S_FørOgNu_1917

1 8 9 0 færden“ og som en kvik og smuk Kadet i „Fjernt fra Dan­ mark . Hun var først gift med Skuespiller W illi. W ie h e d. y. og eftei JEgteskabets Opløsning med den ungarnske Musiker H e n r y B e r é n y . 1 8 9 1 /11 debuterede Frk. Valborg Bodil Emilie Jørgensen, senere Fru Guldbrandsen, senere Fru Borchsenius, som Sylfiden f. 19/n 1872. Valborg Guldbrandsen var i en Aarrække Ballettens'Pri­ madonna. Hendes nordiske Ydre, det lyse Smil, og hendes fremragende koreografiske Færdighed, sikrede hende hur­ tigt Publikums Bevaagenhed. Da hun tillige røbede dra­ matisk Fremstillingsevne, var det naturligt, at hun efter- haanden overtog en stor Del af Balletrepertoirets bærende Partier, som Astrid i „Valdemar“, Hilda i „Et Folkesagn“ og Coppelia. Allerede som lille Pige havde hun ved flere Lejligheder medvirket i Skuespillet, f. Ex. som Margrethe i „Strandby Folk“ og Zerline i „Alferne“, og havde havt Held med sig. Det var derfor ikke saa underligt, at hun i en modnere Alder paany forsøgte Lykken som Skuespillerinde. Hun op- traadte ikke uden Bifald i enkelte ret betydelige Roller, som f. Ex. i „Der var engang“ — som Prinsessen, men me­ dens hendes Virksomhed i det reciterende Skuespil hurtigt gled ud i Sandet, hævder hun fremdeles sin førende Stilling ved Balletten. Hun var første Gang gift med Skuespiller J o h a n n e s G u ld b r a n d s e n , senere med Re­ gissør K a a r e B o r c h s e n iu s . 1 8 9 0 e r n e debuterede Frk. Ellen Price, senere Fru Price de Plane, f. 21/a 1878, Solodanserinde 1903, afg. Juni 1913. Ellen Price — en Datter af Skuespiller Carl Price — indtog i en Række Aar en betydelig Plads ved vor Ballet og havde uden Tvivl i dette Øjeblik været dens Prima­ donna, saafremt hun ikke havde forment, at hendes Le­ gemskræfter forbød hende at varetage Stillingen. Hun havde arvet det Price’ske Talent og mindede sikkert i no­ gen Grad om Ballettens i sin Tid forgudede Primadonna Juliette Price. Hun besad navnlig i sine talende Øjne, sin blide, medfødte Ynde og sin udmærkede koreografiske Fær­ dighed ypperlige Betingelser for Dansekunsten. Det var derfor med Vemod, at Publikum saa hendes Bortgang fra Skuepladsen. Efter sin Afsked har hun udfoldet en ikke ringe Virksomhed som Skuespillerinde i Provinsen. Kapelmester Wernicke synes at have været uden Betydning for T heatret. I den Strid, som den udmærkede Skuespiller Schwarz førte med sin Chef, N u m s e n , for at konsolidere sine Gageforhold og sin eventuelle Pension, anfører Schwarz, at han var m aadeligt lønnet f. Ex. i Forhold til „Violinisten L e m , der havde 800 Rdlr. og 200 Rdlr. for hver Elev“ og mente, at han vel nok kunde være b erettig et til „at opnaa Forsikring om en Pension af 500 Rdlr. efter 40 Aars Tjeneste, d a C a p e l m e s t e r W e r n i c k e e f t e r 6 T j e n e s t e a a r , h v o r i h a n i k k e h a v d e b e s t i l t N o g e t , n u v a r a f g a a e t m e d 600 R d l r . ! “ De 6 Aar, hvorom Schwarz taler, strak te sig fra 1780 eller 1781 til 1786, og de Forbedringer han ønskede i sin Stilling tilsikredes ham ved Kronprins Frederiks Bevaagenhed. Naumann havde i Stockholm gjort sig fordelagtigt bekendt baade som Kapelmester og Komponist, og efter Wernickes Afgang fik T h eaterchefen Numsen ham k ald t ned til Danmark for at ordne Kapellets derangerede Forhold, og Naumann virkede da et Aar ved T h e a tre t og havde nærmest sin Opmærksomhed henvendt paa a t skaffe det en dygtisr Kapelmester, hvem han da ogsaa, efter lan g Søgen, fandt i J o h a n n S c h u l t z . Johann Abraham Peter Schultz