S_FørOgNu_1916_2

15. APRIL 1916

FØR OG NU

2. AARGANG NR. 8

drevet Spot med Blindheden, oprørte ham i den Grad, a t han ikke hvilede, før han havde udfundet Midlerne til at forbedre disse Staklers baade aandelige og m aterielle Kaar. R esultatet af sine ivrige Bestræbelser forelagde han for det filantropiske Selskab i Paris, og fra det Øjeblik var Sagen bragt i sikker Havn. T rangen til a t fremme Blindes Velfærd bredte sig h u rtig t fra Paris til Europas, øvrige Storbyer, til Berlin og Petersborg, til Liverpool, Edinburgh, London og Wien, til Stockholm, Amsterdam og Zürich. Og endelig — i A aret 1811 — naar Bevægelsen ogsaa til D an­ mark. I Selskabet „ K jæ d e n “s Forhandlingsprotokol meddeles under Datoen 1. Juni 1811, at man har organiseret et In stitu t for Blinde. „Det er o p rettet,“ hedder det, „af et Selskab af vel- meenende Borgere og Borgerinder, und erstø ttet og beskjæ rm et af Landets Fader, Frederik den S jette.“ Og „den 10. Juni begyndte In stitu tet sin Gænge udi dets til

Fra S trandp rom enad en o v e r L a n g elin ie. E fter vort Besøg i den navnkundige „Gassens Have“ og efter at have redegjort for den pietetsløse Udbytning, for hvilken man har udsat disse skønne og minderige Steder, begiver vi os nu tilbage fra Strandpromenaden, kommer a tte r forbi E n g e l- b r e c h t ’s og B e c h ’s berømmelige B adeanstalter og drejer ved „ C 'h r is tia n s g a v e “, der, som en sørgelig Levning af Fortidens Herlighed, endnu den Dag idag ligger paa sin gamle, men hæs­ ligt forsømte Plads, tilhøjre ned ad den smukke, løvbeskyggede „Kastelsvej“ (se B illedet Side 68!). Og kort efter staar vi foran B l i n d e in s t i t u t e t s og Døv- s t u m m e i n s t i t u t e t s store Bygninger. Ogsaa her bliver den, der mindes Fortiden, slaaet af den de­ primerende Forskel mellem før og nu. Ligesom V illaen „ C 'h r is tia n s g a v e “ (se Billedet Side 70 i „Før og Nu“ for 15de Marts!) ligger B lindeinstitutet nu forsænket i et

pinx I. la Cour. Hul som en levende Anklage mod den Mangel paa Omtanke og Skønhedssans, man har vist ved Omreguleringen af dette i tid ­ ligere Tid saa enestaaende smukke Terræn. Hvor passede dog ikke B lindeinstitutet, som vi husker det fra vore Barndomsdage, fortræ ffeligt ind i den skønne Idyl, som det dér laa omgivet af Mark og Eng og P ark i Ly under Kastels­ vejens hundredaarige, skyggende Træer! Og nu, — et Vræng­ billede af svundne Tiders H erlighed! — — — — B lindeinstitutet! Det klinger næsten utroligt, men dog er det vitterlig Sandhed, at før henimod Slutningen af det attende Aar- hundrede var der i Europa Intetsomhelst gjort for a t lette de ulykkelige Blinde den tunge Byrde, der uforskyldt var lagt paa dem. Det hørte derfor til de store Sjeldenheder, at en Blind formaaede at indtage en Stilling i Samfundet eller at gøre sig bemæ rket ved T alent og Dygtighed. Det var saaledes en saare vigtig Erobring for Civilisationen, da det første B lindeinstitut i 1784 oprettedes i Paris, og Navnet — V a le n ti n H a iiy — paa den Mand, der undfangede Tanken om at støtte og hjælpe disse N aturens Stedbørn fortjener, langt fremfor mange andre Navne, at bevares fra Forglemmelse. Tanken, fortæ ller han selv, opstod hos ham, da han overværede en O rkesterkoncert, ved hvilken en halv Snes Blinde udførte Mu- siken. Den Raalied, med hvilken der ved denne Lejlighed blev

T ilh. R aadlm snm seet.

Rosenvænget ved Vintertid med Skovgaards og Marstrands Villaer 1862.

Leje havende Værelse i Aabenraa Nr. 248“, foreløbig kun med 10 Blinde under dets Forsorg. Kongen gav Tilladelse til, at In stitu tet kaldtes „Kongeligt“, og han lovede det sin allernaadigste Beskærmelse, og blandt de for­ tjenstfulde Mænd, der fra Begyndelsen tog Sagen i deres stærke Hænder, bør Overkammerherre H a u c h og Professor B ro rs o n nævnes med Hæder. Det vilde jo føre alt for vidt, om vi her gik i D etailler. Men vi tror, a t vore Læsere vil have Interesse af at se de Linier, hvorefter Blindesagen i Tidernes Løb førtes frem i vort Fædre­ land, angivne i store Træk. Lærefagene i B lindeinstitutets Skole var fra Begyndelsen Religion, Regning, Historie, Geografi, Naturhistorie, Musik og Haandarbejde. Musikundervisningen, der selvsagt m aatte blive til stor Velsignelse og Opmuntring, om fattede Fløjte og K la­ rinetspil, senere Violinspil og i enkelte Tilfælde Orgelspil. Først i 1858, da Kapelmusikus V a ld . S c h iø t t knyttedes til In ­ stitu tet, fik ogsaa K laverspillet sin store Betydning, og hvad Schiøtt overhovedet i sit lange, arbejdsomme Liv virkede for Blindesagen i Danmark, kan vanskeligt vurderes højt nok. E fterhaanden steg Interessen for de Blindes Velfærd ogsaa i den store Befolkning. Det er i saa Henseende betegnende, at det Kgl. T heater i lange Tider gav en aarlig Forestilling, hvis

8 5