S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 7

FØR OG NU

1. APRIL 1916

med' deres Haab om at se ham træde i Faderens Fodspor og ved at blive Organist fortsæ tte Familiens Traditioner. Den gamle Clausen er i K ristiania Musiklivets Sjæl ved Midten af det attende Aarhundrede, og han sæ tter ikke sit Lys under en Skæppe, saasnart blot den ringeste Lejlighed tilbyder sig, saa at det kan skinne. Da saaledes Frederik den 5te aflægger K ristiania et Besøg i 1745, arrangerer Organist Clausen hver Dag „Musique“ til Hans Majestæts Middagstaffel, og vi vil, for Kuriositetens Skyld, hidsætte et af de Poemer, som formaaede at inspirere ham Dagen før Kongens Afrejse staar for Døren: Sørger alle Nordens Stæder! Klynker, klager, hyler, græder!

Classens Have. Strandpromenaden. V i standsede i sidste Hefte af „Før og Nu“ ved Bommen, der dannede Indgangen til Strandpromenaden. E fter Omstændighederne dannede denne Standsning en meget passende Overgang i vor Beskrivelse, idet den nævnte Bom var Indgangen til et Enklave for sig, der nok kan fortjene sin egen mere indgaaende Behandling. Enklaven var nemlig den berømmelige „ C la s s e n s H a v e “, et Navn, der i forrige Aarhundrede — navnlig i dets første H alv­ del — var paa Alles Munde, og som for os paa mere end én Maade har historisk Klang — baade i fædrelandshistorisk og kul­ turhistorisk Forstand. Men for mange af Nutidens Danske er Navnet vel ikke mere end netop en Klang, og for dem vil det da ligge nær a t spørge,

Sørger alt, hvad sørge k a n ! Thi vort Riges Ziir og S tytte Færdig staaer at ville flytte Fra vort Bjerge-pyntet Land! Nej

hvorfra dette Navn har sit Udspring, hvad Classens Have egentlig var og — i den af Tiderne ændrede Skikkelse — i Ø jeblikket er.

det var ikke sunget for den unge Joh. Fr. Classen’s Vugge, at han skulde udmærke sig som Organist eller Præst. Hans flam­ mende Æ rgerrighed havde sat sig større Maal.

Den Mand, der gav Classens Have Navn, og som i Mindet for bestandig vil være k n y ttet til disse forhen saa. skønne Ene­ mærker, er J o h a n F r e d e r i k Cla s- s e n , der i Aaret 1725 fødtes i en ret

Kort efter at have absolveret sin teologiske A ttestats, tiltræ der han, saa vidt det paa dette Tidspunkt er muligt at efterspore hans Veje, en Volontørplads i Kommercekol- legiet, hvilket ialfald klinger højst sandsynligt. Det er i „Kom- mercen“, i Handelsfaget, han skal vinde sine Sporer. Det er som Agent for forskellige Værker, som Leverandør af m ilitære Statsfornødenheder, at vi først ser ham optræde.

tarvelig og ialtfald ret fattig Stand, men som ved frem lagende Evner og Vindskibelighed, frem for alt ved en ubøjelig og sikkert ofte hen­ synsløs Energi efterhaanden drev det til a t stige fra Fattigdom til Rigdom og i den forfænge­ lige Rangforordning fra Kan- celliraad til Generalmajor, et drabeligt Spring, der i hine Tider just ikke var alm indeligt.

Ogsaa hans Navn undergik i Aarenes Løb en mærkbar For­ vandling, fra det jævne C la u ­ s e n , gennem det allerede mere vellydende Cla s en, til det ab­ solut endnu fornemmere klingende Cl a s s e n med to s’er, — i Ana­ logi med den honnette Ambition i vore Dage, der kan forføre æ rger­ rige Medborgere til at kalde sig Hans­ sen og Larssen for at betegne Forskellen fra en ganske ordinær Hansen og Larsen, -— Holbergs P eiter og Pér højlovlig Ihu­ kommelse!

