S_FørOgNu_1917

vendelse af Pinebænken paa Raadhuset og Henrettelser foran dets Dør. Da Byen havde overgivet sig og Christian III og hans Tyskere var blevet H errer i Kobenhavn og Freden var sluttet, holdtes der, i Oktober 1536 et stort Møde, et „Bursprog“, d. v. s. et Bor­ gersprog paa Gammel Torv foran Raadhuset. E t Stillads eller en Tribune var rejst paa Pladsen, og her tog Kongen og R igsraadet Plads, medens Byens Borgere og Almue samledes neden for i Kres. Og her oplæste Kongen en Tale, hvori han først takkede alle, fordi de godvillig havde givet Møde, tilsagde dem sin konge­ lige Gunst og Naade og meddelte, at han havde faaet slu ttet Forlig mellem Adel, Borgere og Bønder, saa at alt, hvad der var sket i de sidste urolige Tider skulde være glem t og tilgivet paa bægge Sider. Dernæst meddelte Kongen, at han havde ladet alle de katolske Bisper fængsle, fordi han vilde, at Guds Ord rent og k lart skulde prækes over hele Riget, hvilket Bisperne altid havde modsat sig, ligesom ogsaa de. især havde givet An­ ledning til den sidste K rig“.

der var en hovmodig og hidsig Mand, der havde ondt ved at be­ herske sig og som gav raat for usødet blev saa aabenlys, at han fandt det rettest at benytte et ubemærket Øjeblik, liste sig bort og skynde sig hjem. Det var sidste Frist. Da han havde siddet lidt hjemme paa sin Bispegaard, hørte han Raaben, Støj og Larm. Det var en stor Skare Københavnere, der fra Bytinget drog op til Bispegaarden for at faa fat paa Bispen. Han m aatte skjule sig i sit eget Hus, medens Mængden forgæves gennemsøgte det. Faa Uger senere overgav Byen sig til Greven. Og saa kom Borgerkrigen, og et Aar senere begyndtes Byens Belejring. Københavns Borgmestre var drabelige Herrer dengang. Flere af dem førte adeligt Vaaben, og alle for de i Leding til Hest. Raadhuset blev i hine Tider mere et m ilitæ rt Hovedkvarter end et borgerligt Raads Forsamlingshus. Og Bølgerne gik til Tider højt, naar Ambrosius Bogbinder, der støttedes af Lybekkerne, tog Tag med det konservative P artis Mænd, hvem den tyske Hanse- stads Indblanden var særlig imod. „Ulykkelige Borgere“, udbrød

Originalen tilh. Raadliusforv. Nyrop-L'arsen.

Gæstgivergaarden „Holger Danske“, Farvergade; nedrevet 1905. E t i sin T id re t b ery g tet L ogilius og T ilh o ld ssted fo r en D el af H o ved stad en s lyssk y E lem en ter.

den gamle Raadmand, Jens Kammersvend engang under en af disse Stridigheder, „hvilken Afsindighed har drevet eder til at overgive eders Fædreland til Tyskerne ? Har I nogen Sinde hørt af eders Forfædre, at de Tyske har væ ret trofaste mod de Dan­ ske? Er ikke det gamle Ord endnu ved Magt: Før vokser Figen af Hylderod, før Tysken vorder Dansken god! Til alle de U lyk­ ker, Laster og Krige, Danmark har væ ret indviklet i siden Ri­ gets forste Begyndelse, har Tysken altid væ ret Ophav. Mærk mine Ord: den Dag vil komme, da de — hvem I nu indlade med Venlighed, og som nu sminke sig med Mildhedens Farver, vil blive eders værste F jend er!“ En Mand, der kunde tale saadan til Almuen, der under Belej­ ringens haarde Tryk blev lettere a t faa i Tale end ellers, var en farlig Mand. Han m aatte bringes til Tavshed. P aa forskellige ubeviste Beskyldninger blev Jens Kammersvend fængslet, dømt til Døde og halshugget paa Gammel Torv, hvor nu Springvandet staar, 9. September 1535. Men Aaret efter kom Misfornøjelsen med Ambrosius Bogbinders Regimente stæ rkere til Udbrud, og 19. Juli 1536 kom det til det blodige, foran skildrede Sammen­ stød paa Gammel Torv, som blev efterfulgt af Forhør med An-

Endelig, og det var det vigtigste „blev Menigheden bespurgt om den vilde, enten at disse Bisper eller andre med lige Magt udi deres Sted nogen Tid skulde udnævnes“. Og da raabte Almuen, den ene i den andens Mund, a t den vilde blive hos det hellige Evangelium og ikke have saadanne Bisper mere. Det var med andre Ord Reformationens endelige Indførelse, der vedtoges her paa Gammel Torv. Og dermed oprinder der en ny Tid. Den ny Tid oprandt med Fred. Og med Fredens Dage tog Handel og Søfart til. Byen voksede i Velstand og dermed i Størrelse. Det var lysere Billeder, der nu oprulledes paa Torvet, —man mindes blot Turneringerne her i Anledning af Frederik II’s og Christian IV.s Kroninger. Og med Christian IV kom der en ung, d riftig og indsigtsfuld Konge paa Tronen. En Mand med Smag og Skønhedssans og med varm Interesse for Byen København. Det kom først og fremmest Raadhuset til gode. I 1606 gav han Ordre til a t rydde Haverne og Smaahusene sønden for Raad-