S_FørOgNu_1918

værtningssted med Gæstgiveri, der laa paa det sydlige Hjørne af Vestergade og Vestervold, og som til Forskel fra et lignende Hus ude i Store Kongensgade, som hed Øster-, og til et inden for Nørreport, nu Frederiksborggade Nr. 9, der hed Nørre-, hed „Vester-Paradis“. „Paradis“ betegnes hos Holberg som et berygtet Gæstgiversted, — Henrik har aldrig i sin Levetid hørt, at en Vært i „Paradis“ havde Samvittighed, og naar den rigtige Niels Christensen siger, at det var i gamle Dage et liderligt Spillehus fuldt af Skøger, saa kan .man ganske sikkert gaa ud fra, at Udtrykket „i gamle Dage“ er sat ind for ikke at skaffe Forfatteren en Retssag paa Halsen. Ti den letlevende Dame, udvalgt mellem flere, var jo her paa Stedet til Tjeneste, og Værten Jacobs og de øvrige Sammen- .svornes Adfærd over for Niels Studenstrup, der er gjort saa usym­ patetisk som mulig for at bringe en Slags Retfærdighed ind i Stykket, er vel ikke mere forsvarligt end uhæderligt Spil. Det kan da kun undre, at et saadant Hus kunde benyttes som

denne Mand havde det rareste tyske 01 og skøn Mjød henlagt for mig selv, og blev mig altid forundt en Stue aparte, naar jeg vilde komme derhen.“ Der er nu ikke Tvivl om, at det ogsaa vilde blive andre pæne Mennesker forundt at sidde i Mads Pedersens Stue og gøre sig tilgode med hvad Husets Kælder formaaede, og Nr. 6 paa Vestergade bliver derfor at indrangere mellem Gadens andre Be­ værtninger. „Gardergaarden“, Nr. 10, blev opført 1755 af Poul Nygaard og har sit Navn af, at den blev benyttet som Kvarter for et Kompagni af Livgarden til Hest. „Skibet“ — Nr. 16 — dreves i 1684 af Karsten Pedersen. Nr. 20 hed „Vinkanden“. Der kunde man bo for 2 Sk. for Natten, hvilket de tre jydske Proprietærer i „Den 11. Juni“ ikke finder saa billigt endda, saasom det i den Maaned de skulde ligge i Byen, løb op til henad en Daler — alene for Logis! „Farvergaarden“ var Nr, 22 og „Prinsen“ Nr. 3 #, — man ser Ve-

