S_FørOgNu_1917

vise sin Kunst som Linedanser paa Gammeltorv. Allerede Forbe­ redelserne havde spændt Interessen og givet Folk en Forsmag, paa hvad de vilde faa at se. Højt oppe paa Spiret paa Frue Kirkes Taarn var der tag et en Flade af Kobberklædningen, og et Tagl, d. v. s. en Trosse eller langt Tov, var med den ene Ende gjort fast indvendig paa Tømmer­ væ rket i Spiret og ført ud af Hullet. Trossen var saa lang, at den naaede over K irkegaarden og Torvet helt hen til Raadhusets Hjørne, hvor det var gjort fast. „Der det saa bestillet var, be­ gav Kunstneren sig ud af H ullet paa Spiret og paa bemeldte Tagl, og foer (gled) saa ned langs Taglet paa sin Bug med ud­ strak te Arme og Ben ned til Enden, som (hvor) det var belagt og fastgjort. D erefter begav han sig op udi T aarnet igen og ud­ kom paa T aglet med En, som han førte for sig udi en Hjulbør, og der han med samme H julbør var midt over Torvet, da svin­ gede han 3 Gange om med den (Person), han havde derudi, og foer (gled) saa frem til Enden af Taglet, som (hvor) det var fa st­

undertiden ved den anden og stundom ved den ene arm, engang hængede han sig ved hovedet, men paa allersiste gav han sig grueligendes fra det øverste af linen til det nederste, lige som han havde fløget, og engang førte han med sig paa linen en dreng i en hiuelborde (hjulbør), in tet andet synderligt saa jeg af ham“. Ved Siden af de forskellige mere eller mindre officielle Fest­ ligheder og Gilder som Papegøje- eller Skydegildet, Majgreve- gilde, Fastelavns- og Julegilde, der fejredes paa Raadhuset, havde Byens Borgere —• vel at mærke de „velfornemme“ d. v. s. velstaa- ende Borgere — Lov til a t benytte Raadhussalen til Selskabelig­ hed, særlig til Brylluper. Den Gave, som Christian IIFs Dronning 1557 skænkede Raadhuset, Dronning Dorotheas Brudesmykke, v i­ ser bestemt, at Skikken a t fejre Bryllupsgilde paa Raadhuset den Gang stod i fuldt Flor. Gaven var meget betegnende for den gode Dronning, der interesserede sig stæ rk t for Æ gteskabsstif­ telse, og bestod af en mægtig sølvforgyldt Plade i hvis Midte

i Slutningen af 1860erne, 11. J u n i 1755. I B ag g ru n d en P h ilo so p lig an g en og Y csterv o ld .

Parti af Løngangsstræde tilh ø jre ses Y arto v m ed dens K irk eflø j; K irk en in d v iedes den

hendes Hjemlands, det saxiske Vaaben, holdt i Kloerne af en Fugl Fønix, var fastgjort, rundt omkring besat med Perler og au cabo- chon-slebne Sten, mellem Ranke værk og Blad værk i forgyldt Sølv. Smykket, der var til at hægte fast, saa det hvilede paa Barmen, og desuden forsynet med Kæder til a t gaa rundt om Halsen, skulde efter Dronningens Bestemmelse bæres af Staden Københavns Borgerdøtre ved deres Bryllup, for saa vidt det fej­ redes paa Raadhuset og Brudgommen var Ejer af 5000 Slette- dalere. Paa Raadhuset gemtes alt, hvad der hørte til Retfærdigheds Hævdelse. Og var end det gamle Rettersted paa Torvet foran Hoveddøren bortfaldet — det blev snart afløst af et nyt Skafot paa den anden Side, paa Nytorv, der blev sat op, hver Gang det skulde bruges — saa var dog Raadhuset vedvarende i Forbin­ delse med Dommes Afsigelse og Dommes Fuldbyrdelse. Det kunde hænde, a t en Forbryder blev dømt til at hænges i Vippegalge, og at Dommen blev fuldbyrdet paa selve Raadhuset. En Bjælke blev lagt ud fra en Luge i en af Gavlspidserne paa Facaden med et Tov i en Blok ude paa Enden. En Løkke af Tovet blev lagt om For­ bryderens Hals nede paa Jorden eller mulig paa Galleriet, og ved et rask Snuptag i den halende P a rt af Tovet vippedes han til 353

gjort, med den som var i Hjulbøren. Der det var gjort, gik han igen op udi Spiret, den tredie Kunst at gøre, og kom han ud af Hullet med Taglet mellem sine Ben (altsaa ridende paa Tovet), og der han var m idt over Torvet, lod han en liden Line fra sig gaa ned til En, som (nede paa Torvet) var til rede med et Glas Yin, som han tog op til sig og det uddrak, derefter det andet og saa det tredie, og hver Gang han havde uddrukket, slog han Glasset mod Jorden, d erefter svingede han sig om nogle Gange paa Taglet og foer saa frem til Enden, som det var fastg jo rt“. Blandt Tilskuerne var ogsaa den 9aarige Prins Christian (IV.). Han havde Plads paa Raadhuset, men ses i et endnu opbe­ varet Brev til en af sine Kammerater a t have forholdt sig nok saa nøgtern over for Kunststykket som vor ovenfor citerede Hjemmelsmand. Man vil se, at Drenge dengang var fri for at pines med a t lære Forskel paa smaa og store Bogstaver — en Forskel, man endnu saa taabeligt holder paa, og som vi som saa megen anden Galskab har faaet fra Tyskland. „Jeg forstaar af din skrivelse, at efter jeg skrev Dig til om den lineganger, jeg saa nu i København, begærer Du gerne a t vide hvad for spektakel han beviste, sandeligen jeg saa in tet andet, uden a t han red paa linen og undertiden hængede han ved den ene fod,