S_FørOgNu_1917

Ti andet blev det ikke til sidst, da det i lige Grad synes at være gaaet ud over baade Jøder og Kristne. Som da Auditør Thorkelin og den senere Yice-Politidirektør v. Osten havde søgt at værne en skikkelig gammel Mand, der uden saa megen For­ anledning som en krum Næse og m ørk t H aar og Øjne var bleven overfaldet af en Bisse ved højlys Dag paa Østergede. Pøbelen tog saa k ra ftig t Bissens Parti, at de to Redningsmænd m aa tte retirere ind paa Salomons Apotek for at h y tte deres Skind. Jødefejdens Historiker, Jacob Davidsen, h a r optegnet en Begi­ venhed, som han var Øjenvidne til og som er typisk københavnsk. En af Dagene mellem d. 9. og 12. September kom en Mængde Mennesker, ordnet i Geledder, dragende gennem Skvaldergade og gjorde. Holdt uden for et Hus, hvor der boede to Jødefam ilier. Pludselig viste den i Husets Kælder boende Rullekone, en haand- fast og sikker Madam, sig i Kælderhalsen med Hænderne i Siden, og spurgte Folk, hvad de egentlig vilde. „Er det ikke her, der bor nogle Jøder ? “ spurgte en af de a n ­ førende. „Det kan nok væ re,“ sagde Madammen, „men det er skikkelige Folk, som ikke gør en K at Fortræd. •— I m aa hellere ta.’ og gaa jeres Vej, her. er ikke noget for jer at b e stille!“ „Væk med Kællingen !“ var der et Par, der ra a b te fra Mængden. Men Rullekonen var ikke saadan at faa væk. Hun demaskerede pludselig et Kosteskaft, som hun havde ha ft staaende inden for Rækkevidde i Kælderhalsen, og svingede det saa resolut over Ho­ vedet, at Sværmen satte i et vældigt „Hurra for Rullekæ llingen!“ og ophævede Belejringen. E t blodigt Overfald fandt Sted paa Østergade nogle faa Aar senere. Slagsmaal med mere eller m indre alvorligt Udfald var ikke ualm indelige paa Østergade, lige saa lidt som p a a Køben­ havns andre Gader. Men det var dog i Reglen jævnere Folk, der kom op at slaas, og saa gik det gerne løs paa Næverne. Her var det derimod en fornem, om end ilde b rry g tet Kavaller, der spil­ lede Hovedrollen, nemlig L øjtnant i Husarerne von der Schulen- burg. Han var Søn af den ansete og afholdte Komm andant i Køben­ havn, General v. Schulenburg, men havde ikke arvet nogle af de Egenskaber, der udmærkede hans Fader. Ved sin uforskammede, overmodige og hensynsløse Optræden var h an ved adskillige L ej­ ligheder bleven idømt forskellige m ilitæ re Straffe, der dog var ble ­ ven ham eftergivet eller væsentlig form ildet af Hensyn til, at han var Fars Søn, men i alt Fald havde han tiltru k k e t sig en lidet smigrende Opmærksomhed. Og at han var ømtaalig, frem g aar af fø lg en d e : N atten mellem 22. og 28. April 1828 stod to Herrer og snakkede med hinanden, da den krigerske L ø jtn an t og Greve gik forbi. Idet h a n passerede, hørte han en af dem s i g e : Der gaar den Laps! Der forlyder in te t om, a t L ø jtn a n te n gav sig Tid til at undersøge, om der var andre i Nærheden, som denne Udtalelse kunde være møntet paa, men h an har — hvor betegnende U d ta ­ lelsen end kunde være for ham — dog h a ft sine Tvivl, ti ellers havde han ikke behøvet at spørge, som han gjorde, om det var ham, de sigtede til. Og dertil fik han det ret naturlige Svar af den ene af de to Herrer, Ekstraskriver i Justitskontoret, Johannes Enewold, at det var ikke ham, de havde sigtet "til, men at han sagtens havde følt sig truffet, siden han kom med dette Spørgs- maal. Men saadan m aa tte en civil og borgerlig Mand ikke svare en højadelig Løjtnant. Greven brugte Mund og fik Svar igen, og det kunde være blevet længe ved, om han ikke for at vaske Fornæ r­ melsen af sit blanke Skjold pludselig havde tr u k k e t en Stilet ud af sin Stok og tilføjet sin Modstander et dybt Saar i Underlivet, saa Manden blødende sank om paa Gaden. Nu blev der skreget p a a Politi. Vægterne kom til og bragte, sagtens i al l nderdanighed, Greven, ikke paa Stationen, som det vilde være sket med enhver anden, men til Politimesterens Bolig, og den saarede blev bragt til sit Hjem og kom under Lægebe­ handling. Der blev nedsat en Kommission til at undersøge og afsige Dom i Sagen, bestaaende af Oberst Grabow som Præses sam t Auditør Tetens og Politiretsassessor Holm. Men i det over Sagen anstil­ lede Forhør greb Greven til nogle ikke meget smigrende Løgne­ historier. Han var bleven overfaldet af disse Civilister og t r a k ­ teret med Stokkeprygl. At han havde værget for sig, var kun sket af Nødværge, hvortil han som Officer m aa tte have ikke blot Ret, men Forpligtelse. Men R etten kunde ikke skønne, at der havde væ ret nogen 254

