S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 5

FØR OG NU

1. MARTS 1916

Studium af Oplysningsfilosofien, særlig af Voltaire, havde han dannet sig sit eget metafysiske System, en praktisk Lykkemoral, der finder sit Ideal i A ttraaen efter at gavne Samfundet og der­ ved fremme sin egen Fordel. De højere ethiske Ideer/Fæ drelands­ kærlighed, Tro og sædelig Begejstring anerkender han ikke — et ægte Barn af sin Tid. Mennesket er efter hans Opfattelse skabt til Nydelse, men maa være paa sin Post mod alle voldsomme Lidenskaber, — en Livsanskuelse, der stemmer godt overens med den Skæbne, der ventede ham. Følelsesfuld uden Sentimentalitet, aaben af N aturen og anlagt for Yenskab, har han let ved at vinde sine Omgivelser. Han besidder en livlig og modtagelig Aand, en ubetvingelig Virksomhedstrang og Arbejdsevne og faar dog sam­ tidig Lejlighed nok til at tilfredsstille sin utæmmelige Livslyst og til, som den Epikuræer han er, at blande strengt Arbejde med

mand paa Moden. Det hørte ikke til Mode og god Tone at elske sin Hustru. Tilsyneladende var dog Livet ved Hoffet lysteligt nok. Jagter og Maskerader, Koncerter og K anefarter hørte til Dagens Orden. Og i den vilde Kehraus førte den skamløse Sperling bestandig for, assisteret af Kongens nye Yndling, den unge Grev H o lc k , der var fræk og vellystig og formelig satte Galskaberne i System og smigrede som en logrende Hund for Majestætens gale Luner. Sper­ ling og Holck forstod at gøre Afstanden mellem det kongelige Æ gtepar bestandig større og større. Og værre blev det, da Over- hofmesterinden, den bigotte og intrigante Fru P ie s s e n , fra før­ ste Færd arbejdede paa at indtage Dronningen mod Kongen. Hun paalagde Caroline Mathilde allerede i Æ gteskabets tidligste Dage at være tilbagevisende og knibsk, naar. Kongen krævede den Ret,

raffineret Nydelse, — ja, saale­ des var den Mand, der i Løbet af kort Tid efter sin Ankomst til Danmark, tiltvinger sig Kon­ gens Respekt og Lydighed og Dronningens højeste Gunst, saa a t han i Virkeligheden er den, der regerer Landet. I Foraaret 1769 udnævner Christian den 7de sin Livlæge Struensee til E tatsraad — en Ti­ tel, der dengang betød noget i Modsætning til nu om Dage — hvorved han blev mere „hoff'a- hig“ end før og kunde skaffe sig Adgang til Byens fornemste Kredse. H idtil havde han kun væ ret en skarp Iag ttag er af de nye Forhold, i hvilke Skæbnen havde hensat ham. Og det skulde ikke vare mere end faa Maane- der, før Lejligheden tilbød sig til at gøre Iagttagelserne frugt­ bringende. Ved Sommertid 1769 ansaas Dronningens nedtrykte Tilstand for en virkelig, alvorlig Sygdom, der krævede Lægehjælp, Og paa Kongens udtrykkelige Forlan­ gende skal Struensee tilse Hen­ des Majestæt. Men Caroline Mathilde nærede foreløbig alt andet end blide Følelser for den Mand, der snart efter skulde blive hendes er­ klærede Yndling og Elsker. Hun havde hidtil kun flygtigt set ham og ansaa ham nærmest som et overfladisk, upaalideligt Indi­ vid af samme Slags som Grev Holck, for hvem hun havde dyb

