S_FørOgNu_1917

gade), og at Skuespillerne formodentlig havde havt deres Indgang fra Gothersgade, ligesom man antog det for givet, at T ilskuer­ pladsen havde tre Etager. Og man m aatte nødvendigvis føle det som et b ittert Savn, at Kendskabet til det Sted, hvor den danske Skuepladses Vugge stod, var saa utilfredsstillende ringe. I „ J u le -A lb u m “ for 1903 publicerede im idlertid dets Udgiver, Hr. A lfr. J a c o b s e n , en overmaade interessant Artikel, hvori han gør Rede for de hetydningsfulde Resultater, han med Hensyn til Grønnegade-Theatrets Indretning kom til, da han i Antikvarisk Topografisk Arkiv tilfæ ldigt fandt en Tegning, der valcte hans Opmærksomhed. Denne Tegning mindede ham paa flere Omraader om vort første „kongelige T heater“, der byggedes af E ig tv e d , men den var alligevel ikke en Gengivelse af dette, idet Tegningen forestil­ lede en Bindingsværksbygning, medens jo det Eigtved’ske Theater var grundmuret. Tegningen var ikke ledsaget af anden Tekst end den paa Bag­ siden ikke meget oplysende Note, der kun bestod i de to Ord: 'T'heatrum Comoedium. Og Arkivet selv vidste ingen Besked om, hvorfra den stammede. Hr. Jacobsen gran­

D E N D A N S K E

S K U E P L A D S 1 7 2 2 — 1 9 0 0.

Den Gadekarré, der begrænses af Kongens Nytorv og Gothers- gade mod Øst og Nord, og af Ny Adelgade og Grønnegade mod Syd og Vest, er for Enhver, der elsker „Den danske Skueplads“ og holder dens Minder i Ære, „indviet Jord“, — thi paa denne Grund opførtes Holbergs Komedier for første Gang for det danske Folk, og paa denne Grund fandt den betydningsfuldeste af alle danske „Prem iérer“ Sted hin Onsdag Eftermiddag Kl. 5 den 23de September 1722, da „de Eeniste ved Hans Kongl. Majests. særdeeles Naade Priviligerede Danske Comoedianter“ aabnede deres „The- atrum “ ved paa det danske Sprog at forestille et „Skue-Spil eller Comoedie, som bestaar af 5 Acter og kaldes G n ie r e n “.

Dette „Theatrum“ var bygget af Franskman­ den E ti e n n e C a p io n , en meget driftig og fo retagsom Mand, der a l­ lerede i Marts 1720 hav­ de faaet Privilegium paa at „lade indrette Comedier“ i København og at „agere med le­ vende Personer“ og straks havde udnyttet det. Man har længe væ­ re t af den Formening, a t Capions Entreprise udelukkende har været concentreret om Grøn- negade-Theatret. Dette er fejlagtigt. Det Sted, hvorpaa han først lod agere, var „det lille G jethus“ el­ ler „Tjæ rehuset“, der ogsaa senere i Tiden skulde blive benyttet som Theater Da det „lille G jet­ hus“ im idlertid blev ham opsagt, var det, a t han i Marts 1721 indgav en Ansøgning til Kongl. Majestæt, hvori han udtaler, at „som de høje Herrer Deputerede ved Sø-Eta­ ten s General-Commisa- ria t (hvorunder Tjære- liuset jo hørte) har la ­ d et ham opsige“, haaber han dog, at han blot endnu i et Aar maa be­ holde Retten til at for­ blive, hvor han er, da han inden Aarets Ud­ gang „paa et andet be­ lejlig t Sted agter at lade opbygge Appar­ tem enter for at holde Assemblé for enhver honnet Kavaler, som ogsaa Lejligheder til Komediers Holdelse“. Det „belejlige“ Sted,

