S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 1

FØR OG NU

1. JANUAR, 1916

ulykkelige Hændelser have vexelvis tilin tetg jo rt vore bedste n a­ tionale Skatte i denne Retning. Skanderborg, Hirscliholm, Kol- dinghus, Nicolai Kirke, Frue K irke og Christiansborg, store og kostbare Fortidsm inder, ere efterhaanden sunkne i Grus, og de to sidstes Gjenopførelse give kun en tarvelig E rstatning for, hvad der er gaaet tab t. Endelig staa Ruinerne af Frederiksborg som et sørgeligt Minde om det sidste og tungeste Slag, der har ram t os. E fter saa mange Tab er det naturligt, at man med større Op­ mærksomhed vender B likket mod det, man endnu har i Behold, og at man med forøget Interesse søger at gøre sig bekendt med dets Værdi og Betydning. Vi haabe derfor, at det ikke vil være nogen uvelkommen Meddelelse, n aar vi her forsøge a t give en, saavidt muligt fuldstændig, historisk Skildring af Rosenborg, et af de værdifuldeste Mindesmærker fra Chistian IV’s Tid, lige ud­ mæ rket ved Fuldstændigheden i Gennemførelsen af den for hin Tid ejendommelige Stil, og ved Letheden og Elegancen i Udførelsen.

Østervold. I de foregaaende Numre har vi om talt Nedrivningen af Voldene paa Strækningen fra Observatoriet og til Jarmers Taarn, der­ fra videre til Vesterbros Passage, og endelig fra Vesterbros P as­ sage til Langebro. — Denne Nedrivning foregik som om talt i Nr. 22 af „Før og Nu“ fra 1871 indtil 1888. Saa hvilede man indtil 1895, da man i to Tempi, (dem kendte man ogsaa dengang) nedrev Resten af Volden fra Observatoriet til Østervolds Gab, — og disse Begivenheder begynder vi i dette Nummer a t beskrive med en Række glimrende Illustrationer, reproducerede fra gamle falmede Fotografier og Malerier, som vi har gennemarbejdet med Retouche og skaffet klare Billeder af. Først rev man i 1895 en mindre Del af Østervold ned, som dækkede for det nyopførte „ S ta t e n s M u se um fo r K u n s t“, fortsatte med Strækningen fra Stokhusgade til Østervolds Gab, og

L*— ?<—i~- U» .U—

G"- A»r

U dsigt fra Stadsoberstens Bastion 1870 (ud for G othersgade) til det i 1863 af Arkitekt Hans Chr. Hansen opførte K omm unehospital.

Rosenborg, bygget 1604 af Christian IV, var indtil Slutningen af forrige Aarhundrede helt omgivet af en Muur og en firkantet, bred Grav, udenfor hvilken der imod Vest, Øst og Syd strak te sig en stor og regelmæssig Have, 600 Alen bred og 925 Alen lang, anlagt i fransk Stil med en Mamgde Budskadser, Hække og Alleer. Slotsbygningen, der paa et Par ubetydelige Forandringer nær, staar fuldstændig saaledes, som den er overleveret fra Chri­ stian IV’s Tid, er opført i Renaissancestil med Facade mod Øst og Vest og bestaar kun af en eneste Fløj, da den, som Pontoppi- dan i 'sit danske Atlas udtrykker sig: „ikke bestem tes til nogen bestandig Residents for den kongelige Familie, men alene til hans Majestæts egen R etraite og Forlystelse i den derhos anlagte koste­ lige Have“. Den har 3 Etager foruden Kjelderetagen, og 4 Taarne af forskjellig Højde. Længden er 76 Alen, Højden indtil Ryggen af Taget 35 Alen og Breden med Taarnene 38 Alen. Af disse sidste er det venstre ud mod den nuværende Exercerplads, det største, 7 Etager højt og 74 Alen til Spiret. Dernæst komme de to yderste østre Taarne paa 5 Etager og 53 Alens Højde og ende­ lig det østre Taarn i Midten, der kun er 32 Alen højt og uden Spir. Taget er tæ kket med Kobber, og Spirene ere baade ind­ vendig og udvendig beklædte med Kobber og Bly. Samtidig med

lod Mellempartiet fra Stokhusgade til Museet blive staaende ind­ til 1913 I denne Rækkefølge vil vor Beskrivelse finde Sted i de følgende Numre. D erefter vil vi omtale C i t a d e l l e t F r e d e r ik s h a v n s Volde og Grave med det nærliggende Langelinie, Grønningen, Toldboden og Esplanaden. — Righoldig Billedstof vil ledsage disse Beskrivelser. E fter Planen vi har lagt, skal vi fortsæ tte med Amaliegade, Bredgade og Store Kongensgade, for endelig at naa Kongens Ny­ torv, hvor vi agter at dvæle indgaaende ved „det lcgl. T eaters“ Historie, og i flere Numre gøre Rede for Teatrets Topografi samt Skuespillerne før og nu, ledsaget af en meget stor Samling af Billeder saavel af Bygningernes Indre og Ydre, som af de mange store Skuespillere, som fra længst forsvundne Tider har efte r­ lad t et uudsletteligt Minde om T eatrets Guldalder. Rosenborg. „ I l l u s t r e r e t T id e n d e “ s k r iv e r d e n 8. J u l i 1860 om R o ­ s e n b o r g og d e n s O m g iv e lse r: „Danmark har i det sidste Aarhundrede lidt overordentlige Tab af liistorisk-architektoniske Mindesmærker. Ligegyldighed og

2