han havde som Ægtemand. Der­ ved ophidsedes og forbittredes han og fik fornyet Opfordring til a t hengive sig til sine be­ stialske Extravagancer. Og Ca­ roline Mathilde trak sig efter- haanden mere og mere tilbage i Ensomhed, naget af Længsel efter sit Fædreland og af Sorg over sin forspildte Ungdom. Hvad der i mange ulykkelige Ægteskaber kan bringe en hel­ dig Forandring i Ægtefæ llernes Forhold, var her uden ringeste Virkning. En Tronarvings Fød­ sel i Begyndelsen af 1768 bedrede ikke Christians Opførsel. Selv i den Periode, da Dronningens Nedkomst daglig ventedes, fa r­ tede han omkring i Byens Ga­ der i Selskab med sin Ven Holck og andre uværdige Kum­ paner, ja, endog med berygtede Skøger, drak sig fuld og udsatte sig for Slagsmaal, i hvilke han ved en enkelt Lejlighed selv fik en god D ragt Prygl. Dronningen, Landets Regering og hans Folk var ham ligegyldige, og hans Hjerne forvirredes Dag for Dag mere og mere. Sandelig — om Caroline Mathilde forbrød sig mod sin kongelige Gemal ved i sin Letsindighed og Fortvivlelse at lade sig daare af den aand- fulde og dristige Struensee, da havde hun for en menneskelig Betragtning Undskyldning nok.

Overlæge H alks Samling. Grev Rantzau træ der ind til C aroline M athilde, der ligger i Sengen, og byder hende staa op.

I Maj 1768 foretog Christian den 7de sin bekendte Udenlands­

rejse. Den skulde være det sidste Middel til at bringe hans T an­ ker i en anden og heldigere Retning. Han havde med Henryk­ kelse grebet dette Forslag, planlagde et Ophold paa to Aar i England og Frankrig og sagde uden Smerte sin Dronning Farvel. Men allerede efter et halvt Aars Fraværelse vilde han hjem, og endnu en Gang modtog hans loyale Folk ham, ved hans T ilbage­ komst i Begyndelsen af Januar 1769, med ubyklet og festlig Glæde. Fra denne Rejse hjem førte han den 30aarige J o h a n F r e d e r i k S tr u e n s e e , der i Altona var bleven antaget som hans Læge, og som havde forstaaet at indynde sig hos Majestæten ved et smi­ digt Væsen, ved Læsning og Samtale, og hvis Indflydelse over Kongen ogsaa efter Hjemkomsten til København var bestandig voxende. Struensee, der var født i Halle 1787 som Søn af en pietistisk Præst, men selv — maaske netop som Følge af den rigoristiske Opdragelse -— en Fjende af streng Religionsmoral, var et Menne­ ske med rige Naturanlæg. Allerede i sit tyvende Aar havde han ved U niversitetet i Halle erhvervet den medicinske Doktorgrad og ved stadig Beskæftigelse med N aturvidenskaber og ved flittig

Foragt. Hun havde rygtevis erfaret, at E tatsraad Struensee havde væ ret virksom for at skaffe Kongen en Elskerinde, naturligvis for selv at blive vedkommende Dames virkelige Elsker og igennem hende a t faa forøget Magt over Kongen. Man havde endda næv­ net Damens Navn, — Kammerherre G ab e ls skønne og begavede Gemalinde. Her gjorde Dronningen dog Struensee U ret, hvad hun, saavidt vides, ogsaa senere erkendte. Bag Struensee’s Bestræbelser laa et ædlere Formaal, nemlig dette, a t Fru Gabel ved sine vindende Egenskaber skulde paavirke Kongen og udvirke, at han med større Venlighed nærmede sig til Dronningen. Forsøget mislykkedes dog ganske. Fru Gabel følte sig fornærmet over Caroline Ma- thildes Mistro og trak sig tilbage, for kort Tid efter at dø af Græmmelse. Im idlertid — Kongen blev ved sin Bestemmelse. Struensee og ingen anden skulde være Dronningens Læ ge! Og saa blev det farlige skæbnesvangre Skridt gjort. I Ærbødighed nærmede Struensee sig Hendes kgl. Majestæt. Og han var ikke blot en dygtig, skarptseende Læge, men en fin Psykolog, en Kender af Mennesker, ikke m indst af Kvinder og Kvindehjerter: 56