S_FørOgNu_1917

ket alt sammen gik af uden Skade“. — Og det var vistnok det mærkeligste af det hele, a t Byen ikke blev stukket i Brand og gik op i Luer ved et saadant Knald. Aaret iforvejen havde Frue Kirke faaet sit nye, skønne Spir og Springvandet paa Gammel Torv var bleven sat op, saa Tor­ vet selv og dets. Omgivelser var vel i Stand til at tage sig ud ved en saadan Lejlighed. Der havde tidligere, fra 1581 væ ret en Post paa Gammeltorv med Spring fra en af de da indrettede Vandrender, der førte D rikkevand ind i Byen ude fra Emdrup Sø. Dette Springvand lod Christian IV føre hen midt paa Torvet, om trent paa dets nu­ værende Plads, og skænkede h ertil „det kostelige Kobberbækken

gang. Oven over, i Højde ined andet Stokværks Gulvplan blev der anbragt en Altan, som naaede fra Gavl til Gavl, og midt paa denne et K arnaptaarn med Døre ud til Altanen. Indgangsdøren fra Gammeltorv var prydet med en Indfatning af Sandsten over hvilken sad en sort Marmortavle med følgende In d sk rift: Haec Domus odit, Nequitiam amat, punit, conservât, honorât justos scaelera ju ra probos (d. e. Dette Hus hader Uret, elsker de Retfærdige, straffer For­ brydelser, skærmer Retten, ærer de Skyldfri) og paa hver Side af denne Plade Christian IV’s og Dronning Anna Katrines Vaa- benskjolde. Raadhusets Ombyg­

og historiske B illede“. Kummen er til endnu Dg „det historiske Bil­ lede“ er den endnu staaende K aritas-Figur med de to Børn. Grup­ pen er støbt af P eter Hofmann i Helsingør efter Træmodeller, som var skaaret af Chri­ stian IV.s. Billedskærer Statius O tto, og Van­ det sprang ikke blot af Delfinerne ved Grup­ pens Fod men af for­ skellige Mundingsrør i Kobberbækkenet men — som alm indeligt over alt i hine usnerpede Tider — ud af Kvin­ dens Bryster og D ren­ gens Lem. R aadhuset var fra ældgammel Tid M idt­ punk tet i Byen. Her pulserede Livet rigest og varmest, her slog Byens H jærte. I den Tid, da de borgerlige Huse i Staden kun var smaa og lidet rumme­ lige — og det blev de for langt de flestes Ved­ kommende ved at være langt ned i Tiden — var Raadhuset det Sted, hvor større Selskaber og Sammenkomster

ning blev færdig, saa- ledes a t Huset kunde faa sin Indvielse ved Tronfølgerens, Prins Christians Hylding 14. Marts 1610. Kongen og den lille Prins kom den Dag ridende i stor Procession med Pauker og Trompetere i Spid­ sen foran Adelen, Rigs- raadet og Herolder. Foran Kongen og hans Søn gik de fire fornem­ ste Rigsraader med Krone, Spir, Sværd og Æble og efter dem fulgte de Højlærde og hele den menige Skare. P aa Midten af det nye Torv — hvor der var udsat Rytterposter for at hindre Trængsel, — var der oprejst et P a­ lads — d. e. en Tribune — beklædt med rødt Klæde, som kunde rum­ me hele Processionen. Medens denne indtog sine Pladser med Kon­ gen og Prinsen i Mid­ ten og midt foran Raad- huset, blev Dronningen og Enkedronningen med deres Følge bragt til Sæde paa den med rodt Klæde og Fløjel prydede A ltan eller Galleri paa Raadhuset Borgerne nede paa T o r­ vet træ ngte sig sam­ men om Paladset. Og da alle havde indtaget deres Pladser, stod Kansleren frem og ud­

fandt Sted, og fra dets forholdsvis store V in­ duer var der god Ud­ sigt til alt, hvad der foregik paa Torvet for­ an. Vi ser da og- saa Christjern II og Dronning Elisabeth Dagen efterderes Bryllup staa vedVinduerne og se paa Dyst­ løbene paaTorvet og bag eftertræde Dansen i Raadhus- salen, medensKongen medrynkede Bryn tæ nkte paa hin Aften paa Raadhuset iBergen, hvorhan havde danset med den friske hollandske Skønhed og krystet hende i sine Arme. Nu sad hun ene hjemme hos Mor Sigbrit nede paa H jørnet af Amagertorv, medens han m aatte træde tvungen Dans med det blege, sygelige Fyrstebarn med Habsburgernes hængende Underlæbe, som det po­ litiske Spil havde lagt i hans Arme. ^ ed denne Lejlighed og som oftest var Kongen og Dronningen Gæst hos Borgerne, men det faldt ogsaa for, at Kongen bød Bor­ gerne til Gæstebud paa Raadhuset, saaledes som vi har set ved Prinsens Hylding i 1610. St. Hans Aften 1586 var der stort Tilløb af Mennesker paa Gam­ mel Torv, ti der var gaaet mærkelige Rygter i Byen, og alle, som kunde krybe og gaa, m aatte hen og se, om Rygterne ta lte sandt. Det var „en synderlig Kunstner fra Svitzerland“ (Schweitz), der var kommet til Byen, og som havde ladet kundgøre, at han vilde

Gaasegade, vestre Husrække, set fra Kompagnistræde mod Vandkunsten, Aar 1905. N ed rev et sam m e A ar og e rs ta tte t a f d et m æ gtige B y g n in g sk o m p lek s „K ro n b o rg “.

viklede i en Tale Hyldingens Betydning og hvorlunde den unge Prins ved den blev hyldet som sin Faders E fterfølger paa Tronen. Derpaa kom Rigsraadet frem og svor med bøjede Knæ Prinsen „Huldskab og Mandskab“, og derefter Adelen og de udvalgte Mænd af gejstlig, borgerlig og Bonde Stand. Da dette var fuldbyrdet, forlod alle Tribunen, som derpaa blev givet til Pris — man har kunnet se mærkelig mange borgerlige Kvinder og Børn med røde Skørter, røde Bukser og røde Trøjer efter saadan en Festdag! — og om Efterm iddagen gjorde Kongen Gæstebud for^ alle Stænderne paa Raadhuset og i „Danske Kom­ pagni“ (i Kompagnistræde), og her blev de „over al Maade koste­ lig trak tered e“. E fter Maaltid blev der danset paa Raadhuset og endelig blev der nede paa Gammel Torv afbrændt et mægtigt Fyrværkeri, der var „gjort udi adskillige K reaturers Efterlignelse med mange hundrede R aketter og Sværmere, som opfore i Luf­ ten, og med mangfoldige K rudtkam re (smaa Kanoner) som udi Jorden var nedsat og lumrede, at Jorden derved rystede, hvil­

352