S_FørOgNu_1918

bjærge dem, men det blev øjeblikkelig forbudt ved Signal fra Admiralskibet. Saa havde F ribytteren ingen anden Udvej end a t løbe sit Far­ tøj paa Land; men til Tegn paa, at han ikke vilde overgive sig, lod han Blodflaget vaje fra sit Flagspil agter ude. Og da Jørgen Daa sendte to Mand i en Baad over til ham med Parlamentær- flag, hans T jener Morten og en Bøsseskytte ved Navn Gottschalk, med en k o rtfatte t skriftlig Opfordring til Overgivelse, beværtede Mendoza dem saa vel og saa længe med 01 og Mad, at Admira­ len blev gal i Hovedet og lovede dem en ordentlig Omgang, naar de kom om Bord. Men ved nærmere E ftertanke m aatte han sige

„Mendoza troede dette fuldt og fast og gik saa frem for at forlade sine ulovlig erhervede Ejendomme og selvfemte overgive sig til den danske Admiral,“ nemlig han selv, hans Kaptajn, som hed Braa, hans Skipper Rubenzius, Styrmanden Jacob, „en from og retskaffen Mand, der ikke bifaldt deres Røverier, men som var kommen i deres Selskab uden at vide andet, end at det var ærlige Søfolk, han tog Hyre hos, og endelig den danske Kahyts­ dreng, som fik Pardon sammen med Styrmanden.“ Med de øvrige blev der gjort kort Proces. Den udmærkede Fribytterhøvding havde kun tæ nk t paa sig selv og sine Officerer og ikke indbefattet sine Folk i Kapitulationen. „De Danske tog

sig selv, at de jo ikke kunde slippe bort, før Mendoza gav dem deres F ri­ hed. Da de ende­ lig kom om Bord, blev der ogsaa andet at tage Vare. Der fulgte nemlig en Baad med, der bragte et Par af F riby t­ terens Folk om Bord til Jørgen Daa. De har næppe faaet saa fin en Mod­ tagelse som hans egne Folk om Bord paa Fribytteren, ti de medbragte en Skrivelse fra Mendoza til Admiralen, hvori han kort og godt med­ delte, a t han ikke agtede a t overgive sig, men „hovmo­ dig“ — som John Olufsen siger — udfor­ drede ham og hans Folk til en Tvekamp paa Land. U agtet man skulde synes, at Jørgen Daa med sine to Skibe, der kun­ de vælge hvil­ ken Stilling, de vilde, over for den faststaaen- de Fribytter, kunde skyde

dem til Fange og henrettede dem paa den Maade, de selv ønskede, idet de blev hals­ huggede, saa- ledes som de forhen havde halshugget an ­ dre, og der­ efter to og to bundet til et Bøssekammer (d. e. en Jærn- beholder til K rudtladnin­ gen paa ældre Kanoner) og kastede i H a­ vet“. Og saa blev F riby tter­ godset bragt om Bord paa de danske Ski­ be: 8 Kister fulde af Sølv­ mønt, saa tu n ­ ge, at der, da de kom til Kø­ benhavn, m aat­ te 4 Mand til at bære den mindste op paa Slottet. En n i­ ende Kiste var fuld af Guld­ mønt,den m aat­ te der 10 Mand til at bære. Saa blev der stukket Ild paa Sørøverskibet, og de danske Skibe lettede og gik under Sejl hjemefter. Men da de kom til København m aatte Hr. Mendoza for sent angre sin

N ot. K aaclhusforvalteren. B illed et viser det samme Parti som paa det ligeoverfor staaende B illede efter at N edbrydningen var paabegyndt i

A aret 1908. indbildske Forfængelighed, der havde bragt ham til at overgive sig. Han blev som en slet og ret F ribytter tillige med sine to Stalbrødre dømt til at hænges. Men over Jørgen Daa havde han ikke noget at klage, og til Tegn paa sin Agtelse gav han ham sin tredobbelte Guldkæde. Da de blev ført ud til Retterstedet, iført deres fineste Puds af Silketøj med Guldsnore og guldbroderede Sko, holdt de tre hin­ anden i Haanden og gik med blottede Hoveder, under Sang og Glæde. „Mendoza takkede Gud, at han her fik Lov at udstaa sin skyldige Straf, idet han haabede paa Guds Naade og sine Syn­ ders Forladelse og et evigt Liv, alene ved Jesum Kristum.“ Man havde lavet nye Vipper til dem. Dette skete i E fteraaret 1615 til stor Adspredelse og Opmun­ tring for Københavnerne i Almindelighed og for Hus- og Have-

denne sønder og sammen i en Haandevending, gik han dog, paa­ virket af gammeldags Forestillinger om en saadan Holmgangs Ridderlighed, ind paa Forslaget. Begge P arter gik i Land og stillede sig i Slagorden under Trommehvirvler og Trompetklang, og saa skulde Kampen begynde. Men nu blev Mendoza ængstelig, og i Stedet for at give Signal til Angreb, raabte han med høj Røst til Admiralen og spurgte, om han stod i høj Gunst hos sin Herre, Kongen af Danmark. Dette mente Jørgen Daa nok at kunne sige Ja til. Endvidere spurgte Mendoza, om han, Admiralen, troede, at kunne skaffe ham selv, hans Kaptajn og hans Skipper Kongens Benaadning. Ja, det kunde der ikke være noget i Vejen for, mente Jørgen Daa. Kongen af Danmark vilde aldrig lade en saadan Mand af­ live, — det troede han try g t at kunne love.

185