var født i Liineburg og i sin k ra f­ tigste Alder. Han var en øvet Orkesteranfører, en ypperlig Kom­ ponist og i Besiddelse a f grundig Musiklærdom. Han ansattes med 2000 Rdlr., imod at han forpligtede sig til aarlig at kompo­ nere en Opera. Han gjorde sig hurtigt meget yndet i sit nye Fædreland ikke mindre paa Grund af sin Dygtighed end paa Grund af sin elskelige Humor og sit vennesæle Sind. Senere var man ham ikke saa naadig, ialfald i en længere Periode. Han havde nemlig, i sin Begeistring for sin Kunst, fo rfattet et lille tysk Skrift om Musikkens Indflydelse paa et Folks Dannelse og deri noget uforsigtigt ladet en Ytring falde om, at der i Danmark manglede Sans i Folket for Musik, hvorfor f. Ex. Salmesangen var kun ra a Skraal, og han tilføjede, a t det Folk, der manglede dyb Forstaaelse af Musik, nødvendigvis m aatte staa langt tilbage i sædelig Dannelse. Dette blev tag e t ham meget ilde op. Han blev gjort til Genstand for skaanselsløse Angreb i Blade og Flyve­ skrifter. P. A . H e i b e r g var ham i denne Konflikt en god Hjæl­ per, hvis kloge Forsvar gjorde sin Virkning, og Schultz selv do­ kum enterede snart, a t dansk Aand og Følelse aldrig havde fundet et skønnere og sandere Udtryk en netop i hans Melodier. Og saa var alting godt igen, og det var med stor Beklagelse, at man saa hans Helbred nedbrydes, saa a t han m aatte trække sig tilbage efter otte Aars T jenestetid (jvfr. Pag. 76). Det store Tab, som det musikalske Skuespil led ved at Schulz tog sin Afsked, blev h u rtig t og heldigt e rstattet ved, at Friederich D e t kg l . Kape l Nogle Dirigenter indtil 1900.

Ludvig Kunzeu strax indkaldtes fra Tyskland og ansattes i Posten som Kapelmester, en Stilling, hvortil Schulz selv havde anbefalet ham og som han, ved stor musikalsk Lærdom og Aandsdannelse, i alle Maader viste sig voxen. Han var en ypperlig Komponist, hans Theatermusik var altid baade ny og ægte dramatisk, og hans Produktionsevne var rig. Han havde den Fortjeneste at indføre M o z a r t paa den danske Scene med „ C o s i f a n t u t t e “, der dog paa Grund af flere indtræffende Omstændigheder fik en k rank Lykke. Senere genoprettedes dette Uheld paa den mest glimrende Maade ved Fremførelsen af „ D o n J u a n “. I Aa,ret 1817 bortreves Kunzen ved et apoplektisk Anfald. I 22 Sæsoner havde han vundet større og større Anseelse som en frem ­ ragende Komponist, en dygtig Sanglærer og energisk O rkesterchef.— Efter Kunzens Bortgang blev hans Virksomhed delt. Koncert­ mester Claus Schall, der allerede under Kunzens hyppige Sygdoms­ forfald med stor Dygtighed havde anført Orkestret, fik Direktio­ nen over den instrumentale Musik og Syngespilprøverne, medens den hidtilværende anden Syngemester L u d v i g Z i n c k fik tildelt Skolen for Solosang og Partiernes Indstudering. —- I sytten Sæ­ soner var Schall kn y tte t til vor Scene og indlagde sig ubetinget Fortjeneste. Da Schall havde nedlagt sin T aktstok i 1834, lod man Sagen med Hensyn til Afløseren bero ved at se Tiden an. Man havde forsøgt at kn y tte Hof-Kapelmesteren i Hannover, Komponisten M a r c h n e r , til vor Opera, men han lod sig ikke friste bort fra sin behagelige og fordelagtige Stilling, Vort tidligere saa berømte Orkester var imidlertid under disse Omstændigheder gaaet saa betydeligt tilbage i Præcision og Energi, at Direktionen nødvendigvis m aatte træffe en Afgørelse. Da ansattes i 1842 Frantz Glæser som Kapelmester, et Valg der viste sig særdeles heldigt. Han var i sin bedste Alder, var energisk og en ægte Musiker og havde baade som Kapelmester i W ien og Berlin