S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r . 5
FØR OG NU
1. MARTS 1916
th ild e, der h idtil havde væ ret fuldkommen magtesløs, fra nu af, ved Struensees energiske Mægling, fik et absolut og varigt Herre dømme over Kongen. D ette Herredømme over Kongens Person kunde Caroline Mathilde med største Lethed have set udvidet og- saa til politisk Herredømme. Men h erefter stræ bte hun ikke. Hun var tilfreds med den Forandring, der var ind traad t i hendes huslige Forhold. Det var hende umuligt at skænke sin Kærlighed til en Ægtefælle, der var hende paatvungen og stod saa dybt under hende selv i alle Henseender. Men hun følte sig friere og lykkeligere. Og til hendes Lykke bidrog mere og mere, at Stru- ensee var i hendes Nærhed. Var hans Selskab fra Begyndelsen
Han saa hurtigt, at Dronningens Sygdom var indbildt. Hendes Sygdom var Sorg. Han forstod hendes Tilstand og nærede den dybeste Deltagelse i denne Sorg, og hvis Hendes M ajestæ t vilde have Tillid til hans Oprigtighed, skulde forhaabentlig hendes sør gelige Forhold forandres. Saa charmerende var hans Væsen, saa korrekt og ærbødig hans Holdning, saa overbevisende hans Tale, at Dronningens Mishag snart forvandledes til Behag. Hun m aatte indrømme for sig selv, at hun havde gjort ham blodig U ret. Hans Forstand og fine Dannelse stod jo i en skærende Modsætning til det adelige Hofkryb, hvormed hun saa sig omgivet, og med Tak og Forstaaelse tog hun mod hans underdanige Tilbud om, a t han
aften fccn 1 7 Sanuarit 1 7 7 2 / Inffeligfl optagetc $onge()iutfeié og §cci>reneiant>ct$ u{lirte <£vt$ gorttofcne gompl øk
tots lllfelbt Du ! Srobs, trots bin ©Fam Sffminbilfe,
Ø?aar Ulftlbc ten ¿'orrceOece 3 forrige Stat «■Jjmntrebe, ©ont DanncmarFes Sienbe, Sjat fig opre'|(l, {jpor (lans Pallabs Jpar flaaet før paa Ulfefbcs =piabs, i£t awgt ©Fjænbfcls iTliube. £ » i (Fuite ta en ©ttuenfee, ©aa »el fom tïleb =$orbrybcre (Ep »tete lige gpltig, 30 b»ev — et lige monument Jjar fig til ctrig Spot fortjent, Dm iffe mere jïylbig; iSSÜt f S f t g fu bet »ar jo til cevig ©Fam gor bette (Bube forgaatnt 2(ram, Dm bet ufiraffet bøte 9 iej før flig 3\a»e =Djenefte, 93 i( bet »ifl paa bet fiaartefle OTeb C.iv og 2Ere bjøbe. ^ o g (Bitb fFcc ctmg Hor> og »Lat! ©om naabigfl bette 2lffFums - PaF 3 Høbct »ilte fiantfe, 3 a tag o ©nt i 33aretcegt monavFen og vor Zlonge «Slrgt/ ©om Dvillingi'ijete ©Fanbfe.
i»cr fPat Du fte 03 fjente.
3(t Du tt ep ten iEentfïc, λois Oîawti til «»¡g ©pot 03 ©pee Q3i! (laae til SScttenS gn te. ♦SOS«» ?9?en paa bet (JfterfTegterne ©fal »¡te, at en ©trucnfee ©9 VHetneebig - ©Fare, ©aa »cl fom Ulfelbt fcar fortjent St ©fam 03 ©fjenbfels SJlonument, Det teoig fFal »etoare. © a a er bet man til arug ©pot gor benne nebrige iomplot (Et tTlinbt »il opføre, Der îrobs en UlfcIOts *©teen fFal (laae $il ct»ig ©farn, 03 ep forgaae, gør forten (Fal opføre.
fjereCantSmomt
ta at fee
gt ©pfats fom til ©pot
og ©pee
gor <53ørn 03 $prfFal »*re, Og troer, at man fig ep foefeer, Dm man ufcøjlig (ig (jC(CCr fOet ten Orm til Pan O ©fam, at »i 0 ben iSebreptelfe fFal gjøre, 2 lt 2)attmatf nogen Db fiar frembragt fig til fcpot De SifRuiné^enncffcr {>»¡0 «ftatme fe* op&src 3 (Struenfee og bané ffieeneefrige (lompiot. ©fam at nogen tit i Dannemarf fFal »otre gt raatdnt gfjent>felg=f£egit for ©truenfeeé (Eotnplof, Der ipar g-orrcrDetfi føgt at jtfjionené ©fanfcé nanoere, •$»orfor 6fn tii Son cit ccwg ©hun og (Spot. îrpft bos îOlorten Jjadnger boente i . dore gioiftrcete i 31o, 196 . Overlæge Halks Samling. „S k a m - M i n d e af den 17. Januariie 1772 lykk eligst opdagede K ongehusets og Fæ drelandets uhørte Erts Forvovne C om plot“. Ved en Skam støtte med Ind skrift „lohan Friderich S truensees Epitaphium “ forrette en Mand og en Hund deres Nødtørft. hende paanødt, blev Forholdet nu det, a t hun daarligt kunde und være det. Hun betragtede ham snart som den Eneste, der ikke blot var hendes oprigtige Taknemlighed og Venskab, men ogsaa hendes Kærlighed værdig. Og Kongen gav fremdeles den umid- . delbare Foranledning til, a t deres Sam taler og Sammenkomster . blev liyppigere og hyppigere. Som Struensee i sit Forsvar mod sine Anklagere selv bemærker, blev han af Kongen sendt til Dronningen til enhver Tid og i alle mulige Slags Æ rinder. j Og Caroline Mathildes Venskabsforhold til Struensee udviklede sig til en Elskerindes fulde Hengivelse til sin Elsker. Under deres lange Sam taler voxede deres Fortrolighed, og Struensee var h u rtig t klar over, at Dronningens Følelser for ham var mere end Hengivenhedens, og han saa’ i Perspektiv, hvad dette kunde be 58 benyttede sin Indflydelse hos Kongen til a t tale ham tilrette og til at formaa en Tilnærmelse mellem de høje Ægtefæ ller. Og Struensee gik til Kongen og gjorde ham alvorlige Forestil linger. Og hans Mission syntes virkelig at skulle krones med Held. Christian viste tydeligt i den nærmest paafølgende Tid, at han vilde følge sin Livlæges Raad. Han kom Dronningen venligt imøde. E lsket hende havde han aldrig, — men han var begyndt at træ ttes af sin taabelige Levevis. Og naar det pludselige Om slag i hans Forhold til Dronningen m aatte forekomme Omgivel serne næsten som et Under, var Forklaringen vel nærmest den, at hans Sløvhedstilstand og Viljeløshed var voxet, saa at han nu var et villigt Redskab i Hænderne paa dem, der forstod at be herske ham. En Kendsgerning er det ialtfald, at Caroline Ma-
Made with FlippingBook