hvorefter Gongongen paabød Stilhed, men Urostifterne (Grundt­ vigs Søn, den senere Præst i Amerika F re d e rik Grundtvig, var en af Anførerne) trodsede baade den og Politiets Advarsler, indtil Gongongens Drøn atter lød. Dog, allerede næste Aften var Piberne i Minoritet, og det mest opsigtsvækkende var Politi­ inspektørens Raab: „I Kongens (han glemte at tilføje „og Lovens“) Navn: Stille!“ „Leonarda“ naaede ialt 13 Opførelser paa en Scene, der samme Sæson dyrkede „Niniche“ og „Flagermusen“: Resultatet var ærefuldt og underkendte Molbechs Dom. Den 20. Novbr. 1878 debuterede Herman Bang som dramatisk Forfatter med Proverben „Du og jeg“, der næste Aar efterfulgtes af Situationen „Hverdagskampe“. Selv om det ikke var som Dramatiker, at Herman Bang vandt sit udødelige Navn, blev hans tidlige Forbindelse med Folketeatret af stor Betydning for hans Udvikling som Sceneinstruktør. Den 21aarige Student med det modtagelige Sind kom under Høedts naturalistiske Paavirk- ning, og hvad han lærte hos den aldrende Mester, blev senere uddybet af Livet og af Erfaringer fra mangfoldige Teatre rundt om i Europa, Tyve Aar efter prægede han paa den samme Scene den næste Skuespi liergeneration og skabte nogle Forestil­ linger, der samlede det Publikum, som ikke alene gaar i Teatret for at more sig eller for at „slaa en Aften ihjel“. I sin Bog „Ti Aar“ har Bang skildret en Prøve under Høedt: „Naar „Hverdagskampe“ senere er faldet mig i Hænderne, har jeg altid med Undren maalt dette tarvelige og ret skruede Stykke Ko­ medie, der i Bogen staar trykt — med det skønne Miniatur- Skuespil, Høedt af en saadan Libretto havde skabt. Hvormange Følelsesovergange havde han ikke læst ud af de pauvre Ord, hvormange Stemninger havde han ikke skabt, hvormange Virk­ ninger havde han tryllet frem af de spæde Optrin. For denne Iscenesætter var a lt vigtigt: Dekoration, hvert eneste Møbel, Skue­ spillerens Dragt, Belysningen. En Time, mer end en Time brugte han til Prøve blot med Lampisten for at faa et Tusmørke, som han vilde have det. Og alt det, saa mangfoldigt, saa omhufyldt det var, blev for ham kun Arrangørens Væi;k; saa efter det be­ gyndte Instruktørens. Og forfølgende det Digt, som Librettoen havde født inde i hans Hjerne — et Digt, fuldt af Lys og Skygge, Inderlighed og Sjæl, Udtryk for Lidelse og Glæde, skyggende eller lysende over hinanden — gik han til at gøre sin Digtning til Virkelighed ved Hjælp af Skuespilleren, sitRedskab. Han stemte saa sikkert, som Spilleren stemmer sit Instrument . . . han fulgte hver deres Replik i Hælene for at berige den med sin Følelsesrigdom, der lod den simpleste Sætning som lyse i alle modsatte Farver. Han bekymrede sig om Stort som om Smaat: Hr. Abrahams skulde etsteds komme ind og lægge en Hat fra sig. Hr. Abrahams gjorde det med en noget rundalbuet Selv­ følelse. Høedt bliver urolig paa sit Sæde og siger saa: „Maa jeg spørge, hva’ er det for en Hat, De lægger fra Dem?“ Hr. Abra­ hams havde tænkt sig en Straahat, da detvar Sommerferie og paa Landet. „Jeg ogsaa,“ svarer Høedt ogrømmer sig, „ja, vil De saa maaske gaa ud igen og lægge den Straahat en Gang endnu. Hr. Abrahams gaar atter ud og placerer atter Hatten. „Om igen“, siger Høedt, „De placerer den, som var det en vel­ børstet Silkehat“. Og Hr. Abrahams, paa hvis hele Kunst Pro­ fessoren satte en saa overordentlig Pris, maa placere om igen — — og om igen, det meste af tyve Minutter. Prøverne trak ud i det uendelige. Hver Dag kom Høedt og sagde, at i Dag vilde han kun blive en Time. Og efter det første Kvarters Forløb var Galoscherne kommet af ham, og var først Galoscherne af, kom man aldrig hjem . . . .“ Desværre var Høedts Virksomhed ved Folketeatret løs og usta­ dig. „Hverdagskampe“ blev det sidste Stykke, han iscenesatte. Han behøvede ikke at tage Hensyn til sin Indtægt og veg tilbage for Begrebet Ansvar. Det var hans Natur imod at binde sig fast til nogetsomhelst; han kom, naar Stykket interesserede ham, og gik, naar han havde Lyst. Til Hverdagsbrug besørgedes Instruk­ tionen i Reglen af Otto Zinck. Men det var Høedts Ulykke, at han ikke behøvede at udnytte sit Talent til at sikre sin Eksistens, fordi Bevidstheden om at være rig svækkede hans iforvejen kun 242

