S_FørOgNu_1918

men tog til København og androg underdanigst om Tilladelse til at vise sin Kunst som Linedanser paa Rosenborg Exercerplads. Det kunde maaske nok lade sig gøre; men der var ganske vist een Ting i Vejen, og det var hans Overskæg. Overskæg var ved kongelig Visdom forbeholdt Frederik VI.s Yndlinge, Militærper­ sonerne, og Roat maatte bringe sit martialske Overskæg som Offer paa Kunstens Alter. Ulykkeligvis for ham nøjedes hans Kunst ikke med det, men fordrede mere endnu. D. 6 . Juni 1827 var hele Kongefamilien og mellem 5000—6000 Mennesker inde paa Rosenborg Exercerplads for at se den kække Linedanser. Et Toug paa 450 Fods Længde var spændt fra det øver­ ste Vindue i det store Taarn paa Rosenborg og ned til en Pælebyg­ ning paa Pladsen. Allerede ved hans første Vandring paa Linen var

Øren og flere Brud konstateredes. Om N atten døde han paa F re­ deriks Hospital og blev begravet paa den katholske Menigheds Kirkegaard. Dagen efter valfartede Københavnerne i Mængde ud til hans Grav, — den blev i øvrigt senere, i 1851, aabnet for at modtage den da forulykkede Luftskipper Tardini, — og 25. Juni blev der paa det Kongelige Teater givet en Forestilling til Fordel for hans Enke og seks Børn. der siden fristede Livet som Ekvilibrister og Akrobater paa Dyrehavsbakken. Ved Forestillin­ gen paa T eatret opførtes: „Det var m ig!“ og „De Uadskillelige“, og Madame Wexschall fremsagde en af selve Johan Ludvig Hei- berg forfattet Epilog. Men Roats ulykkelige Skæbne bragte ogsaa andre, om end ringere Digtere, til at gribe Harpen. Mathias Lau, Skrædder­

det klart, a t den ikke var tilstrækkelig spændt, ti det kostede ham øjensynligt no­ gen Anstræn- gelse at kom­ me op ad den til Taarnvin- duet. Men det lykkedes, og endelig stod han ved sit Maal, hvor han udbragte et Leve for Kon­ gen, hans hele Hus og Folk. Han gik nu ned og tilbage igen et Stykke af Tovets Læng­ de, men denne Gang baglængs under Publi­ kums jublende Bifald, og der­ med var Fore­ stillingen forbi for den Gang. Men 12 . Juni gik anden Op­ visning for sig. Det hedder sig, at Roat havde en Følelse af, at der ventede hamen Ulykke, men under de tusinde Til­ skueres beun­ drende Jubel gik han dog med tilbundne Øjne og en Sæk over Hovedet op paa Linen,

svend, og Hr. J. Jørgensen, der ikke giver nogen Oplys­ ning om sin borgerlige Livsstilling, kvad begge om den store Luft­ danser Chri­ stian Roat, der ved Tirsdag 12 . Juni 1827 at vise sin Fæ r­ dighed i at gaa paa en spændt Line, tilvend­ te sig alles Bi­ fald, men fandt ved sin Kunst en smertefuld Død, da Tou­ get brast. Beg­ ge Sangene ud­ kom paa det kendte Forlag, Triblers Enke i Holmensgade Nr. 114. Skrædersven- dens Digt, der udmærker sig ved en saa be­ stem t køben­ havnsk Lokal­ tone, at man kunde tænke sig Adolph v. der Recke bag Skræddersven­ dens Navn, om han havde væ­ ret lidt ældre end 7 Aar, gaar paa Melodien til „Vil Du væ­ re stærk og fri“, der vel

m

Eksercerpladsen i G othersgade med R osenborg Slot 1 Baggrunden. G ruppen af Gardere er det B ekrutliold, hyortil Prins Christian vor nuværende K onge, hørte i 1889; Prinsen ses staaende 1 r m idt i B illedet.

nok maa siges at være lidt for lystig og rask til en saa sør­ gelig Begivenhed. Men Hr. Lau har nu ment den passende, og det er dog ham, der har Ordet. Skrækkeligt, hvad mener Du, her i Hovedstaden høres Jammer, Nød og Grue over alt paa Gaden. Hvor man hører, hvor man seer, tales kuns om Dansen,

der var gjort fast om en svær i Jorden nedgravet Bjælkeforbin­ delse. Han naaede lykkelig det øverste Vindue i Taarnet paa Rosenborg, hvor den anden Ende af Touget var vist ind og gjort fast, drak e t Glas Vin, klædte sig om og traadte atter frem „i en glimrende D ragt, som straalede herligt i Aftensolens Glans. Han mere løb end gik paa Nedvejen. Men midt paa Linen, hvor den hang i største Bugt, blev han staaende et Øjeblik, hvi­ lende paa den ene Fod. Saa satte han atter i Løb, idet han raabte til de 32 Soldater, der havde Plads, hvor Linen var gjort fast om Bjælkeforbindelsen, at de m aatte spænde den mere. Det skete, men i samme Nu sprang den i Kanten af Vinduet. Den ulykkelige Linedanser styrtede ned, og Bjælkeforbindelsen blev ved T rykkets pludselige Ophør bogstavelig revet op af Jorden. Roat blev b aaret ind i Kasernen og undersøgt af Lægerne, blandt hvilke der var Berømtheder som Etatsraad Christian Fen ger. Han var ynkelig medtaget. Blodet strømmede ud af hans „Kør og N u “ 4de A arg. N r. 8 . 169

og om Roat som faldt ned, skønt han holdt Ballancen. Mærk det vel at Touget brast,

han blev stædt i Nøden, ja paa Jorden i en Hast fandt den Arme Døden.