S_FørOgNu_1917

De Danske Kilders Tavshed om denne Bedrift — der som sagt først d u k k e r frem næsten halvandet Hundrede Aar senere — og Christian IV’s Optræden over for Barnekows Enke, Margrete Brahe, der ikke kan siges at tyde paa nogen Følelse af Taknemmelighed i Kongens Hjæ rte, gør den hele Sag saare tvivlsom. Men for en­ hver, der elsker klingende Ord og som ikke tager sig det saa nær med deres Sandsynlighed, vil det jo altid være en Sorg at begrave saadan et gammelt Sagn. Hjørnestedet, der længe kaldtes Christen Bernekows Gaard, blev revet ned, da Strædet blev udvidet og lavet om til den Gade, som dog endnu bevarer Christian Barnekows Navn. Christian Barnekow ejede tillige Nabogaarden mod Vest, der ligesom de foran

under Navnet „Det Venskabelige Selskab“. Om det dramatiske Selskab „Thalia““, som samtidig synes at have slaaet sig ned her, stod i nogen Forbindelse med „Det Venskabelige“, kan ikke af­ gøres af Forfatteren af disse Linier, men efter at der en Tid var givet Koncerter i den af de tidligere Spiseværelser dannede Apollo-Sal, brød det gamle Navn og med det den gamle Kunstart igennem. Og langt ned i Firserne sad jævne Borgere med Mutter og Ungerne og glædede sig over „Thalia“s dramatiske Kunst. Der kunde man ikke blot more sig over komiske Duetter og smaa Vaudeviller og Farcer, men tillige over den mere ophøjede Kunst. Jules Verne’s „Jorden rundt i 80 Dage“, ja endog „Tordenskjold i Dynekilen“ er gaaet over „Thalia“s Brædder. Af de følgende E j­

nævnte af hans Gaar- de forsvandt ved Ud­ videlsen af Gaden i Slutningen af forrige Aarhundrede. Indtil da dannede denne Gaard, der vil være Folk af ældre S læ g t­ led bekendt under N avnet „V ildman­ d en “, det vestlige Hjørnested til Chri­ sten Bernekowstræde, h v o r— ifølge Holberg — de ægte Køben­ havnere hører h jem ­ me. Ganske som vi nu om Stunder anfø­ rer Grønnegade i samme Nabolag som H jem stedet for de uforfalskede Køben­ havnere „med K “. Dette Sted var den sidste Adelsgaard i denne Del af Øster­ gade, og vi skal nu helt hen til Nr. 52, inden vi træ ffer k en d ­ te Navne mellem H u ­ senes Ejere eller Be­ boere. Navnet „V ildman­ d e n “ hidrører fra en Sten, der antagelig engang har udvist det danske Riges hele Vaaben med de ved samme opstillede tven­ de skæggede Vild- mænd som Skjoldhol­ dere ; men Tidens

endomme er der in­ gen, der tiltræ k ker sig særlig Opmærk­ somhed, før vi kom­ mer til Nr. 52. Ja det skulde da være Bagergaarden Nr: 36 med de smukke S tu k ­ katuro rn am enter og Bagersvenden med Kringlen under Fron- tespicen. De skyldes sagtens „Franskbage­ re n “ Marchall, der e j­ ede Gaarden ved 1800. 1661 beboedes den af Guldsmed Albert P o rt­ sen ; 1668 af den for­ an nævnte Kobber­ smed og Guldmager Henrik Ehm, og 1689 af hans Søn, Vice- Landsdommer af samme Navn. Nr. 52 tilhørte 1661 Niels Trolle til Trol- holm og H. a. Godser, Statholder i Norge, Rigs-Viceadmiral m. m. Han hørte til de ivrige Forkaunpere for Adelens R ettig­ heder, og Rygtet gik, a t han — som en Følge af sine Ytringer om det borgerlige Modparti — havde m a a tte t døje den Ydmyghed at blive pryglet af en ung borgerlig Mand paa Alfarvej — maaske paa Østergade. Det er foran om­ talt, at det ikke var denne Gaard, som brændte i 1666, Aaret før Niels Trolles Død, men derimod hans anden Ejendom paa

T and rnaa antages at have gnavet Resten bort, — en Ildebrand i 1857 kan ogsaa have hju lp et med — saa kun den ene af de to Herrer er blevet til­ bage tillige med Chri­ stian V’s kronede N avnetræk paa en anden Sten.

Efterslægtens Forgaard, hvor Klokken fandtes i det midterste Yindue paa 1ste Sal, som benyttedes til at tilkendegive Frikvarterets Begyndelse og Slutning; i Stuen nedenunder fandtes Brixs Kontor i længst forsvu7idne Tider Storms Kontor og Soveværelse, hvor Oehlensclilæger og Poul Kasmussen daglig kom og besøgte Storm. — I dette Kontor stillede man til Klø om Lørdagen, naar Brix underskrev Karakterbøgerne; hans 'Specialitet var tynde Spanskrør (bag Sofaen). I Stueetagen i Sidehuset var „Portklassen“, som benyttedes af Skolens „Al- Nedgangen til Portneren, som boede i Kælderen og som solgte Brød, Kager jn. m., var igennem Døren i det lille Skur tilhøjre.

Østergade, nemlig nuv. Hotel d’Angleterre. Ilan havde og«aa den Tort, at en borgerlig Mand rykkede ind paa hans Ene­ mærker, idet Gaarden efter hans Død erhvervedes af R en te­ mester Henrik Müller, der ogsaa ejede Nabogaarden Nr. 54; i 1689 tilhørte den Christian V’s indflydelsesrige Krigsminister, Over-Krigssekretær, Geheimeraad Jens Harboe, der ogsaa ejede den store og smukke Harboeske Have for Enden af Sortedamssø, og hvis kundskabsrige og dygtige Kone har stiftet det Harboeske Frue-Kloster i Stormgade og Støvringgaard Jomfru-Kloster. Se­ nere flyttede Hof- og Stadsretten (oprettet 1771) og Skiftekom­ missionen derind og havde Lokale her til det nye Raad- og Dom­ hus i 1815 kunde tages i Brug. Med Nr. 54 kommer vi adskilligt længere tilbage i Tiden. I Slutningen af det 15. Aarhundrede tilhørte denne Gaard den rige

D ette kunde tyde paa, at den var bygget op paa ny i Christian V’s Tid. 1661 beboedes den af Ane Mester Anders’s, som man ikke faar noget a t vide om, i 1668 af Rasmus Sørensen og 1689 af dennes E n k e; men i det følgende Aarhundrede blev det mere for­ nemt. 1728 beboedes den af Grev Sponeck. Omkring 1800 var der Gæstgiveri i Gaarden. Det havde der mulig dengang længe v æ r e t ; at den tidlig — som foran berørt var fast Station for Leje-Portechaiser med dertil hørende „Por­ te u rs“ sta ar maaske i Forbindelse hermed. Ligesaa Vinstuen i Kælderen, der nævnes 1775, og R estauranten paa 1. Sal. I 1808 flyttede „Adresseavisen“ ind i „Vildmanden“, hvor den havde til Huse til den i 1842 flyttede op i \ immelskaftet. Og i 1816 blev den Tilflugtssted for en Kreds, der sluttede sig sammen