S_FørOgNu_1918
Christopher Walkendorf, Otto Sperling, Ole Rømer, Ulrik Christian Gyldenløve, Peder Plade, Bartholiner, Wormer, Longomontanus, Ole Borch, Povl Løvenørn, Slange, Langebek og mange flere. Og i Kvarteret uden om Kirken har en Mængde berømte Mænd levet og haft deres Bolig. Som naturligt er i det lærde Kvarter, er det oftest lærde Mænd og Aandens Mænd vi træffer her. For uden de foran nævnte og ved Siden af den lange Række af Bi skopper lige fra Peder Plade til Nutiden, nævner vi i en af Pro fessor-Residenserne, som stod hvor Metropolitanskolen efter 1807 blev rejst, Poul Resen, Københavns udmærkede Præsident, lidt højere oppe i den nuværende Stiftsprovstegaard havde selve Lud vig Holberg sin Embedsbolig
Rejsningen af den nuværende Universitetsbygning med de mange Facadegavle, som skyldes P. Malling. Den indviedes 1836, d. 13- Oktober. Paa det gamle store Auditoriums Plads blev rejst en Tvær bygning, der alene afgiver Plads til Solennitetssalen, der i Tidens Løb er bleven smykket med en Række store historiske Billeder. I 186 L opførtes efter Tegning af Herholdt Universitetsbibliote kets smukke Bygning og 1869 rejstes det Naturhistoriske Museum paa den Grund, der tidligere, allerede i 1600, indtil 1778 havde været Universitetets botaniske Have. Paa den anden Side Nørregade, og i mærkelig Nærhed af den store Kirke, ligger St. Pe ders Kirke, hvilket gode
som Professor ved Universite tet; paa den anden Side hen ne i St. Peders Stræde boede H. C. Ørsted. I Skindergade Nr. 20, Hjørnet af Lille Kanik- kestræde boe de Ewald til sin Død ; i Sto re Kannike stræde, hvor de sidste af de gamle Profes sor-Residenser endnu ligger i gammeldags Hygge, boede Peter Faber i Nr. 15 og en delig slutter vi Rækken med Johan Herman Wessel, sombo ede i Fiolstræ de, Hjørnet af Rosengaarden. Endelig skal her mindes om det gamle Kar- melitter-Kolle- gium,hvor Povl Helgesen hav de holdt sine Forelæsninger. Det blev af Christopher Walkendorf ændret til en Stiftelse for fattige Studen ter under Navn af „Hofmesters Boder“ og lig ger endnu paa sin sramlpPlnrh
gamle Danske Navn paa en Dansk Sogne kirke ikke be høver i Dan ske Munde at fortyskes til St. Petri, fordi den er overladt den tyske Menig hed til Benyt telse. Dens Navn forekom mer første Gang i 1304, men den er utvivlsomt æl dre. I 1386 blev den øde lagt ved en Brand, der var saa omfatten de, at Frue Kirkes fire Klokker smæl- tede. Der var op rindelig det mærkelige For hold til Stede, at det til Kir ken hørende Sogn ikke blot omfattede Kvarteret mel lem Nørregade, Studiestræde og Volden, som langt ned i Tiden havde en meget land lig Karakter og i sin nord lige Del var opfyldt af Damme ogLer- grave — Tegl- gaardsstræde
Det kgl‘ B ibliotliek.
af Arkitekt C. F. Hansen. Paabegyndt 1811, indv. 7. Juni 1829.
° Frue Kirke genopført efter Bom bardem entet efter Tegning i St. Peders- stræde og virker efter sin gamle Bestemmelse som Walkendorfs Kollegium. Efter Universitetsbygningens Ødelæggelse i 1728 var der en Tid Tale om at nedlægge det i København og oprette et nyt i \ iborg. Denne Tanke blev imidlertid atter opgivet og man tog, som foran berørt i 1729 fat paa dets Genrejsning paa den gamle Tomt. Da Ulykken kom 1807 gik det mest ud over det store Auditorium, medens Kommunitetsbygningen eller Klostret, hvor de Studenter, der nød Kongens Kost, spiste deres Maaltider og holdt deres latinske Disputereøvelser til 1736, forblev nogenlunde uskadt. Arkitekten P. Malling gav Tegning til et nyt pragtfuldt Univer sitet i græsk Stil, men det blev fundet for kostbart under Tider nes Tryk — det varede i det hele taget længe, inden der var Penge til at bygge for, — og først i 1831 blev der taget fat paa
har Navn efter Teglovnen, som laa her, men tillige en Del af Landet udenfor Byen, bl. a. vistnok Serridslev. Det er saaledes ikke umuligt, at den uanselige St. Peders Kirke oprindelig har været en Landsbykirke, hvilket maaske kan forklare dens Nær hed ved Frue Kirke. Efter Reformationen blev Sognet nedlagt, og Beboerne henvist til Frue Kirke. Kirken tilfaldt Kongen, som kort efter omdan nede den til et Gæthus eller Kanonstøberi. Men i 1586 overlod Frederik II. den til den tyske Menighed i Byen. Denne voksede stærkt ved Indvandring af Haandværkere under Christian IV, som derfor omtrent 1625 udvidede Kirken og satte et højt Spir paa dens Taarn. Ved Midten af 1600 Tallet skildres den som prægtig beprydet og forbedret med Daab, Orgelværk og kostelig formalede og stafferede Pulpiturer samt med skønne, store Mes
207
Made with FlippingBook