S_FørOgNu_1918
limatte gore Front ogsaa mod de sjællandske Bønder, som med Vaabenmagt modsatte sig deres Fourageringer. Værre var det dog endnu, at Kongen ikke havde Penge til at lønne sine Folk med, hvorfor der var stadig Uro i Lejren. Allerværst var dog maaske den frygtelige Masse Utøj, som plagede Tropperne i Lejren i en utrolig Grad. Det var derfor væsentlig Kanonerne, der havde Ordet. Og med Glæde hørte Holstenerne en fangen Københavners Beretning om, at en Kugle fra en af deres Falkonerer havde truffet en Mand
gaaet til Grunde, Landsbyens Marker mod en aarlig Afgift, hvoraf det Terrain, vi nu omtaler, udgjorde en Del. Tolv Aar senere stod Hertug Christian i Spidsen for en Hær paa 60000 Mand paa Serridslev gamle Mark, slog Lejr 29. Juli 1535 paa samme Stev som hans Far, og Københavns frygtelige Belejring begyndte. Den varede ved med mange Skærmydsler under Volden til d. 29. Juli 1536, da de to tyske Hærførere, der havde kommanderet de lyb ske Hjælpetropper i Byen, Hertug Albrecht af Mecklenborg og Grev Christopher af Oldenborg, Byens Borgmestre og Jørgen Kok
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt (1018). Parti af Aabenraa set mod R osenborggade. I Baggrunden ses ogsaa Tornebuskegade, og paa Hjørnet af denne Gade og Rosenborggade ses den nye Bygning 1916 (se Side 95) paa Tomten af den nedrevne henrivende gamle Husrække, som ses pa« Ejendom, Nr. 32—34 i Gaden, som tilhører den fransk-reformerte Menighed
som „Kristelig Forening for unge Mænd“ opførte i det øverste Billede Side 94. Foran tilhøjre i ovenstaaende Billede ses den Bolig for Præsten ved den bagved, ud til Gothersgade liggende „Reformert K irke“. med hvide Stave i Hænderne 0 ( vandre Bodsgang ud ad Nørre Port stian III og anraabe ham om Naade udsultede By. (Fortsættes efter Artiklerne om „Arbejderforeningen af 1860“ og „Brønd strædekvarteret“. Arbejderforeningen af 1860. Paa Side 93 bragte vi Billeder af Arbejderforeningen af 1860’s gamle og nye Bygninger, og vi skal her give en Oversigt blottede Hoveder maatte og gøre Knæfald for Chri- og Barmhjærtighed for den
af Besætningen paa Byens Vold i venstre Side af Brystet og „havde ført hans Hjærte ud“, vel sagtens paa højre Side, „saa det kun hang i en Streng“. Men da var det til alles Forundring svulmet op og blevet saa stort som et Oksehjærte. Den 26. November sluttedes der Vaabenhvile, Fredsforhandlin gerne begyndte og Helligtrekongersdag 1524 overgav Byen sig til Kong Frederik, da det var bleven klart og tydeligt, at der ingen Hjælp kunde ventes fra Kong Christjern. Den nye Konge gjorde alt for at vinde Københavnerne foi sig og skænkede dem bl. a., da Serridslev under Belejringen vel vai „Før og N u“. 4de Aarg. Nr. 5.
Made with FlippingBook