S_FørOgNu_1917

tio n“ og et P a r gamle Folk „som søger p e n tio n“, og synes at leve af det. F aa Haandvæ rkere er der, og de fleste kaldes „ af­ b ræ n d te “, d. v. s. de er flyttede herhen, efte r a t deres tidligere Bo­ lig er bræ n d t i 1728, og h ar fun d et Husly hos Folk, der er lige saa fattige som de selv, men som har H jæ rte i Livet. Der er en „Knyttekone“ og en Parykm ager, der ligesom forskellige andre „ny­ der Fattiges P e ng e“. Men hvad de to Enker, som er Søstre og en Datter, en blind Mand og en „Smørpige“ nyder, d. v. s. lever af er

ten, a t naar han har den Ære, a t tale med Eders Excellence, a t han da vilde tale derom.“ Hvad det blev til med Grevinde Parsbergs Supplik til Hans Majestæt, vides ikke, men Peder Madsens Gang blev ikke lu k k et dengang, hvor m eget E jeren af den Gaard, gennem hvis P ort Gan­ gen udmundede i Østergade, end kunde haveG rund til a t ønske det. Peder Madsen var Kæmner og Rodemester i Staden i Begyndelsen af Christian IV’s Regering og ejede nogle af de Smaahuse, der var

en Gaade for os, som det vist var for dem selv. Naturligvis er der baade B rændevinsbræn­ dere og Koner „som ta p ­ p e r“ d. v. s. holder Ud ­ salg af 01 i Smaapar- tier, men mæ rkeligt er det a t finde en Mands­ person, oven i Købet med det raske Navn som „flikker Strømper“ . Man k an let sætte sig ind i, hvilken Øde­ læggelse og F o rfæ r­ delse en B rand i dette af Smaahuse og Boder stæ rk t sammenpakkede Kvarter m a a tte a fsted­ komme. Det m aa d e r­ for regnes for et mæ r­ a t der ikke gik mere i Løbet af Gods og Menneske­ liv ved den Brand, der om tales i Avisen i 1674. „Den 14. Februar 1674 om N a tte n opstod i St. Nikolai Sogn i P e ­ der Madsensgang en ulykkelig Ildebrand, hvorved 4 Huse, dog smaa, ødelagdes, og i samme Brynde (!) blev nogle Mennesker op- bræ ndte og nogle si­ den af en Skorsten, som faldt, lemlæstede. Men af Ilden, som da endnu varede, blev tre Børn, der sad i Stuen,

bygget paa den bageste Del af den store Grund af Parsbergernes og Hak Ulfstaiuls Gaard nærmest Grønnegade. Gangen, der nævnes første Gang, saa vidt mindes, 10)36, var op­ rindelig en Gangsti fra Østergaden ind til disse Smaahuse. Husene p a a den nordlige Side, n æ r­ mest Østergade, tilh ør­ te Erhard Trompeter, og det skyldtes sikkert den Tilfældighed, at den anden Ejer, Peder Madsen, var en mere kendt Mand i Byen, at Gangen fik Navn efter ham og ikke kom til at hedde f. Eks. T rom ­ petergangen. Medens den nordlige Side af denne Gan der lige indtil den forsvandt i 1875 med sin Rendesten m idt i Gaden og sine gamle Rønner med Gavlen mod Gangen gav et u d ­ mæ rket Billede af en gammel københavnsk Gade, var bebygget med Lejehuse p aa den store Haves Grund, — dog hørte to Vaaninger til Husur. 18 — dannedes den sydlige Side af Baghusene til Nabo­ ejendommen paa Øster­ gade, og oppe mod Nord,

I Ejendommen Østergade Nr. 47 har suk'n 1847 Firmaet A. Foimesbech drevet en blandet Manufakturforretning. Stifteren af Firmaet, Anders Foimesbech, begyndte i Kælderen under meget beskedne Forhold Forretningen, som stadig viste Fremgang og udvidedes.

et Stykke fra dens Udmunding i Grønnegade, afsatte den mod Vest en lille Gang, der førte langs Baghusene i Grønnegade ind til en lille Plads mellem disse og Baghusene til Nr. 22, 24 og 26 paa Østergade. Planen af denne lille Gang og Pladsen inden­ for kunde nok minde noget om Skaftet paa en Pistol, og de fik derfor Navnene Pistolstræde og Pistoltorv og sta ar til behagelig Beskuelse; ti de er til endnu den Dag i Dag. Indgangen til Peder Madsensgang var — i 1675 da Else Parsberg beklagede sig derover, som endnu i 200 Aar derefter — gennem den vestligste Port af Ejendommen Nr. 18 paa Østergade. Ved Else Parsbergs G iftermaal med Excellencen Knud Thott blev denne Gaardens Ejer, men i 1727 ejedes den af Raadmand Rosenberg, der havde en fornem Lejer i Hofmester v. Berckentin og i 1757 af Komman­ dør Gyntelberg. Fra 1727 har man i Mandtalslisten over Beboerne af de af den store Brand skaanede Dele en Fortegnelse ogsaa over Beboerne af Husene i Peder Madsensgang. Om det har været Skarnsfolk, alle til Hobe, som Grevinde Parsberg erklærede i 1675, kan man ikke se af Listen, men at det har været fattige Folk, er sikkert nok. Og Fattigdom har jo alle Dage i manges Øjne væ ret noget af en Forbrydelse, og er, kan hænde saa endnu. Der boer en Mængde Soldater og Matroser; nogle ligger til Sengs, andre er „afdankede“, en Løjtnantsenke som nyder „pen-

u skadte udreddede.“ E fter den anden store Brand, 1795, (ifølge andre allerede 1782) flyttede der paa ny Brandlidte herhen, men denne Gang i Forhuset til Gaden. Det var Apotekeren fra det 1536 anlagte Sva­ neapotek, som var ble ven o p rettet i Ambrosius Bog­ binders gamle Gaard, p a a Hjørnet af Højbro­ stræde og Amagertorv. I Kælderen var der Vin- - stue, (1803 Dyrings) og i Stuen ovenover laa Apoteket, som i 1849 erhvervedes af den d rif­ tige Alfred Benzon og nu er p aa hans Sønners Hænder. Da Peder Madsensgang, som til det sidste u dm un­ dede paa Østergade gennem Porten i Nr. 18, endelig, i 1875, blev nedlagt og Ny Østergade indrettet, blev Nr. 18 ombygget og Nr. 20 forsvandt for at give Plads for den nye Gade. I 1661 beboedesN r. 20 af en saa fornem Mand som R e­ p ræ sentanten for det Tysk-Romerske Kejserrige, Baron de Goes. I den Anledning blev det ikke b e tra g te t med milde Øjne af de Danske Præster, n a ar de kom forbi det, og der førtes i al Hemmelighed skarp Kontrol med hvem der gik ud og ind i Nr. 20. Ti her havde Katholikkerne, som ellers ikke taaltes i den D an­ ske Konges Riger og Lande, deres faste Tilholdssted, og her kunde de høre Gudstjeneste efter katolsk Ritus. Legationen havde nem ­ lig sin egen Præ st eller sine egne Præster, og hvad der skete in ­ den for Gesandtskabets fire Vægge, kunde de nidkæ re lutherske

Anders Fonnesbech. (Stifteren), f. 1821, t 1887.

222