S_FørOgNu_1917

en af lians Fjender, Erkebisp Birgers Ven og Stalbroder, Biskop Jens Andersen Beldenakke, som E jer af Gaarden. Og nu var der a tte r Fred og Forsoning mellem de to Genliohuse p aa Østergade. Senere igen ejede R entem ester Henrik Müller Gaarden og lod den Bygning opføre, som vi h a r set falde for fa a Aar tilbage. Det skete i 1640, hvilket Aarstal stod at læse paa Husets Mur. Henrik Müller, der begyndte sin Løbebane som T jener hos Chri­ stian IV ’s Svigersøn, Franz Rantzau, blev, efter a t hans Herre 1682 var kommet saa ulykkelig af Dage i Rosenborg Slotsgrav, Kammerskriver hos Kongen og fik dermed Styrelsen af de under Kongens eget Kammer hørende Finanser. 1641, 32 Aar gammel, blev han, — der ved Siden af at være et Handelsgeni var en frem ­ ragende Svindler —, „Tolder i København“, hvilket ikke lyder af meget, men betød des mere. Hvilket man vil forstaa, n a ar man hører, a t hans Fordringer p a a S taten for Leverancer i Tiden fra 1640—1649 beløb sig til den for hin Tid kolossale Sum af 690000

og mægtige Poul Laxmand, Rigens Hofmester, der viste sig meget ru n d h a an d e t over for K irker og Klostre med Gaver af Gods og med fagre Ord — „al den Umage, vi gøre os her for a t vinde Gods og Guld, k an in te t hjælpe os til evindelig Salighed, om ikke vi b etæ nk e noget d eraf til Gudstjeneste, Gud til Æ re og Lov“ — men som sam tidig ved sine mange Handeler viste sig at gaa Loven saa næ r som muligt, og ofte noget næ rm ere end passende for en saa g udfrygtig Mand. Om hans Erhvervelse af Godset S andholt hedder det, at det skete „med stort B edrag“. Var han end gavmild mod K irker og Klostre, stod han dog ikke altid p aa en god Fod med Gejstligheden, og særlig Erkebispen i Lund, den bondefødte Birger Gunnersen, tilfældigvis hans Genbo p aa Østergade, var hans ar geste Fjende, hvem h an i selve Kon­ gens Nærværelse undsagde paa Helsingborg Slot (i Ja n u a r 1501) og begyndte a t føre en priv at Krig med. Det er ikke sandsyn­ ligt at Erkebispen kom ret ofte p aa sin Gaard lige over for Poul

Senere netlreves alle »le „interiore“ gamle Bygninger og nye opførtes for at give riads til Udvidelse af Elevantallet og bevirke bedre sanitære Forhold. Man ser her »le nye Bygninger, som Skolen maatte forlade i 1913. Billedet forestiller Skolens sidste Dag i Ejendommen, 5te Juli 1913; Kektor H. P. Hansen taler, drager Minderne frem og udtaler sin Sorg over Adskillelsen.

Laxmands i de Tider, ti han var angst og bange for ham. Men i det skjulte arbejdede han imod ham ved enhver Lejlighed og sværtede ham efter Evne for Hans Naade Kongen. Det har derfor væ ret Erkebispen og andre høje Kirkens Herrer et overordentlig kæ rkomment Budskab, der berettede, at den hovmodige og ikke synderlig elskede Rigshovmester d. 22. Juni 1502 paa Højbro i Kobenhavn var kommen i Klammeri med to Adelsmænd, der nylig var kommet hjem fra Krigen i Sverige og „havde ædt og d ru k ket den Dag med hinan d en “ og vel altsaa var saa fulde og drukne, som de kunde blive. Fra Mundhuggeri gik det over til Slagsmaal. Rigshovmesteren blev dødelig saaret, men de to Herremænd var lystige og glade og havde Raad til en Vittighed. De smed ham i Vandet og ra ab te i deres Overmod: Laksmand hedder Du, svøm nu som din Art e r ! Død Mand har stundom ondt ved at klare sig over for levende Fjender. Og Poul Laxmands Fjender var spillevende. Alle Erke- bispens Beskyldninger, sandfærdige og usandfærdige, tog nu Fart. Den Døde havde smædet Hans Naade, væ ret Forræder mod sit Land o. s. v. Og saa blev Poul Laxmand døm t skyldig p a a R ing­ sted L andsting og a lt hans Gods konfiskeret. Og senere finder vi

I Rdl. Han var Ulfeldts betroede Mand og snød Staten, hvor han kunde komme til det, steg højere og højere, blev Generaltoldfor- valter, E ta tsraa d m. m., fik adeligt Skjold o gV a a b e n og var Gods­ ejer i meget stor Stil. Men i 1680 blev hans R egnskaber gaaet efter, h an blev kendt Kronen en m eget stor Sum skyldig, idømt en endnu større Bøde, og 1685 blev en Mængde af lians E je n ­ domme bl. a. denne Gaard solgt ved Auktion. Da han døde 1692, bevilgede Kongen 500 Rdl, til hans Begravelse, for at hans fattige Familie kunde faa ham hæderligt i Jorden. Et interessant Minde om Henrik Mullers Stormagtstid kom for Dagen ved en Ombygning af Sidehuset omkr. 1895. Under Kæ l­ dergulvet afdækkedes et m uret Rum, der ved en Slidsken eller en Rende i Muren, som førte op til en trag tform ig Aabning i hans Kammer ovenpaa, aabenbarede sig som den rige Finans­ mands hemmelige S katkamm er. Det havde han læ rt af Christian IV, der paa Frederiksborg havde in d rettet et ganske lignende Apparat til at lade Øresundstoldens Rigdomme løbe ned i sin Skatkælder. 1788 kom Gaarden a tte r i Hænderne paa en Finansmand, Mi­ nisteren J. S. Schulin. 1771 solgte hans Søn den til en Meklen- 232