skede i Overskous gam­ le og P eter Hansens nye Theaterhistorie, men uden at han kom sit Maal, at faa Klarhed over, hvad den paa- gaddende Tegning be­ tød, et Skridt nærmere. Derefter søgte han Hjælp hos Vejviseren og fik ved et Tilfælde netop fat i den for 1901, der i Anledning af Aarhundredskiftet indeholdt en Tidstavle, der under Aarstallet 1722 gav den Oplys­ ning, at „den 23de Sept. 1722 aabnes den danske Skueplads i lille Grønnegade. Her blev Holbergs Kome­ dier først opførte. Byg­ ningen brændte i 1728“. T il den sid ste O plys­ n in g s R ig tig h ed var der o p sta a e t en T vivl hos Hr. Jacobsen , og han u n d erk aster d e r e f­ ter de B ygn in ger, der endn u stod p a a den g am le T h eatergru n d , e t n øje E ftersyn , og k om ­ m er sa m tid ig i T an k er om , a t „Illu str. T id e n ­ d e “ i A n led n in g a f J u ­ b e lfe ste n for H olb erg h a v d e b ra g t n o g le B il­ led er a f en gam m el B a g b y g n in g i G o th ers­ g a d e og en T ra p p eg an g m ed g am le L oged øre i N y A d elg a d e (alias: lille G rønn egad e). D en u tra -ttelig e For­ sker ser og hører m eg et, m ed en s ban e fte r de Im ­ p u lser, de n æ v n te B ille ­ der g iver ham , p aa d et b erøm m elig e Sted s ø ­ ger at rek on stru ere d et forsvu n d n e T h e ­ ater e fte r T eg n in g en , han fa n d t i A n tik v a ­

L u d v ig H o lb e r g . 1084—175*.

som han hentyder til, v ar den ovennævnte Byggegrund ved Grønnegade. Og han holdt Ord. — Ved det 18de Aarhundredes Begyndelse laa der paa den be­ rømmelige Karré en anselig Herskabsgaard, der efter Ejeren, Justitsraad G ie se , kaldtes „Gieses Gaard“, og som havde Vaanings- hus med Façade mod Kongens Nytorv, paa den Plads, hvor nu „Store nordiske Telegrafselskab“ har sine Kontorer. Terrænet bagved var ubebygget og dannede Gaardsplads og Have til den e fte r de Tider rige Ejendom, som senere gik over i Admiralinde S p å n s Besiddelse. Denne Dame udstykkede den rummelige Plads i Parçeller, og det var af hende Msr. Capion købte Grund for at kunne opbygge sit Komedie- og Assembléhus. Den Plads, Capion havde udset sig, indtages nu af Bygningerne Nr. 6, 8 og 10 i det nuværende Ny Adelgade og Numrene 11, 13 og 15 i Gothersgade. Hvad der senere blev skæbnesvangert for T heatret, var den Omstændighed, at han i sin Mangel paa Formue m aatte laane Pengene til Købet hos en General A rn o ld . Grønnegade-Theatrets Historie blev kun kort og forholdsvis be­ drøvelig, — derom véd vi fuld Besked. Derimod har vi været om­ tre n t helt uvidende om dets Ydre og Indre. Kun saa meget vidste man, at dets Façade og Hovedindgang var i Ny Adelgade (der i hine Tider kaldtes L il le Grønnegade til Forskel fra Store Grønne­

risk top ografisk A rkiv. M en, hvor m e g e t han end a n stren g er sig, v il d et d og ik k e ly k k e s ham . Og d e t sta a r ham k la rt, at, hvis han v il n a a e t tilfr e d sstille n d e R esu lta t, m aa han fo rtsæ tte ad h e lt andre V eje. N a v n lig gæ ld er d et for ham a t fa a k o n sta teret, hvor p a a G runden T h e a tr et h a vd e sta a e t og h v o rled es — og ik k e m in d st hvor s t o r t T h ea tret h a vd e væ ret. H an finder H jæ lp en , han søger, i e t G en era lk o rt over K øb en ­ havn og P la n er over B yen s to lv K varterer, der i 1755 fu ldføres, da der under C hristian den 6 te er b leven n ed sa t en K om m ission, der har fa a e t Ordre til at o pm aale o g ta k sere sa m tlig e G runde i H oved stad en . A f disse K ort findes tre E ksem plarer, e t paa d e t kgl. B ib lio th ek , e t i R a ad h u sa rk iv et og e t p aa S ta d sk o n d u k tø ren s K ontor. » V ed g ru n d ig t at stu d ere K ortene o g a n stille S am m en lign in g er m ed de B y g n in g er, der endnu stod paa den gam le T h eatergru n d , ly k k ed es d et Hr. Jacobsen a t fa a K larhed over, h v o r l e d e s T he- aterg ru n d en var b lev en b eb y g g et, og a t p a a v ise, h v i l k e D e l e a f de nu paa G runden sta a en d e B ygn in ger, der var op fø rt u m id d e l­ b a rt e fte r , a t T h e a tr et b lev r ev et ned. 1 H of- og S ta d sretten s B revsk riverk on tor un d ersøger Hr. J a cob ­ sen en d v id ere g am le S k ø d ep ro to k o ller. Og e fte r m ø jsom m elig e

,,Før og N u“. 3die Aarg. Nr. 2.

13