S_FørOgNu_1917

Toddy kendtes ikke, Cognac eller W hisk y lige saa lidt. — Folk spillede Kort, snakkede om Bynyt og Skandaler, og om T ea te r og Ulykker eller hørte p a a den bestaltede Oplæser, som hver A ften forelæste „S tatstid en d e “ eller „Dagens“ ikke meget indgaaende B eretn in g om hvad der gik for sig derude i den store Verden, medens han ledsagede sin Oplæsning med Forklaringer og oplysende Meddelelser, som h an skønnede, a t h ans T ilhører kunde træ ng e til. Madame Augsburg selv, en gammel Kone med p ibet Kappe, Tour, Hvergarnskjole og altid et skinnende hvidt Forklæde, lod sig kun sjæ ldent se. I V instuen var det P e ter der tog sig af Gæ sterne.“ Ovenstaaende sandfæ rdige Beskrivelse af en V instue i de Dage,

Om Klaus Biehls og Madam Augsburgs V instuer — N avnet V in ­ stue, Te- eller Kaffehus dæ kkede i hin Tid det samme Begreb, som vi nu forbinder med Kafee og R estau ra n t — h a r vi nogle Oplysninger, gennem hvilke vi læ rer lidt af Livet p a a saadanne Steder a t kende, hvilket ellers ikke falder ofte for. Beskrivelsen a f den sidste turde, selv om der ligger henved 100 Aar imellem, p a a Grund af Datidens Vedhængen ved det Gamle danne den b ed ­ ste Indledning til Omtalen af den forste. Vi giver derfor Ordet til gamle Jacob Davidsen, der har sin Viden fra gamle stedkendte Folk. „Det er en V interaften. Sneen fyger udenfor, og i den store Kakkelovn, hvis Tromle bæ rer Aarstallet 1788, flammer Ilden ly­ stigt. Den rummelige, men temmelig lave Stue er fuld af Gæster

føjer vor H jemm els­ m and til, passer paa næ sten alle daværende københavnske B e væ rt­ ningssteder. Om nogen luksuriøs Udstyrelse var der aldrig Tale, ej heller p a a de Steder, hvor der serveredes varm Mad. Dækketøj ke n d te man ik k e til. Man spiste i Reglen ved sm aa Borde, b e ­ dæ k k e t med Voksdug, og Serviet fik m an kun p a a de fineste Steder. Servicet selv v ar saa tarv e lig t som muligt, Knive og Gafler i en m aadelig T ilstand og en Plat-de-m enage en u k e n d t Luksus. Men e t Saltkar, e t Glas el­ ler en Kop med Sen- nop sam t en Peberbøsse fandtes paa h v ert Bord. I Modsætning til N u ti­ den serveredes der baa- de hele og halve P o r ­ tioner Mad. Det var stillestaaende Tider, og der har næppe væ ret stor Forskel p aa In terieu re t af køb en­ havnske V instuer og B evæ rtninger i Begyn­ delsen og i Slutningen af Aarhundredet. No­ get n y t b ragte vel de franske Kokke, som vi kender nogle af som Cabo, Pèche og Tyou fra Holberg, idet Kø­ benhavnerne gennem dem blev ken dt med en mere pyntelig Ser­ vering og med deres

for største Delen h ø ­ rende til Borgerklasser­ ne, Købmænd, Haand- væ rkere og et P a r e n ­ k elte Embedsmænd i Cancelliet. De fleste have et P ræ g af Ad­ stadighed og er enten gifte Folk eller P e b e r­ svende. Der ses kun faa unge M e n n e sk er; disse søgte helst paa B illardstuerne eller paa m indre hyggelige S te ­ der som Danseboderne. Med Sædeligheden var det dengang ikke syn­ derlig bedre bevendt end nu, og Udskejel­ serne fa ttedes i hvert Fald nyere Tiders mere forfinede Præg. Gæsterne hos M ad a­ me Augsburg viste i deres K læ dedragt Over­ gangen mellem F o rti­ den og den nyere Tid. Der var ældre Folk som endnu b a r den bredskødede Kjole af b ru n t eller chokolade­ fa rv et Klæde, med sto­ re Klapper p a a Siderne ug med blaalige Staal- knapper, Fløjels eller Skægges Knæ ben klæ ­ der, stribede Bomulds­ strømper, Sko med Spænder af Sølv eller Staal, b roderet Hals­ klud, P a ry k med Buk­ ler og Pisk i Nakken. Andre var iført Livkjo­ le med høj Krave op i N a k k en og kort Liv, stramme Benklæder af gult eller g raat Kor-

Helligaandskirken, set fra Hjørnet af Hyskenstræde Aar 1895.

Pot. E lfelt.

H jem lands lettere og mere kræsne Retter. Men medens vore Pariser- farere, som Jean de France, sik k ert mente, a t de m a a tte svelte ihjel, om ikke der til a lt Held var franske Kokke i Byen, holdt H jemmemenneskerne sig helst til det tilvan te og gamm elkendte og fo retrak med Pierre a t spise hos Mester Jacob — antagelig Mester Jacob Godske, der boede i Dybensgade nuv. Nr. 21 — hvor man fik baade mere og bedre Mad end hos de franske Kokke. At m an forstod sig p a a a t spise i København leverer Apicius Bevis for i „Den Vægelsindede“, endda med den Indledning: „Det v ar par Dieu billigt nok! L ad m ig se: En Hønsesuppe med Bol­ ler, en K alkunsk Hane, et Fad Karper, et Fad Karusser, en M andeltæ rte og dertil forskellige smaa B iretter — alt for 1 Rigs­ daler pro persona. Man k a n jo aldrig anvende sine Penge bedre. Det var en herlig Rødvin, vi fik, saa pur, saa syver, som man k an faa den i Bordeaux, — den Rhinske Vin derimod synes mig ikke saa vel om. Jeg kunde straks smage, hvor man havde h entet den. Ikke at jeg vil rose m ig selv, men det kan jeg sige, a t saa

duroy, som stak ned i blanke Wellington-Støvler med Kvaster eller i gulkravede Kuskestøvler. Alle havde de U rkæ der med en Masse Berlokker og Signeter af ægte eller uægte Metal. Nogle havde endog to Ure med Kæder, en p a a hver Side, hængende fra Urlommerne ned over Benklæderne. I øvrigt var det re t vanskeligt a t skælne Form, Snit og Farve af D ragterne paa Madame Augsburgs Gæster. Ti Belysningen i Stuen var m eget tarv elig: to eller tre Spædelys i Bliklysestager med den uundværlige Lysesaks hensat paa grøntmalede F y rre ­ træsborde, medens to Lys af samme Slags var a n b rag t i Lyse­ piber foran blankpolerede, skaalformede Messingplader, der h ang p a a Væggen, — en e fter Datidens Forhold meget anstændig Be­ lysning. Gæsterne viste sig dog kun i et mystisk Halvmørke, der ikke blev lettere ved Tobakshvirvlerne, der opsteg fra hver af Gæsternes Kridtpibe — i Reglen stoppet med „De beste Tabac under de Sonne“ — og samlede sig i tæ tte T aager over Bordene med deres Besætning af Rødvins-, Portvins- eller Puncheglas —

266