Fot. C. Ferslev & Co. Det kgl. A ssistenshus, N ybrogade 2 — i Kanalen ses Fiskerbaade, indkom m et m ed Fangst —, stiftedes 3. April 16S8, som et privat Interessentskab for at lette Adgangen til Pengelaan og derved „komme de fattige til Undsætning“, af N ikolai W esling, der blev den første Assistenshnsforvalter. Institutionen vedblev længe at være i private Hænder: 1712 tik Geliejmeraad Joh. Otto Kåben Privilegium paa at drive den paa Livstid, og fra hans Søn, Gehejmeraad Fr. Råben, overdroges den til Byfoged Iver Jentoft, der lod den bestyre af Brødrene Joseph og Meyer Unna, hvis Mis­ ligheder førte til, at Jentofts Enke mistede Privilegiet og Assistensbuset lukkedes 1751. Yed Forordning af 3. Juni 1753 blev da A ssistenshuset omdannet til en kgl. Institution og atter aabnet under Bestyrelse af den første kgl. Forvalter, Jens Hansen Løve; ved Forordning af 29. Juni 1753 overtog Søkvæsthuset og Fattig­ væsenet i Forening Privilegiet, der forinden var blevet tilbagegivet Jentofts Enke, som solgte det til Søkvæsthuset for 6000 Rgdl., som atter udiøste Eattigvæsenet for en aarlig A fgift af 1000 Rdl. og 400 Rdl. til Forbedringshuset (bortfaldt 1869). Assistensbuset sorterede derefter gennem Søkvæsthuset. under Adm iralitetskollegiet, og efter 1848 under M arinem inisteriet; da Søkvæsthusfonden 1860 inddroges under den aim. Invalidefond, kom Assistensbuset ind under dettes Direktion, og da Sø- kvæsthus- og Invalidefonden ophævedes som særlige Eonds ved Lov 1904, kom Assistensbuset direkte ind under Finansm inisteriet (fra 1. Oktober 1904); ved Tillægs- bevillingsloven 1904—05 bestemtes, at dets faste Ejendomme og Inventar (295,250 Kr.) saavel som dets Driftskapital (1,250,000 Kr.) skulde optages blandt Statsakti­ verne. — Pantebeboldningen udgjorde 31. Marts 1905 134,994 Stkr. og den udlaante K apital 1,272,158 Kr.. Overskuddet var 46 420 Kr. = 2,æ pCt. Assistensbuset havde fra 1688 Lokale i Nyhavn. I Begyndelsen af Er. V.s Tid flyttede det til et efter Branden 1728 opført Hus i Snaregade og nogle Aar derefter til Hjørnet af Færgestrædo og Store Kirkestræde (nu Højbroplads 3, tidligere Strømpefabrikant "Warburgs Ejendom), og lier var det ogsaa, at A ssistensbuset genaabnedes 13. Juni 1753, efter at Søkvæsthuset havde købt Eiendommen af Jentofts Enke for 6,400 Rdl. Men da Pladsen blev for lille, købte Søkvæsthuset den nuværende Bygning, Nybrogade 2, af D ouillac & Cuny’s Hattefabrik for 16,200 Edl. og „100 Speciedukater til Cuny’s Kjæreste“. Bygningen, som oprindelig opførtes lige efter Branden 1728 af Greve A. Berckentin som en herskabelig Gaard med Frontespicer, der nu tildels er forsvundne, og med en smuk Beletage, af hvis Stuklofter eet endnu er belt bevaret, skal i nogen Tid have tjent til Gesandtbolig og blev af Konferensraad Yillum Borregaard i 1753 solgt til ovennævnte Hattemagere. — Huset Nybrogade 4, „Pæretræet , er opført 1730 og blev af Fyrbøder Peder Schmidt, der havde faaet det 1770, solgt til Assistensbuset 1793 for 3,569 Rdl. Over Kældernedgangen findes en Sten med et lr æ i Relief. Huset Nybrogade 6 er opført 1731 og tilkøbtes 1842 for 18,110 Rdl. Ovennævnte Bygning, Nybrogade 2, bestod, da den solgtes, af D ouillac & tunys Hattefabrik til Søkvæsthuset,^ af en Hovedfløj med Facade ud til Snaregade, og to Sidefløje, der vendte ud til Kanalen; 1765 opførtes den 4de H øJ} der nikker for Gaarden, og som, efter at Nybrogade Tar planlagt 1684, blev Hovediiøj med den ornamentale Ind gan gsport.------------A ssistensbusethar 8 Indleve­ ringskontorer, hvoraf 3 i Hovedstaden inden for Søerne, 1 paa Christianshavn, 1 paa Vesterbro, 1 paa Østerbro og 2 paa Nørrebro.

stergade var saare vel forsynet med Gæstegaarde, der som Hajer slugte de tilstrømmende Rejsende, saa det ikke var ret mange, der naaede at komme ind over Torvet og ned i Byen. Niels Studenstrup i „Den 11. Juni“ naaede ikke engang at komme saa langt som til „Tre Hjorter“ midt i Gaden. Han faldt, som mange liavde gjort i Virkeligheden før ham, i Bonde­ fangerkløer lige inden for Porten — der 1667 var bleven flyttet fra sin gamle Plads for Enden af Vestergade hen til Enden af Store St. Clemensstræde — og blev praktiseret ind i „Paradis“, et Be-

et Sted, livor Byens Borgere, om end ikke den fornemste Del af dem, fejrede deres Bryllupper. Dette fremgaar imidlertid af lor- skellige Udtryk, og i en Vurderingsforretning fra 1717 ses det ogsaa, at andet Stokværk udgjorde een stor Sal, hvad der var en naturlig Forudsætning i et offentlig Bryllupshus. Af Mandtalslister ses endvidere, at der i Kælderen blev drevet A^ærtshushold, saa- ledes at „Svoger Jacob“ mulig kun drev Herberget. løvrigt blev en Del af Stedet lejet ud, saaledes boede der 1715 en Skalmejeblæsei H. H. Delling paa Vestergade, hvor Skiltet „Paradis" udhængei.