S_FørOgNu_1917

Kun for Enderne af Korsfløjene opsattes to P ulpiturer ovenover hinanden, og ligeoverfor Prædikestolen anbragtes en Kongestol, til hvilken Adgangen er gennem en lille Forhal og et Trappehus i Korsurtegaarden. Holmens Kirke er opført i Renæssancestil i Form af et græsk Kors med et ottek an tet, gennembrudt og kobbertæ kt Spir over Korset. Dens udvendige Længde i hver af Korsarmene er 164 Fod — den er 44 Fod bred. Korets oprindelige Relieffer er i 1828—29 ombyttede med fire Engle af H. E. F r e u n d . Den gothiske A ltertavle med udmæ rket B illedskæ rerarbejde er fra 1662, Orglet fra 1868. To Sølvlyse­ stager er i 1873 skænkede af Grevinde D a n n e r. Ved Opgangen til Prædikestolen hænger et præ gtigt Sandstens- Krucifix, vistnok en Rest af et ved Tøjhusets Brand 1647 odelagt Monument, som Christian den 4de havde lad et forfæ rdige til sin Grav i Roskilde Domkirke. A f særlig Interesse vil det sikkert være for vore Læsere at erfare lid t om L igkapellet, der er opført efter Tegning af J. C. E r n s t i italiensk Stil, med tøndehvæ lvet Loft. H er fin des i d en s y d ø stlig e E nde i h e le K a p e lle ts B red d e N i e l s J u e l s G rav k a p el, a flu k k e t m ed e t J e r n g itte r o g p r y d e t m ed et p r a g tfu ld t M arm o rm o n um en t m ed h an s B u ste og o tte B a sr e lie ffe r , fo r e stille n d e h an s v ig tig s te S e jr v in d in g e r og m ed V ers a f T h om as Ivingo. A f k e n d te M æ nd, der h v iler i d e tte L ig k a p e l, v il v i bl. A. n æ v n e K om p o n isten N .W . G a d e (død 1890), O p era sa n g er P e d e r S c h r a m (død 1895), P e d e r T o r d e n s k j o l d (død .1720) o g A r k ite k te r n e H e t s c h (død 1864) o g C. F. H a n s e n (død 1845). U n d er G u lv et fin d es en G ra v k æ ld er. — P a a H o lm en s K a n a ls m o d sa tte S id e v il v i b lo t m ed n o g le Ord sk æ n k e L a n d m a n d s b a n k e n en O m ta le. D en d a n sk e L an d m a n d sb a n k s tifte d e s i 1871. I A a r et 1872 k ø b te d en n e a f In d u str ifo r e n in g en d en i g a m le D a g e u n d er N a vn a f P e s c h i e r ’s G a a r d k e n d te B y g n in g , H o lm en s K a n a l N r. 12. P e sc liie r var død 1812 o g h a v d e A a r et ifo r v e je n so lg t sin E je n ­ dom til G rosserer A r b o e , h v is E n k e b esa d d en t il 1835, d a den k ø b te s a f V in h a n d le r R e u th e r -. I 1846 o v e rg ik d en til V in h a n d ­ le r S c h m id t ,- som tr e A ar e fte r so lg te en D e l a f d en (n em lig d en n u v æ r e n d e G aard) t il In stru m e n tm a g er H o r n u n g (H ornu ng M ø ller), a f h v em e n d e lig In d u str ifo r e n in g en k ø b te d en i 1856, m ed en s S ch m id t so lg te d en a n d en D e l t il d e t K ø b e n h a v n s k e A s y l s e l s k a b . — V For en F u ld stæ n d ig h e d s S k y ld v il v i en d n u b lo t n o ter e , a t p aa d en n e d la g te S tu d e n te r fo r e n in g s G rund h ar F o r s ik r in g s s e ls k a b e t „ H a f n i a “ (s tifte t 1872, m ed L o k a le r i T id e n s L øb p a a A m a g er­ to rv 6, p a a G am m elto rv o g i G am m el M ønt) o p fø rt en n y og ■ p r a g tfu ld E jen d om , b y g g e t a f U l r i k P i e s n e r , o g ta g e t i B ru g 1912, -— o g a t „ Ø s t a s i a t i s k K o m p a g n i “, p a a d en lig e o v e r fo r lig g e n d e H jø rn eg ru n d a f H o lb er g sg a d e , i 1908 h a v d e fa a e t sin n y e , m o n u m e n ta le B y g n in g r e jst e fte r A r k ite k t G o t f r e d T v e d e ’s T eg n in g . Man maa nu kun haabe, at den stilfulde Plads omkring Niels Juels Statue, ogsaa paa den Grund, hvor nu det dødsdømte Hotel „Kongen af Danm ark“ ligger, ad Aare maa faa en Bygning, der er den celebre Beliggenhed værdig. H r. Redaktør! Som Supplement til Deres historiske Oplysninger om B y g n in ­ g e r n e p a a K o n g e n s N y to r v skal jeg tillade mig a t oplyse, at Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning (Side 243) er opført efter Tegning af A rkitekt B l i c h f e l d t . Ombygningen af H o te l d 'A n g l e t e r r e i 1870erne (Side 250—54) foretoges efter Tegning af A rkitekt, Prof. M e ld a h l, Rekonstruktionen efter Branden 1914 af A rkitekt P h il. S m id th . M a g a s in du N o rd s Handelspalæ (Side 269) er bygget efter Tegning af A rkitekt, Prof. A lb. J e n s e n (Kuplen paa Bygningens Midte ligner Kuplen paa Oharlottenlund Slot, som han om trent sam tidig ombyggede). Deres ærbødige Abonnent.