En Times Tid, ja meget, meget mere. De gætter, hvilket Ord jeg mener! Ak, Det er saa let at gætte — det er: „Tak“!“ Som det tidligere er berørt, var Repertoiret i Almindelighed ikke vækkende for den kunstneriske Intelligens. Dristede Folketeatrets Leder sig til at sætte Betegnelsen K om ed ie under et Stykkes Titel paa Plakaten, rykkede det kgl. Teaters Chef, Kammerherre F a lle se n straks pligtskyldigst frem og mindede Direktøren om, at Scenen paa Nørregade kun havde Ret til at opføre Operetter, Farcer, Lystspil og Folkekomedier — de andre Skuespilarter var alene forbeholdt Komediehuset paa Kongens Nytorv, som frabad sig Konkurrence. Watt maatte gaa frem med stor Forsigtighed, hvis han ønskede at spille en af det kgl. Teaters gamle Sukcesser, der var udgaaet af dets Repertoire. Først gjaldt det om i Stilhed at erhverve Forfatterens eller hans Arvingers Tilladelse, og dernæst skulde Kammerherre Fallesen give sin Sanktion, men den gav han helst til Fordel for Casinos Direktør, Th. Andersen. Da Folketeatret efter „Pak“s Sukces gerne vilde opføre andre af Overskous Komedier, skrev Watt til Edgar Col- lin: „Jeg har at gøre med Folk, hvis Valgsprog synes at være: „Alle Kneb gælde“. Jeg maa derfor søge Dækning for Casinos Kontraminer. Og for endnu til næste Sæson at kunne spille et godt Arbejde af Overskou, vil jeg foreslaa hans Enke, at faa den morsomme Komedie „En Valgdag“ frigjort. Det kgl. Teater spiller næppe dette Stykke mere; dertil synes det for tendentiøst, og paa Folketeatret med Kolling, Zinck og Wulff o. s. v. vilde det tage sig ypperligt ud. Men Fru Overskou skal hos Fallesen da blot anmode om Dispositionsret over det og uden at sig e t il h v ilk e t T ea ter, hun vil give det, thi Du kender jo Fallesens intime Forhold til Th. Andersen“. Paa denne snilde Maade lyk­ kedes det Watt at sikre sig „En Valgdag“, og i 1877 kunde han med Fru H eib erg s Tilladelse optage „En Søndag paa Amager“ i Repertoiret. Men Springet op til de virkelige Digteres Arbejder var ikke let; dog, Watt forømte ingen Lejlighed til at vove det. Skønt O eh len sch la g er aldrig var spillet paa Nørregade, fejrede Teatret alligevel 100 Aarsdagen for hans Fødsel den 14. Novbr. 1779 ved at fremstille Augu st Bou r n o n v ille s Tableau-Cyklus „Mindets Krans for Danmarks store Digter“ med Tekst af Dr. Sophu s Scliandorph. Da den gamle Ballet­ mester døde den BO. Novbr. s. A., har Folketeatret Æren af at have opført hans sidste Komposition, som han selv satte i Scene. En Bestræbelse i litterær Retning var navnlig Opførelsen af Bj ø rn stje rn e Bj ørn son s Skuespil i 4 Akter „Leon arda“, som i dramatisk Henseende ikke hører til de betydeligste blandt Dig­ terens Værker, men til Gengæld er et af de mest poesirige. Dog, det kgl. Teaters Censor, Professor Molbech, fandt det „tørt, ensformig, uden dramatisk Forvikling, uden klar Motivering, in­ teressante Situationer og virkelig Afslutning“ og nægtede det Adgang til Scenen. „Naar Skuespillets Oldemor til Slutning ly­ ser Velsignelse over Stykket med de Ord: „Saa de store Følelsers Tid er vendt tilbage!“, saa tror jeg, at enhver sundt tænkende Tilskuer vil sige til sig selv: Dette er ikke store F ø le lser , men kun store Ord“, skrev han. De Nationalliberale havde en Tid knæsat Bjørnson som Nordens store Digter, men senere, da han viste sig for stor til Partiets Bourgeois-Alen, faldt det over ham med Haan og Forbitrelse, der gav sig dette tydelige Udslag i Molbechs Bedømmelse af „Leonarda“. Kassationen vakte stor Op­ sigt, og under Pressestriden forlangte Kultusminister F isch er Censuren offentliggjort og lagde dermed hele Ansvaret over paa Molbech, som derved blev i endnu højere Grad hadet af den unge radikale Forfattergruppe. Bjørnsons Venner, navnlig Redaktør Otto Borch sen iu s, var ivrige for at faa Skuespillet opført paa Folke­ teatret, og da det lykkedes Watt at udvirke Fallesens Tilladelse til at gaa udenfor Privilegiets Bestemmelser, blev den 26. Januar 1880 en Mærkedag i Teatrets Historie. Ikke saaledes at Aftenen betød en Frontforandring, men den bidrog til at nedbryde gam­ mel Fordom og forkorte Afstanden mellem Nationalteatret og de private Scener. Det folkelige Forlystelsessted fik pludselig 'en højere Mission: Et Værk, i dette Tilfælde skrevet af den nordiske Ungdoms Digter, var ikke udelukket fra at blive spillet, selv om den af Staten ansatte Censor havde forstødt det, naar blot den offentlige Opinion var stærk nok til at suspendere hans og Teater­ chefens Dom. „Leonarda“ gav i sig selv ingen Anledning til Strid; den Kamp, der rasede i Folketeatret, var en Udløsning af Uvilje mod herskende Systemer contra et Forsvar for disse. Skue­