S_FørOgNu_1917

1 8 7 4

Hendes Mand, Danseren W a l b o m , døde 6/s 1898, kun 47 Aar gi.

1 8 6 6 vil huske fra hans lunerige Fremstillinger, f. Ex. af Mr. W illiam i „Toreadoren“, Korporal Mowitz i „Bellmann“, Gert i „Kermessen“ og -— ikke mindst — Viderik i „Et Folkesagn“. Han var i sin stilfærdige beskedne Frem træd en og ved sin p ligttro og højst samvitighedsfulde Tjeneste et Mønster for sine Kammerater. — Oktbr. ansattes Johannes Theoder Kliiver, f. n /ia 1845, f 1917. Theodor Kliiver var en fortræffelig Groteskdanser, der vil erindres som Gadesangeren i „Napoli“ , og Polichi- nellen i „Pontemolle“. Han trak sig tilbage fra Scenen for at overtage en privat Virksomhed. — n /ii debuterede Frk. Betty Mathilde Schnell , senere Fru Hennings, som Astrid i „V aldemar“, f. 2

1 8 7 5 7i. debuterede Frk. Athalia Anna Henriette Flammé, senere Fru Reumert, som Therese i „Søvngængersken“. Athalia Flammé — den senere Fru E lith R eum ert — v a kte tidligt August Bournonvilles Opmærksomhed og blev en af hans sidste Elever. Hun udviklede sig — som Peter Hansen skriver i sin T heaterhistorie — til en Danserinde af første Rang, hos livem man især m a a tte beundre det Temperament, der var forbundet med hendes ualm indelige fysiske K raft. Aled hensynsløs Energi gav hun sig hen i sin Rolle og har mere end én Gang aflokket Huset et Ængstelsens Udbrud ved den F a rt og Flugt, hvormed hun, tilsyneladende uden T anke for noget Andet, h e n ­ gav sig til Dansens hurtig ste Rythm er som en ung og stæ rk Bacchantinde. Især som Asta i „Fjeldstuen“ — en af hendes Glansroller — syntes hun næsten a t vove Liv og Lemmer for den sceniske Effekts og det sa n d ­ dru Udtryks Skyld. Hun blev en udmæ rk et S tøtte for Balletten, baade som Afløserinde af F ru Stiilm ann og i mange andre Roller, som f. Ex. Frøken Birthe i „Et Folke­ sagn“, Kirsti i „Brudefærden i H a rd an g e r“, Silvia i „Festen i Albano“ og som Fenella i „Den Stumme i P o rtici“. Den 20/n 1894 kom Fru R eumert til Skade p a a Scenen og nød- tes ved Sæsonens Slutning til at træ k k e sig tilbage til P r i­ vatlivet. Hun er Aloder til Skuespiller P o u l R e u m e r t . 1 8 7 6 udnæ vntes Oscar Iversen til Sekonddanser, f. 27U 1849. Oscar Iversen, der fra Dreng, a ltsaa i ca. 60 Aar, har væ ret k n y tte t til Balletten, har i Tidens Løb spillet i et re t om fattende Repertoire, og har navnlig gjort god N y tte i Roller, der krævede Værdighed og ydre Kraft, som i Smeden Yng var i „V aldem ar“, Golfo i „Napoli“ Thrym i „Thrym skviden“ og Kosakhøvdingen i „F ra Sibirien til Moskau“. Han ejer tillige U d tryk for Jov ialitet i Roller som Steffen i „Livjægerne“ og Baadsmanden i „Fjernt fra D a nm a rk “. Af og til har Oscar Iversen i en snever Vending vist sig n y ttig for T h e a tre t ved Overtagelsen af m indre Roller i det reciterende Skuespil. Chr. Christensen besidder som Danser tek n isk Færdighed og har i komiske K a rak terroller vist Lune og Humør. Blandt hans Frem stillinger k an nævnes D iderik i „Et Folke­ sagn“. Han indtag er nu Stillingen som Lærer ved Balletskolen. 1 8 7 9 , Juli, ansattes Frk. Anna Jensen, senere Fru Harboe, f. 13/i 2 1863. Anna Harboe, født Jensen, havde til Forskel fra vore fleste andre Danserinder et stæ rk t sydlandsk P ræ g , der gjorde hende til en ogsaa i ydre Henseende passende F rem ­ stillerinde af Figurer som Fenella i „Den S tumm e“, Maria i „Toreadoren“ og Teresina i „Napoli“. Men ogsaa som Jeanne i „Conservatoriet“, Gertrude i „Søvngængersken“ og Astrid i „Valdem ar“ van dt hun fortjen t Bifald. Kort før sin Afgang som Danserinde forsøgte hun sig uden Held som Skuespillerinde. — 2s/n debuterede Hans Johannes Christian Bcck som Solodan­ ser, f. 1861, afg. Juni 1915. Hans Becks Navn vil altid blive nævnet som en af Bal­ lettens mest frem ragende. Han aabenbarede allerede som ganske ung usædvanlige Evner, der indfriedes p a a den mest glimrende Maade i Tidens Løb. En elegantere, en livfuldere og mere um iddelbart indtagende Danser har T he­ a tre t ikke ejet siden Bournonvilles og Scharff’s Dage. Alle Ballettens Elskere var hos ham i de fortrinligste Hæ n­ der, og han udviklede, e fterh aand en som h an blev ældre, en ikke ringe Evne ogsaa i den mimiske Kunst. Hans r e t­ linede K arak te r og øvrige udmæ rkede menneskelige Egen­ skaber skabte ham ikke m indre en saa frem skudt Posi­ tion ved T heatret, at det blev en Selvfølge, at han stil­ ledes i Spidsen for Ballettens Ledelse i en forholdsvis ung Alder, da Emil Hansen i 1894 paa Grund af Sygdom m aa tte træde tilbage. Og han vandt ogsaa i denne Stilling alm in ­ delig og fortjent Paaskønnelse. Han tra k sig. for et P a r Sæsoner siden tilbage, mens han endnu som Kunstner stod i sin fulde Kraft, men ingen af hans Arvtagere vil tilnærmelsesvis kunne udfylde hans Plads. 1 8 9 0 , Juni, forlod Frk. Marie Chariotte Hansen, senere Fru Wiehe, senere Fru Berény, Balletten, f. 28/s 1865. Charlotte Hansen, der senere som Fru W iehe-Berény vandt sig et Navn som m im isk Danserinde og Sangerinde baade hjemme og i Udlandets Hovedstæder, røbede tidligt koreografiske Evner og havde væ ret Primadonnastillingen ved B alletten vis, saafrem t hun ikke allerede fa a Aar efter sin Debut havde sagt Scenen paa Kongens Nytorv Farvel for a t debutere som „Nitouche“ p a a Folketheatret, en Rolle, hvori hun gjorde megen Lykke. P a a det Kgl. T heater havde hun gjort sig fordelagtigt bemæ rket i adskillige B alletpartier som f. Ex. Theresa i „Søvngængersken“, Alaria i „Toreadoren“, Ragnhild i „Brude- 1 8 7 7 , Juli, ansattes Christian Christensen, f. 18A 1861.