S_FørOgNu_1917

Kristenbernikovstræde forinden Nedrivningen og Udvidelsen i 1890erne.

Denne Person, der her — man m aa ikke glemme af uvenligt sindede Folk — skildres som noget lurvet og noget beskænket, var ingen ringere end Hans Schade. Hans Schade havde lag t sig efter S tatskunst og studeret ved frem ­

De lukkede nu op, og ind traadto en Person, „i en sort Kjol, hvor Knapperne paa Opslagene var saa forslidte, at P atronerne skinnede igennem; havde ellers en hvidagtig Vest og Bukser mod sorte Strømper, som ikke fuldt var optrækkede, sam t hvid Paryk

mede Universi­ teter. Medens han ventede paa, a t hans egen Konge skulde faaB ru g for hans — efter egne og Venners Me­ ning ualm inde­ lige — Evner, havde Kongen af Polen ta g e t ham i sin T je ­ neste, og efter i kort Tid at have været polsk Resident (noget m indre end Envoyé) i Holland, var han bleven a n ­ sat i samme Stilling ved sit Hjemlands Hof. Men her havde han fra dansk Side kun

osr syntes mig a t være noget beskæ nket.“ „Moreau har jo længe været død,“ sagde Personen. „Ja, ungefær Kl. 8 'Vi døde han, svarede Carsten Jo- chumsen. „Er I Envoye­ ens Sekretæ r? spurgte h an vi­ dere. „Nej, jeg har andet Her­ skab,“ lød Sva­ ret. Nu komChai- søn, der havde kort Lesser hjem, ind i Gaarden. „Her gaar det skønt til!“ sag ­ de Personen. „Nu køres der

Tomterne efter Nedrivningen af Strædet. høstet F o rtræ ­ delighed og Chikane. Alt, hvad der kommer ind under polsk- sachsisk-dansk Politik og Diplomati p a a den Tid er et u igennem ­ træ ngeligt Væv af Intriger. Franske, svenske, gottorpske, preus­ siske, russiske, engelske og danske Interesser greb ind i h in ­ 224

Kristenbernikovsgade, som opstod paa ud og ind med Papirer og hvad dennem lyster, og ingen tænker, a t Kongen af Polen har andre Ministre h e r “. „Det h a r ingen Fare,“ svarede Carsten Jochumsen sindig, hvor­ til Personen svarede: „Jeg skal lære dem, hvad de have gjort.“