S_FørOgNu_1918

I Oktober 1728 kom den store Brand nede fra Gaderne bag Domhuset og hærgede hele Kvarteret. Da „Blasen“, Hjørnehuset af GI. Torv og Nørregade blev sprængt i Luften, gik der Ild i Frue Kirkes Spir; Kirken brændte og med den Bispegaard og Universitet, Kannikestræde og meget mere. Hele denne gamle Bydel blev lagt øde i Løbet af faa Timer. Kun Universitetets lille Kon sisto r ie b y g n in g blev skaanet og staar endnu som den sidste Rest af den gamle Bispegaard. Der blev straks i 1729 taget fat paa Genopførelsen af det ned­ brændte Kvarter. Metropolitanskolen og Bispegaarden var færdige allerede 1731, Universitetsbygningerne i 1732 — dog i en langt

Alen høj Stræbepille op for at stive Taarnet af under det skrøbe­ lige Sted og undermure alle Fundamenter, men inden disse for­ standige Beslutninger var bleven sat i Værk, styrtede Taarnet ned 1730 d. 5. August og slog nogle Mennesker ihjel, og saa maatte Resten af det brydes ned. Aaret efter d. 11. September var man imidlertid kommet saa vidt, at Kongen kunde lægge Grundstenen til den nye Kirke, der skulde bygges efter Tegning af Kancelliraad Ramus. Og nu gik det rask fra Haanden, Kirkens Mure skød hurtig op, Taarnet med, Hvælvingerneblevslaaet og Tømrerne varalt i Færd med at hugge detnye Spirtil, da man d. 9. August 1733 gjorde den ubehagelige

mindre anselig Skikkelse end før — da det store, af Chri­ stian IV. opfør­ te Auditorium blev udvidet, men Frue Kir­ kegik det lang­ somt med. Med profetisk Syn havde en Mand sunget om Kir­ kens Brand Vor Frue mid- ler’tid i den­ ne Kval og Varme faldt ned paa sine Knæ, — Gud rnaatte sig forbarme. Hun gav det sidste Suk og saabesvimed hun, der bliver læn­ ge, til hun kommer sig igen. Det var ikke blot det stør­ ste og vanske­ ligste af alle Genoprejs­ ningsarbejder - ne, men her kom særlige Forhold til, særlig for Taar- nets Vedkom­ mende. Dette var blevet staa- ende under Branden i Mur­ værkets fulde Højde. Det viste sig snart, at en ubetydelig Revne i Taar- nets Murværk, som man hav­ de opdaget no­ gen Tid før Branden, men ikke agtet, nu var bleven til et langstrakt Gab paa fire Tommers Bred­ de. Det blev straks besluttet at mure en 50

Opdagelse, at alle fire Sider paa det nye Taarn „buge- de“ saa under­ ligt ud. Men in­ den man var kommet paa det rene med, hvad der egent­ lig var i Vej­ en, styrtede det nye Taarn ned Natten mellem 13. og 14. Au­ gust og slog i Faldet nogle af Hvælvingerne ned. Kloge Folk havde forud- sagt det. De fire Piller, som skulde bære Taarnet, var alt for spin­ kelt byggede. De uheldige Murmestre, der havde haft Ar­ bejdet, fik Or­ dre til at gøre det hele om paa egen Be­ kostning. Og saa tog man fat paa ny, og i 1738 d. 10. April kunde endelig den højtidelige Indvielse fore­ tages. Rigtig­ nok var hver­ ken Kapeller eller Taarn færdige, og Kir­ ken var endnu omgivet af Stil­ ladser. Men da disse efterhaånden blev fjernede og Spiret, der blev bygget af Thurah tildels efter en Teg­ ning af Gehei­ meraad Vin­ cent Lerche og i en Stil, „der ikke svarede til Kirkens“, var bleven rejst i 1744, havde

p a l e r t . ) au.rie*s .

D et kgl. B ibliothek.

Vor Frue Kirke (eller Mariakirke) paa Frue Plads lige over for det nuværende U niversitet, er B yens ældste og anseligste K irke. Den om tales første Gang i Slutningen af 12. Aarhnndrede da Biskop A bsalon be- gvndte Onfdrelsen a f en Stenkirke paa det Sted, hvor der vistnok fbrud havde staaet en K irke at Træ. K irken fuldførtes fø rsf af E fterfølger p a a R o sk ild e Bispestol Peder Suneson, der blev Biskop 1191, og fom kaldes K irkens F undator“. Stenkirken er altsaa bleven opført m ellem 1191 og 1214 (Peder Sunesøns Dødsaar), og B ygningen har vistnok allerede da væsentlbg haft den Form^ som dcn beholdt til 1807, dog uden Taarn, som først paasattes ca. 1483 af K ong H ans. Først i6 U forsynedes K irken med et højt, kobberdækket Spir med 4 m indre, 8 A len høje, Spir paa H jørnerne D et ragede højt op over Byen og kunde ses i m ange M ils Omkreds. - K irken led i sin første Tid m eget af Ildebrande tredje Gang 1248, fierde Gamg 1314. Under K øbenhavns Brand 1728 antændtes K irkens Spir og Ilden forplantede s,g til K irken som blev Ø d e iw først i 1738 indviedes den nyopbyggede K irke (efter T egning af K ancelliraad J. F.K am us). G enopførelsen ko­ s t e d e n s 836 B d l Spirets Opførelse paabegyndtes først 1742 af Thnrab, delvis efter Tegning af Geheim eraad V incent Lerche i e n St i som k k e sv a r e d e GI den øvrige K irke, og fuldførtes 1744. Under Bom bardem entet 1807 sank denne K irke atter i Grus, og Aaret efter blev det overdraget A rkitekt C. F. H ansen at genopføre den, dog uden S p iret; den re stes da fra 1 8 1 1 -2 9 i saakaldt græsk K enæssancestil. I sit Ydre frem byder Bygningen ikke nogen arkitektonisk Skøn­ rejstes aa ira 181 J - ___ » SPks doriske Søiler. som dog ikke passer til den øvrige Bygnings

forgyldt