S_FørOgNu_1918
men tog til København og androg underdanigst om Tilladelse til at vise sin Kunst som Linedanser paa Rosenborg Exercerplads. Det kunde maaske nok lade sig gøre; men der var ganske vist een Ting i Vejen, og det var hans Overskæg. Overskæg var ved kongelig Visdom forbeholdt Frederik VI.s Yndlinge, Militærper sonerne, og Roat maatte bringe sit martialske Overskæg som Offer paa Kunstens Alter. Ulykkeligvis for ham nøjedes hans Kunst ikke med det, men fordrede mere endnu. D. 6 . Juni 1827 var hele Kongefamilien og mellem 5000—6000 Mennesker inde paa Rosenborg Exercerplads for at se den kække Linedanser. Et Toug paa 450 Fods Længde var spændt fra det øver ste Vindue i det store Taarn paa Rosenborg og ned til en Pælebyg ning paa Pladsen. Allerede ved hans første Vandring paa Linen var
Øren og flere Brud konstateredes. Om N atten døde han paa F re deriks Hospital og blev begravet paa den katholske Menigheds Kirkegaard. Dagen efter valfartede Københavnerne i Mængde ud til hans Grav, — den blev i øvrigt senere, i 1851, aabnet for at modtage den da forulykkede Luftskipper Tardini, — og 25. Juni blev der paa det Kongelige Teater givet en Forestilling til Fordel for hans Enke og seks Børn. der siden fristede Livet som Ekvilibrister og Akrobater paa Dyrehavsbakken. Ved Forestillin gen paa T eatret opførtes: „Det var m ig!“ og „De Uadskillelige“, og Madame Wexschall fremsagde en af selve Johan Ludvig Hei- berg forfattet Epilog. Men Roats ulykkelige Skæbne bragte ogsaa andre, om end ringere Digtere, til at gribe Harpen. Mathias Lau, Skrædder
det klart, a t den ikke var tilstrækkelig spændt, ti det kostede ham øjensynligt no gen Anstræn- gelse at kom me op ad den til Taarnvin- duet. Men det lykkedes, og endelig stod han ved sit Maal, hvor han udbragte et Leve for Kon gen, hans hele Hus og Folk. Han gik nu ned og tilbage igen et Stykke af Tovets Læng de, men denne Gang baglængs under Publi kums jublende Bifald, og der med var Fore stillingen forbi for den Gang. Men 12 . Juni gik anden Op visning for sig. Det hedder sig, at Roat havde en Følelse af, at der ventede hamen Ulykke, men under de tusinde Til skueres beun drende Jubel gik han dog med tilbundne Øjne og en Sæk over Hovedet op paa Linen,
svend, og Hr. J. Jørgensen, der ikke giver nogen Oplys ning om sin borgerlige Livsstilling, kvad begge om den store Luft danser Chri stian Roat, der ved Tirsdag 12 . Juni 1827 at vise sin Fæ r dighed i at gaa paa en spændt Line, tilvend te sig alles Bi fald, men fandt ved sin Kunst en smertefuld Død, da Tou get brast. Beg ge Sangene ud kom paa det kendte Forlag, Triblers Enke i Holmensgade Nr. 114. Skrædersven- dens Digt, der udmærker sig ved en saa be stem t køben havnsk Lokal tone, at man kunde tænke sig Adolph v. der Recke bag Skræddersven dens Navn, om han havde væ ret lidt ældre end 7 Aar, gaar paa Melodien til „Vil Du væ re stærk og fri“, der vel
m
Eksercerpladsen i G othersgade med R osenborg Slot 1 Baggrunden. G ruppen af Gardere er det B ekrutliold, hyortil Prins Christian vor nuværende K onge, hørte i 1889; Prinsen ses staaende 1 r m idt i B illedet.
nok maa siges at være lidt for lystig og rask til en saa sør gelig Begivenhed. Men Hr. Lau har nu ment den passende, og det er dog ham, der har Ordet. Skrækkeligt, hvad mener Du, her i Hovedstaden høres Jammer, Nød og Grue over alt paa Gaden. Hvor man hører, hvor man seer, tales kuns om Dansen,
der var gjort fast om en svær i Jorden nedgravet Bjælkeforbin delse. Han naaede lykkelig det øverste Vindue i Taarnet paa Rosenborg, hvor den anden Ende af Touget var vist ind og gjort fast, drak e t Glas Vin, klædte sig om og traadte atter frem „i en glimrende D ragt, som straalede herligt i Aftensolens Glans. Han mere løb end gik paa Nedvejen. Men midt paa Linen, hvor den hang i største Bugt, blev han staaende et Øjeblik, hvi lende paa den ene Fod. Saa satte han atter i Løb, idet han raabte til de 32 Soldater, der havde Plads, hvor Linen var gjort fast om Bjælkeforbindelsen, at de m aatte spænde den mere. Det skete, men i samme Nu sprang den i Kanten af Vinduet. Den ulykkelige Linedanser styrtede ned, og Bjælkeforbindelsen blev ved T rykkets pludselige Ophør bogstavelig revet op af Jorden. Roat blev b aaret ind i Kasernen og undersøgt af Lægerne, blandt hvilke der var Berømtheder som Etatsraad Christian Fen ger. Han var ynkelig medtaget. Blodet strømmede ud af hans „Kør og N u “ 4de A arg. N r. 8 . 169
og om Roat som faldt ned, skønt han holdt Ballancen. Mærk det vel at Touget brast,
han blev stædt i Nøden, ja paa Jorden i en Hast fandt den Arme Døden.
Made with FlippingBook