S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 6

FØR OG NU

15. MARTS 1916

Søndagens Gudstjenester, og fra alle Prædikestole i Landet lød i den paafølgende Tid, ligesom i Dagspressen, stedse ny Forhaanelser og Forbandelser mod den styrtede Minister og hans Maitresse. Saa paafulgte den modbydelige Proces med sit insulterende Sprog, de mange vage Paastande og ondskabsfulde Bagtalelser, livor de personlige Lidenskaber fik frit Løb, og for hvilke de to Ulykke­ lige m aatte falde som blodigt Offer. Under Retsforhandlingerne søgte Rantzau ihæ rdigt at gøre sin djævelske Indflydelse gældende. Og i Kommissionen havde Guldberg og Andre, der hørte til Stru- ensee’s hæ ftigste Modstandere, Sæde. I Sandhed — upartisk og uhildet var denne overordentlige Domstol, der under Navn af Inkvisitionskommissionen i Sagens Anledning var bleven nedsat, mindst af Alt! Og man havde fra første Færd det bestemte Ind­ tryk, at denne Domstol havde sat sig det til Opgave at fremstille Struensee’s absolute Undergang som en bydende national og poli­ tisk Pligt. 1 henved fire kvalfulde Maaneder hensad Struensee og Brandt, lænkede som de gemeneste Forbrydere, i Kastellets Fængsel. Og

svarede han, at alle Midler til at fremtvinge Bekendelsen vilde vise sig ganske frugtesløse. Først da man lod man vide, at hans høje Beskytterinde sad fængslet paa Kronborg, forlod Fastheden ham. Han G a st i Graad og fortvivlede over at skulle bringe Ulykke og Skam over dem, der var ham dyrebarest, hvorpaa han bad om at m aatte blive ført tilbage til Fængslet. Dette blev ham nægtet. Man trængte nu med dobbelt K raft ind paa ham. S a a opgav han Alt, for- raadte Dronningen og havde i samme Øjeblik selv fæ ldet sin Dødsdom. Et Par Dage senere blev der, efter kongelig Ordre, sørget for hans fortabte Sjæls Frelse. Dr. B a l t li as a r M u n te r, den tyske Menigheds Præst, skulde forberede ham til Døden paa Skafottet og omvende ham fra F ritænkeriet til Kristendommen. I sin Bog om „Den tidligere Grev Struensee’s Omvendelseshistorie“, har Munter givet en detailieret Beskrivelse om det Held, han havde med sin Mission. Den højst mærkelige Bog vakte en uhyre Op-, sigt rundtom i Europa og oversattes paa fem Sprog og har faaet

de Stadium. — Terrænet ligeoverfor, som det ser ud nu (se Teksten) Ved at sammenligne det med Billedet Side 62, som repræsenterer det samme Terræn i 1880erne, faar man et Indtryk af, hvad Tidens Krav har fordret.

en forskellig Bedømmelse, snart som et glimrende Bevis paa Kristendommens sejrrige Magt, snart som Udtryk for et fromt Selvbedrag. Og paa Kronborgs Fæstning sad den ulykkelige Caroline Mathilde spærret inde fra Omverdenen. Sorgen over hendes forsmædelige Fangenskab forøgedes kort efter ved Efterretningen om hendes Moders Død, der var bleven fremskyndet ved D atterens tunge Skæbne. Den bittreste Smerte led hun dog sikkert, da Dommerne ankom til Kronborg for at underkaste ogsaa hende Forhør, og da hun blev gjort bekendt med Struensee’s Tilstaaelse i Forholdet til hende. Hun bevægedes stæ rkt, og tvungen af Omstændig­ hederne afgav ogsaa hun en aaben Tilstaaelse men erklærede sam tidigt med sjelden Ædelmodighed, at hun var den, der bar hele Skylden for deres brødefulde Forhold, — hun havde været Forførersken! Og nu tilføjedes der hende Krænkelse paa Kræn­ kelse. Mathildeordenen, som nylig var bleven indstiftet og bl. A. tildelt Struensee og Brandt, ophævedes øjeblikkeligt. Derpaa ud­ stedtes Skilsmissebefalingen, og de fortvivlede Forsøg hun gjorde, baade for at redde Struensee’s Liv og paa at nærme sig sin tid ­ ligere Æ gteherre for at opnaa denne Redning, tilbagevistes med Kulde og Haan. Dødsdommen var falden. Man manglede kun Kongens Under­ skrift, for at den kunde blive fuldbyrdet, og man var spændt 65

iver en Maaned lod man dem vansmægte i Uvishedens Rædsel, ør man begyndte Forhøret over dem. Man havde anvendt Tiden il om muligt a t finde Spor af et højforræderisk Komplot — men orgæves. Dog, man vidste at hjælpe sig uden en saadan An­ dage ! Maaden hvorpaa Struensee havde anmasset sig kongelig Æagtfuldkommenhed, Voldshandlingen mod Majestætens Person i ivilken han havde'væ ret in d v ie t— men, mere end Alt, Struensee’s kærlighedsforhold til Dronningen, om hvilket man havde skaffet ig modbydeligt kyniske, hadefulde men uafviselige Vidnesbyrd, kulde nok vise sig tilstræ kkeligt til at retfærdiggøre den stren­ geste Dom for Majestætsforbrydelse! Straks i det første Forhør bragte Dommerne hans Forbrydelses nest graverende Punkt paa Tale — det intime Forhold til Hendes Æaj. Dronningen. Til en Begyndelse nægtede han haardnakket Alt, og efterat Lan var falden til Ro efter den Sjælekval, der i de første Øje- »likke havde bemægtiget sig ham under dette Møde med sine orhadte Dommere, m aatte man beundre den overlegne Fatning ig Beherskelse, han viste. Han paaberaabte sig den Tillidspost om Læge, han fra første Færd, og efter Kongens udtrykkelige Jefaling, havde beklædt og stadig beholdt. Og da r. .n i det læste Forhør truede ham med Tortur, saafrem t han ikke bekendte,