S_FørOgNu_1917
1795 brændte Gaarden i den store Ildebrand. Den Bygning, som rejstes paa Grunden, — i hvilken „Det musikalske Selskab“ en Tid havde til huse —, vil huskes endnu af mange Læsere. I sin hæderlige Kedsommelighed var den adskilligt bedre at se paa end det nuværende Skræmmebillede af et moderne Hus. Ah h ar nu gennemvandret Østergade fra Ende til anden, b e
ret enestaaende i Byens Historie. Først Optøjerne i 1771, da Folk gav deres Glæde Luft over Struensees Fald og plyndrede og del vis ødelagde „Gabels G aard“ (se foran), og dernæst Tumulterne under Jødeforfølgelserne i 1819. T anken herom var, ligesom saa meget andet ondt og godt, kommet til os fra Tyskland, hvor der, som en Følge af den over
gyndt — som Justits- raaden i „Lykkens Ka- losker“ — paa Kong H ans’sT id ; men i Mod sætning til ham har vi set mere paa Husene, Gadens Indramning, og hvad der viste sig i dem, end paa Gaden selv og dens Liv. Hvad der er foregaaet paa selve Østergade ho rer for det meste P r i vatlivet til. Den blev først sent anlagt og h ar kun været Skue pladsen for faa histori ske Optrin og Begiven heder. Men det huslige Liv . levedes Vejret var dertil — i gamle Dage paa en ganske anderledes Maa- de paa Gaden end nu om Stunder, og vi m aa tæ n ke os hver Kæ lder hals, hver Dør og hver Port, og Fortovet med, som Scene for et uge n ert Familieliv, hvor F a tte r dog først du k kede op med sin To bakspibe „efter F y raf t e n “. Og i Adelsgaar- denes Porte kunde man altid være vis paa at finde Husets Piger og T jenere og Karle af Pernille-, Henrik- og Arv-Typerne, ofte sag tens til Forargelse for de gamle Jeronimusser. Ared Frederik IIFs Jordefærd fik som sagt Østergade sin Indvielse som hørende med til Strøget, og den har væ ret Vidne til mange Processioner siden da. For begge Ender af
alle Bredder svulmende tyske N ationalitetsfø lelse, i flere Byer baade i Syd og Nord havde fundet Uroligheder og Optøjer Sted over alt under det samme Felt- raab, at Jøderne skulde drives ud af Landet. Begyndelsen her ske te, fortæller gamle J a cob Davidsen, der stod Begivenhederne nær, med at der den 3. Sep- paa Bør- opslaaet til „alle kristelige Bor at drive Jø derne, „denne Sam fun dets P e st“, ud af Byen, med en Hentydning til, at de rige Jøders Bu tikk er fandtes samlede paa Østergade. Allerede inden dette Opslag blev bekendt, havde Myndighederne faaet Nys om, hvad der var i Gære, og J u stitsministeren kunde alt Dagen efter med dele den ganske u d y g tige og i sit Embede umulige Politichef, Ju- stitsraad Hvidbérg, ikke blot at det vilde gaa løs paa; Østergade, men tillige at det først og fremmest vilde gaa ud over Brødrene Raphaels Silke- og Klædekræm- merforretning nuvæ rende Nr. ‘26. At Opslaget blev a n bragt paa Børsen og at Raphaels og andre jø diske Købmandshuse straks udpegedes som Angrebspunkter syrites at tyde paa, at det var Misundelse og Konkur rencenid, der væsentlig var de drivende K ræf te r i Bevægelsen. Brø drene Raphael havde h a ft den Dristighed at udstyre deres Butik med en hidtil i København ukendt Elegance. Med Nutidens Butikker for Øje kan man ikke an det end smile ved Be tenrber 1819 sen fandtes et Opraab gode og gere“ om
W Sam m m m '»psPSliÉi i i t s ø m t m *
Gaden, paa Hjørnerne af Kongens Nytorv og Amagertorv sam t foran de Huse i Gaden, som beboedes af Højeste retsassessorer, har Hest- garden indtil 1819 gjort Holdt den første Tors dag i Marts Maaned, n a ar der „blev redet Herredag in d“, hvorpaa Trompeterne blæste en Fanfare, Herolden ud- raabte Kgl. Majestæts Befaling om Højesterets Aabning, derefter afsluttende Fanfare og saa videre til næste Sted. Et ganske andet Gadebillede frembød sig, naar Hunderakkerens Vogn gjorde Holdt i Gaden, og Rakkeren selv med sine Svende, væbnede en Tid med Knipler, senere med en Slags store Flue ketsjere, gjorde Jagt paa Gadens Hunde for at slaa dem ned eller indfange dem. Men Østergade har dog væ ret Scene for Begivenheder, som er „Før og Ku“. 3die Aarg. Kr. lfi. £
Nikolaj Taarn efter at Stilladset om det nyopførte Spir er fjernet. Fotografiet er taget, da Spiret, som Brygger, Dr. phil. Carl Jacobsen skænkede Byen, indviedes Søndag 1. September 1909. Gaden, som ses, er B ille Kirkestræde. Fotografiet er taget fra Højbroplads.
skrivelsen af den vidtdrevne Luksus, disse Folk havde tilladt sig. Tænk, der var en Disk ef Mahognitræ — ja ligefrem af Mahogni træ med forgyldte Søjler. Og der var ikke blot Ruder af Spejl glas, men paa en af disse, aldrig før i Staden sete svære Spejl glasruder — straalede Firmaets Navn i forgyldte Bogstaver. Alle andre Handlende i samme Branche, der kun havde Disk af m alet Fyrretræ og ikke havde ringeste Sans for Søjler og som fik ondt i Øjnene af at se paa det straalende Firma-Navn paa
Made with FlippingBook