vundet betydelig Anerkendelse. Tillige var han anset som en fortræffelig Komponist. Han kendte ikke til Krogveje, og som hans væsentligste Fejl, der dog ret beset var en Dyd, kunde man kun bebrejde ham en næsten f o r stor Iver og stundesløs Arbejds- lyst, der undertiden kunde virke træ tte n d e paa Personalet. Han indledede sin Virksomhed med en mønsterværdig Fremførelse af Rossinis „Vilhelm T ell“, en glimrende Debut, der efterfulgtes af flere andre musikalske Sejrvindinger, som ikke undlod at skabe ham Misundere og gøre ham Stillingen vanskelig. I næsten tyve Sæsoner var han k n y tte t til Theatret. I Sæsonen 1861—1862 overtog den berømte Komponist Niels W. Gade Stillingen som Kapelmester efter en Del Overvejelser, og man ventede sig ikke uden Grund noget Storartet af denne ce­ lebre Ansættelse. Man m aatte dog føle sig skuffet ved R esulta­ terne. Trods al sin fremragende Begavelse savnede Gade den Ud­ holdenhed, T heatrets Trædemølle Dag efter Dag kræver, og længe før Sæsonen var løbet ud, forsvandt han fra Dirigentpladsen. Den 14de Dcbr. 1861 svang han for sidste Gang T aktstokken i Kapel­ let, og Paulli overtog hans Plads. Paulli viste sig hurtigt at være Stillingen som Kapelmester voxen, og Kapellet erhvervede sig mere end nogensinde Ære ved sit fortrinlige Sammenspil. Derimod besad Paulli ikke tilstræ k k e­ lig K arakterfasthed ligeoverfor Direktionen, men viste for stor Eftergivenhed med Hensyn til Operapartiernes Besættelse, der rettelig for en væsentlig Del bør afhænge af Kapelmesterens Af­ gørelse. Men han blev ved T h eatret en saare populær Mand, agtet og afholdt, og varetog sin Post i en Række af tyve Aar indtil 1883. Endnu længere end Paulli stod Nordmanden, den udmærkede Komponist Johan Svendsen, i Spidsen for det kgl. Kapel — nemlig ak k u rat i et kvart Aarhundrede fra 1883 til 1908, i hvilket Aar han efterfulgtes af Frederik Rung, der ikke længe efter Overta­ gelsen af Kapelmesterembedet mærkede sit Helbred svækkes. Al­ lerede efter sex Aars Forløb afgik han ved Døden. Baade hans og Johan Svendsens Virksomhed ligger vor Tid saa nær, at en Redegørelse for vore Læsere vil forekomme overflødig. Koncertmester Johan Hartmann gjorde sig væsentlig fortjent af T heatret ved at komponere Musiken til „Balders Død“, som man den 9. Marts 1778 opførte for første Gang — som Syngestykke. Flere andre Komponister havde forgæves villet prøve deres K ræ f­ ter paa den vanskelige Opgave. Hartmann blev den Lykkelige. Hans Arbejde blev i d e n Tid meget beundret, og han viste sig ogsaa senere som en dygtig Komponist i de femten Aar, han var k n y ttet til vor Scene. Du Puy havde været en forgudet Sanger, og da han var indtraadt i Livjægerkorpset, førte dette Skridt — navnlig under Theaterchefen, Overkammerherre Hauchs Indflydelse — til, at Du Puy søgte sin Afsked fra Theatret, idet det stred mod Hauch’s Opfattelse, at en Mand, der som Officer bar Porte-épée, b etraadte Scenen. Da Du Puy den 4. August 1808 afgik som San­ ger, ansattes han med en Gage af 700 Rdlr. som Syngemester, en Stilling, han ikke længe fik Glæde af, idet han Aaret efter, paa Grund af sit Kærlighedsforhold til Prins Christian Frederiks unge Gemalinde, som bekendt forvistes fra Danmark. Han drog til Paris, og derfra i 1810 til Stockholm, hvor han i 1812 fik An­ sættelse som kgl. svensk Kammersanger, Hof-Kapelmester og Pro­ fessor, hvilket han vedblev a t være til sin Død, den 2. April 1822 (jvfr. Pag. 120). Johan Timroth, der var en ypperlig Violinist, indtog i en læ n­ gere Aarrække Pladsen som Theatrets Koncertmester, og af gamle

201