Han kommer i et venskabeligt Forhold til Admiral R o se n p a lm , i hvis Følge vi finder ham, da denne høje Herre sammen med Frederik den 5te i 1749 besøger Kristiania. Og han viser allerede i sin unge Alder den Evne, som hele hans Liv igennem karakteriserer ham, til at knytte fornemme og formaaende Bekendtskaber, som han ved sit i høj Grad charmerende Væsen forstaar at holde fast og at udnytte til sin Fordel. Og beteg­ nende er det, at det fortælles om ham, at han lagde Grunden til sin Formue ved at optræde som Fjerdemand ved tre gamle Geheimeraaders Spillepartier! Hvorom alting er — efter bemeldte Norgesrejse er Studiosus Clausen (endnu har han ikke faaet Kurage

Generalmajor Classens Bedstefader hed Johan Clau­ sen og var Organist i Sønderborg; hans Fader hed Johan Frederik Clausen og var Organist i Kristiania. Han selv fødtes i denne By og havde en Søster, der

Generalmajor Johan Frederik Classen. 1725 — 1792 .

til at forfine sit Fædrenenavn!) den, gennem hvem alle Forhand­ linger angaaende et paatæ nkt Kanonstøberi i M oss foregaar. D ette Faktum er ikke mindst interessant, naar man i T an­ ken sammenholder denne Begyndelse med hans frem tidige store og epokegørende Virksomhed ved Krudtmøllerne i F r e d e r i k s ­ væ rk . E fter den ulykkelige Krig med Sverrig i 1658 og 1659 var Danmark sikkert saa godt som blo ttet for Skyts og Artilleri- materiel. Kanonstøberiet ved K ro n b o rg var ødelagt af Fjenden, og C a rl G u sta v , der pietetsløs lod Kronborgs Klokker slæbe over Sundet, har neppe skaanet, hvad han forefandt af det, der kunde være hans Krigerfærd tjenligt. Det er efter mange forskellige Oplysninger klart, at den unge Classen har havt en stor Forretning i Egenskab af Leverandør af Krudtbeholdninger. Men — han vilde ikke nøjes med at være Mellemmand, han vilde selv være Fabrikanten. Der er ingen Tvivl om, at lian har havt industrielle Anlæg et eller andet Sted i Københavns umiddelbare Nærhed, hvor han da bekvemt kunde modtage og bevare sine Leverancer af Krudt og Kugler, og at Stedet har været ikke langt uden for Østerport, fremgaar af hans Privilegiums Ordlyd. Og naar man erfarer dette, falder Tanken straks paa „Classens Have“, der jo var belig­ gende mellem Østerbrogade, Kastelsvejen og Stranden. P aa dette 73

døde meget tidligt, og en Broder, der var tretten Aar yngre, og som i ydre Forstand drev det endnu videre end Johan Frederik, for saa vidt som han før sin Død benaadedes med Elefantordenens Insignier. Hans Navn var P e t e r H e r s le b C la s s e n. Men det var væsentligt paa sin ældre og betydeligere Broders stærke Skuldre, at han opbyggede sin Carrière. Johan Frederik Classen bliver bestem t for Studeringerne. I 1741 dim itteres han i en saaledes meget ung Alder til Universi­ te te t som Student og tager derefter fat paa Teologien. Hans urolige Blod giver sig allerede i denne Periode tilkende. Han vil affærdige sine teologiske Studier efter to Aars Forløb, hvilket er en dristig Tanke. R esultatet bliver da ogsaa derefter. Han opnaar ved sin Embedseksamen kun den ringe K arakter non con- temnendus, men han er rigtignok til Gengæld knap naaet ud over Drengealderen. Han er nitten Aar, den yngste cand. theol., Uni­ versitetets Annaler kan fremvise. Lysten har aabenbart her ikke drevet Værket, og han har da ikke heller et Øjeblik tæ nkt paa a t ville benytte sin Værdighed som Kandidat i Teologien. Han har sikkert som en god Søn kun bøjet sig for Forældrenes Ønske om at se ham paa en P ræ ­ dikestol. Nu har han imødekommet dette Ønske og beder om frie Hænder til at følge sin egen Lyst. Ikke heller kan han, i Mangel af Prædikestolen, samstemme