S_FørOgNu_1918

høj Grad bidrog til Rosenborgs Forskønnelse. Det før om talte „Lysthus med de 4 Knapper“ blev staaende, efter a t være blevet pragtfuldt restaureret, og dannede M idterpartiet i den lange Længe af Orangeri- og Laurierhuse, som endnu danner første Stokværk af Livgardens Kaserne. Ogsaa de to Endepavilloner paa denne var oprindelig opført som Lysthuse. I Laurierhusene var der et Mylr af Palme-, Laurbær- og andre Træer. Mange af dem, af hvilke en Del endnu eksisterer, stod i Ballier og kunde flyttes ud; andre voksede i Jorden og naaede efterhaanden med deres Kroner helt op under Taget, som delvist var af Kobber og kunde skydes tilbage, saa Sol og Luft uhindret kunde strømme ind. 1 Laurierhusene var der tillige Fontainer med plaskende Springvand og exotiske Sangfugle. In tet Under at Frederik IV foretrak at holde sine mindre Tafler her, i M idter­ pavillonen med de 4 Knapper, hvor der ogsaa var in d rettet et Eremitagebord. P aa hans Fødselsdag 11. Oktober 1718 hævede

Fra 1691 tog Kongen Bade paa Rosenborg og gennemgik en Druekur, hvortil der blev forskrevet Druer fra Portugal, efter først at have brugt Rødvinsbade med Dekokt af Egeløv og for­ skellige Krydderier. Om det var disse Bade der hjalp, eller om det var det Snørliv, som Kleinsmedemester Johan Gerdes ovre ved Reformert Kirke lavede til ham og efter forskellige Forsøg fik passet til paa ham, faar staa hen. Men i Sommeren 1698 var Kongen bleven rask nok til at kunne deltage i en saa voldsom Fornøjelse som en Par-force Jag t i Dyrehaven. Men paa denne blev han stødt over Ende af en Hjort, og om trent et Aar senere døde han, nærmest som Følge af dette Uheld. Den jagtelskende Konge, der havde bygget det første Jagtslot „Erem itagen" ude i Dyrehaven, lod straks i Begyndelsen af sin Regering sin Farfars gamle „blaa Lysthus“ bygge om og forandre til en Eremitage. I Stedet for sit tidligere gammeldags K læde­ bon å la Rosenborg blev det nu af Kongens Generalbygmester

der sig, henimod Maal- tidets Slutning, op igen­ nem Bordets Midte en mægtig Krone „fyldt og besat med alle- haande rare Frugter og med smaa Fontai­ ner, der sprang med Vin“. Om A ftenen saa man fra A ltanen paa M.id- terpavillonen, hvorfra man nu har Udsigt over den støvede Exercer- plads og Soldaternes Øvelser, paa Illum ina­ tionen og paa Fyrvæ r­ keriet i P arterrehaven med dens Mylr af stive faøonklippede Taks­ træer, hvide Figurer og Springvand. Ved store officielle Fester benyttedes dog den lange Sal paa selve Rosenborg. Saa­ ledes da P eter den Store med Gemalinde i E fteraaret 1716 fej­ redes paa Rosenborg med et stort Gilde og megen Lystighed, i hvilken Ringstikningen fra Gondoler i den for faa Aar siden opfyldte lange Fiskepark bag Herculespavillonen spillede en stor Rolle. Med Frederik IV’s Død var Rosenborgs Glanstid forbi. De store, nye, pragtfulde Slotte Christiansborg og Hørs­

Lambert von Haven omdannet i nærmest italiensk Villastil. Betegnelsen „Eremi­ tag e“ skyldtes ikke no­ gen Ejendommelighed ved Bygningens Ydre men derimod en stor Mærkelighed i dets In­ dre, nemlig Indretnin­ gen af et Elevatorbord, der paa et givet Sig­ nal fra Spisestuen paa 1 . Sal ved Hjælp af et Maskineri skød fra Køkkenet i Kælderen op igennem Gulvet og præsenterede sig fuldt dækket for Kongen og hans Gæster. Man kunde saaledes spise uden Tjenerskab eller Opvartning af nogen Slags, hvilket kaldtes med et fransk Udtryk at spise å l ’her- mitage, d. v. s. paa Ene­ boervis, hvilket Navn blev overført paa Byg­ ningerne, hvor denne moderne og yndede Op­ findelse var bleven ind­ rettet. Under Frederik IV fik Rosenborg en ny Glansperiode. Med sin gode, udviklede Smag og sin Skønhedssans besluttede den kunst­ elskende Konge at gøre noget mere ud af Ro­ senborg end hans Far og Farfar. Var det al­

F ot. R aadhusforvalteren. Gothersgade under Nedrivning paa Strækningen mellem Møntergade og Store Brønd­ stræde, set mod sidstnævnte Stræde.

lerede nu, da den italienske Smag begyndte a t gøre sig gæl­ dende, blevet noget gammeldags i sin Blanding af Gothik og Re- naissance, i Sammenligning med Frederiksberg og Fredensborg, saa havde det dog et Fortrin frem for disse moderne Slotte, — Rosenborg var Enevældens H jertekammer. Her havde der kun boet een Konge af de gamle Valgkonger, der var bundne baade paa Hænder og Fødder, her havde den første Uddeling af Dane- brogsordenen fundet Sted og her endelig gemtes fra Christian V’s Kroning 1670 Rigsklenodierne, Krone, Æble, Spir og Sværd. Og det er sikkert dette, ved Siden af Rosenborgs særlige Ynde, der gav det lille Slot Betydning i Frederik IV’s Øjne og bragte ham til at give det kongelige Omgivelser. Man kan kun med et Suk tænke paa, hvad København vilde have ejet inden for sine Volde, om Frederik IV’s Efterkommere havde forstaaet at holde bedre Hævd over Rosenborgs Omgivelser, end de gjorde. Det var Lystkvarterets Omdannelse til det franske Parterre-An­ læg og Opførelsen af de statelige Orangeri- og Laurierhuse langs Volden efter Nedriveisen af Christian V’s Væksthuse, der i saa

holm stillede det lille beskedne Lystslot ganske i Skygge. Under Frederik V paatæ nktes det endog at omdanne det til Akademi for Landkadetterne og udskille Parterre-Anlæget til Exercerplads. Det første blev heldigvis aldrig til noget, lige saa lidt som den smukke Tanke, der virkelig blev fremsat, at tage Spiret paa det store Taarn ned og give det en Kuppel i Stedet. Men senere under Christian VII blev Parterre-Anlæget udlagt til Exercerplads. Og selv om Slottet fik Lov at beholde sit skønne Taarn mod Vest, gik det dog ud over Bygningen. Allerede under Frederik V var Sidetrapperne paa Østfacaden blevet fjernede og Karnapperne ført ned til Grunden. Under Christian VII skinnede Naadens Sol a tte r en kort Tid paa Rosenborg. Det var Caroline Mathilde, der — i Modsætning til tidligere Dronninger og til stor og glad Forbavselse for Køben­ havnerne, — holdt af at spasere og valgte Kongens Have, der laa saa bekvemt inde i Byen, til sin Promenade:

156