den store blanke Rude, kunde jo snart blive enige om, a t saa- danne Fyre burde knubses. Det var jo a t tage Brødet ud af Munden paa andre skikkelige Folk, baade i den Gade og andre Gader. For det var jo sa ad ant noget, Folk løb efter. G alanterihandler Jacobsens Butik længere oppe i Gaden var der maaske ingen Grund til at forarges over, hvad Udstyrelsens Elegance angaar. Men sikke Ting, han stillede frem i sit Vindue! Aldrig før havde man i København set Sager, der saadan kunde stikke:Folk-.i Øjnene. Jo, det var ingen Skade til, om de kunde blive knubsede. Og det blev de. F ra gammel Tid havde Jøderne i København om Sommeren plejet at tilbringe Sabbats-Aftenen i Kongens Have, hvor de pro­ menerede i 'd é skyggefulde Alleer. Men denne Lørdag d. 4. Sep­ tem ber b le v der ingen Promeneren paa Grund af den Uro, som Børsopslaget havde forvoldt. Og det var ikke alene Jøderne, der var paa deres Post. Om det saa var Frederik VI i egen Maje­ stæ t :havde han, som den landsfaderlige Monark han var, rustet sig til Forsvar for sine b etræ ng te U n d e rsaatter af den jødiske Nation og i ét. egenhændigt Brev u n d e rre tte t sin Justitsm inister om, at dér kunde ventes Spektakler baade i Kongens Have og p a a Østergade, og anmodet ham om at være paa sin Post. Og paa Østergade gik det da ogsaa løs. Kl. 8 om Aftenen var d e r 'e n stér Sammenstimlen af Mennesker, der pludselig begyndte at „klinke“ Raphaels og Jacobsens Vinduer under det opmuntrende T ilraab Hep! Hep! „Forgæves — Skriver Jacob Davidsen — søgte Politimesteren og hans Adjutant, Vægterlø jtn ant Bohlmann, der nu havde indfundet . sig med en større Styrke, a t skaffe Orden til Veje,“ — det var nu - m aaske ogsaa for m eget forlangt af en Justitsraad og en Væ g te r­ løjtnant. —, Folkemængden blev bestandig større og større og t r y k k e d e . P olitibetjentene imellem sig, saa nogle af dem endog blev molesterede. Nu begav Politim esteren og hans Vægterløjt­ n a n t sig til Hovedvagten paa Kongens Nytorv, for at rekvirere m ilitæ r Assistancé. Men her synes man a t have væ ret ængstelig for under dé krigerske Forhold at blotte Fæstningen, — sæt Hovedvagten blév belejret, inden man fik h e n te t noget til at proppe i de tre Kanoner Abraham, Isac og Jacob, saa de kunde skyde! Det var kun ringe Hjælp, Politiet hentede her, — 6 Mand og en Gefrejder," og de indskrænkede sig til at marchere Østergade igennem, een Gang frem og een Gang tilbage. Hvilken Bedrift blev hilst med Hujen og Piben af Sværmen, der gemytlig fulgte Justitsraadens Hjælpetropper tilbage til den stæ rk t befæstede Ho­ vedvagt, hvor de blev lu k ket ind og iagttog en afventende Stilling. Nu var, Politiet — der havde sit Hovedkvarter i „det Musikalske Selskabs L okaler“ i Egholms Gaard — og de stakkels Jøder a tte r overladt til sig selv, og V induerne blev k lin k et lystigt hele Gaden igennem hos de sidste. Men saa kom der en Afdeling Husarer, og sam tidig blev der med en større Styrke gjort et heftig t U d­ fald fra Hovedvagten. Nu blev Gaden og Kongens Nytorv ryddet af det forenede Hest- og Fodfolk, og Kl. 11 var Krigen forbi. For denne Gang vel at mærke. Ti Søndag d. 5. September om Morgenen fandtes rundt omkring i Byen Opslag med fornyede Opfordringer til Befolkningen om at drive Jøderne ud, og Kongen kunde a tte r sende' sin Justitsm inister mæ rkeligt Nyt. 700 Mænd i Byen, skrev han med sin egen kongelige Haand, havde sam ­ m enrottet sig med det Maal a t fordrive Jøderne. Og tilmed op­ gav Majestæten Navnene paa enkelte Personer, der m aa tte anses for de egentlige Ledere af Bevægelsen, hvem der m a a tte holdes særlig Øje med. Og nu skulde det være Alvor. Rundt om paa Kasernerne holdtes større Afdelinger klar til Udrykning. Men ikke desmindre begyndte Optøjerne igen paa Østergade om: Aftenen ved 9-Tiden, og da Soldaterne rykkede frem og ry d ­ dede.Gaden, synés det kun at have h a ft til Følge, at U rostifterne spredtes over hele Byen. Allevegne, hvor der vidstes at bo Jo­ der, blev Ruderne klinkede og Døre slaaet.ind. Særlig de-jødiske P a n telaanere gik det ud over, og mange af dem fik deres Møbler slaaet itu. Byen kom efterhaanden i B elejring stilstan d; ti Urolighederne vedblev i hele otte Dage til Trods for den kombinerede Sø- og Landmagt, der efterhaanden blev k ald t under Yaaben. Folk var saa dumme at sætte nye Ruder i Dagen efter, at de gamle var slaaet ud, og saa m aa tte de nyindsatte Ruder begribeligvis ogsaa klinkes. Og saa var det som sædvanlig Mangel paa Konduite hos de Kommanderende, der aabnede Spektakelmagerne Muligheder for mere Sjov i Gaden.