V e x e l- og L a a n e b a n k , alm indeligvis kaldet K u r a n tb a n k e n , et privat Aktieselskab, der havde Ret til at udstede Sedler men uden nøjere Bestemmelse om disses Fundering. I Aaret 1773 gik denne Bank over til at være Statsbank, men ved Statsbankerotten ophævedes den og afløstes 1813 af en R ig s- b a n k , der endelig (i 1818) omdannedes til N a t i o n a l b a n k e n , der overtog Rigsbankens Aktiver og Passiver. Bankbygningen var fra 1785 beliggende ved det sydvestlige Hjørne af Børsen. Den nuværende Bygning opførtes i 1866—70 efter Tegning af J. D. H e r h o ld t. Den er bygget i florentinsk Renæssancestil med nordiske Motiver, med Kælder og tre Stok­ værk. Det vil være paa sin Plads i denne Sammenhæng ogsaa at give et Billede af H o lm e n s (Bremerholms) K ir k e og dens in teres­ sante Historie. Holmens Menighed oprettedes den 7. Dcbr. 1017. Den m aatte den Gang benytte et lille Hus paa Bremerholmen som Kirke, der fik sin Indvielse den 26. Novbr. 1617. I dette Hus havde Holmens Folk tidligere plejet at holde deres Maaltider, saa man forstaar, at det neppe kunde være et væ rdigt Gudshus. Men kort efter lod Kongen en af røde Sten opført Bygning, som Frederik den 2den havde in d rettet til Ankersmedie tæ t ved Indsejlingen til Havnen, omdanne til en Kirke, der indviedes den 5te Septbr. 1619. Bygningen, der forresten ikke ligger i den sædvanlige Vind­ retning, idet Koret vender mod S. V., bestod oprindelig af to sammenhængende Huse, af hvilke det lavere mod N. 0., Anker­ smedien, fra Begyndelsen udgjorde den egentlige Kirke, medens det sydvestlige ud mod Kanalen, i to Stokværk, hvor der havde væ ret Bolig for Smedemesteren og senere baade Toldbod og Na­ vigationsskole, ikke var inddraget i Kirken. Men da det hurtigt viste sig, at K irken var for lille, blev den sidste Bygning ogsaa tag et i Brug efter en Ombygning i 1640 —1641, hvorved' Koret indrettedes i den to Stokværk høje Byg­ ning, hvis Renæssancegavl ud mod Kanalen i alt væsentligt er b le v e n b e v a r e t in d til den D a g id a g ...... S a m tid ig fo rh ø jed es d en g a m le D e ls M ure i H ø jd e m ed d en n ye, der tilb y g g e d e s to F lø je a f g u le S ten m od N. V. eg- -S.-Ø.,- — - S p iret, som før h a v d e sid d e t ov er d en n o r d ø stlig e E n d e, fly tte d e s h en o v er K orset, K irk en p u d sed es og m a le d e s gu l og fik sit n u ­ v æ ren d e S tu k lo ft o g sin fø r ste R æ k k e P u lp itu rer. Paa Nordvestfløjens Gavl, hvor Hovedindgangen var, opsattes A arstallet 1641 og Bogstaverne R. F. P., der angav Kongens Valg­ sprog: Regnum firmat pietas, men som Folkevittigheden udlagde som R ig et .Fattes Penge, — en Hentydning til Kongens ødsle Bygge­ foretagender. Ja — r ig var K irk en s a n d e lig ik k e . F ø rst i 1646 o p sa tte s e t O rgel, der d o g ik k e før i 1Q5B b le v K irk en s E jen d om , — 1661 fik d en e n d e lig sin A lte r ta v le o g A a ret e fte r sin P r æ d ik esto l. B rem erh o lm s K irk es fø r ste P ræ st h ed N i e l s M ik k e l s e n o g var d en fø rste, som b e g r a v ed es i K irk en , en S k ik d er b ib eh o ld te s in d til 1805. Paa Grund af de mange hollandske Indvandrere blev der 1686 ansat en hollandsk Præ st ved Kirken, men allerede i 1703 hen­ vistes denne Del af Menigheden til St. P etri Kirke. Holmens Kirke staar i Hovedtrækkene idag, som den saa ud i 1641, idet den, i Modsætning til Byens andre Kirker, har und- gaaetde store Ildebrande og Bombardementer. I 1658 og 1807 slog dog flere Bomber ned i den, og ialfald i tidligere Dage har man kunnet finde 6 Kugler i dens Mure fra 1658. Mange Forandringer er Kirken altsaa ikke undergaaet. I 1753 rødmaledes Murene, senere blev de paany gule, for endelig atter at antage den røde Farve. I 1704 var K irkegaarden ud til Gaden bleven indhegnet med en høj Mur, prydet med Portaler og Stenvaser. I 1705 opførtes det store Gravkapel fra Koret langs Kanalen og indrettedes til 34 aabne Begravelser. I 1871—73 blev K irken restaureret baade udvendig og indven­ dig. Det rummelige Sakristi ved Korets Nordvestside opførtes, Hovedindgangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen, hvor den vestlige Hovedportal fra Roskilde Domkirke — „Kongeporten“ fra 1635 — anbragtes. K irkegaardsmuren fra 1704 afløstes af et Jerngitter, og „Korsurtegaarden“, den lille Plads mellem Koret, det ny Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med tre Jern g itter­ porte fra Frederik den 5tes Tid, og i det Indre afløstes de luk­ kede Pulpiturer af et aabent Galleri, baaret af Jernsøjler..

R e tte ls e r :

S id e 2 5 8 , 2 d e n S p a lte : I n æ s t s i d s t e L in ie sta a r „H of s a d e lm a g e r C. B. H a n se n “, læ s: „ H o f s t o le m a g e r C. B . H .“< I 8 d e L i n i e fra o v en sta a r: „G ra u d en zi“., læ s: „ G a u d en zi“. 12