S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 2

FØR OG NU

15. JANUAR 1916

tig t og afgørende P arti. Navnlig var den udmærkede Statsmand, Regeringens Øverste, J a n de W it t, ikke raadvild, og i General­ staternes Raadsforsamling blev det enstemmig vedtaget, at en Flaade paa 40 Orlogsskibe — altsaa det dobbelte Antal af det normerede - foruden B randere og Avisoskibe hurtigst muligt skulde afgaa til Øresund. .Jacob O b d am , en Søkriger af høj Rang, der ovenikøbet var velkendt i de danske Farvande, skulde være Flaadens Chef, og allerede den 10. Sptbr. var man sejlklar, og da man endnu ikke var kommen ud i rum Sø den 14de, fik Admiralen en irettesæ ttende Skrivelse fra den samlede Regering. Men han havde en gyldig Grund a t anføre til sit Forsvar for Forsinkelsen, — han havde Modvind og havde nødtvungent m aattet tøve. Den behjertede Beslutsomhed, hvormed Hollænderne, uden et Øjebliks Vaklen, ilede os til Hjælp, og den Tapperhed og Kraft, de vedblev at udfolde for at komme deres betrængte Forbunds­ fæ ller til Undsætning i en farlig Situation, skal altid staa i Histo­ rien som et lysende Eksempel og vil bestandig blive husket i Danmark. Og Rosen over Hollændernes Daad skal ikke forringes ved den Paastand, at deres egne Interesser stod paa Spil, saafrem t Sven­ skerne skulde blive Herrer over Østersøen ! Thi det skal i denne Forbindelse vides, at Carl Gustav ikke undsaa sig for at love Holland Guld og grønne Skove, saafrem t man stiltiende vilde finde sig i, a t han gjorde det af med Danmark, — og ydermere maa det erindres, at det var et langtfra ufarligt Vovespil for Holland a t komme Danmark til Hjælp, idet England og dets mægtige Over­ hoved C ro m w e ll var stæ rkt fjendsk stem t mod de Danske, lalle Indberetninger til det engelske Ministerium vrim ler det med skadefro Rygter, der modtages i England med slet dulgt Glæde, om Danmarks nære Undergang, om Københavns Overgivelse, og om a t Kongen har begivet sig paa Flugt og er tagen til Fange. O liv e r C ro m w e ll hadede Danmark af flere Grunde, som det ikke her er nødvendigt at gøre Rede for, og utænkeligt er det ikke, at Carl Gustav havde hans hemmelige Billigelse til Over­ faldet paa vort Land. Hollands behjertede Optræden fik sin uventede Løn, ved at Cromwell i Begyndelsen af September afgik ved Døden, hvorved Frygten for Englands mulige Indgreb i Kampen paa svensk Side, til alt Held for Danmark, blev ganske tilintetg jo rt. Im idlertid — V indstillet vedblev. Bud paa Bud gik til Frede­ rik den 3die. at den hollandske Flaade var k la r' til Afsejling men var forhindret, hidtil ved Modvind, nu ved Vindstille. Man forsøger forgæves ved Bugsering a t bringe Flaaden flot og har derfor kun et levende Haab om, at de Danke i nogen Tid endnu maa kunne værge sig mod Fjenden med samme Udholdenhed og Tapperhed som hidtil. Den sidste Uge i September sæ ttes København paa en haard Udholdenhedsprøve. Men Befolkningen viser en beundringsværdig Standhaftighed og Kækhed. A rtillerikampen omkring Byen raser med en Heftighed som ingensinde før, men de Danske fortsætter, som de har begyndt fra Krigens første Dage, med en Række hastige, uforudsete Angreb paa Fjenden. B landt disse Udfald, der næsten alle ivæ rksættes og ledes af Gyldenløve personlig, skal især mindes om Udfaldet 30te September gennem Byens Nørre­ port, fra hvilket man hjem bragte et stort Bytte af Brændsels­ materiale, som man savnede saa haardt, — et andet den 1ste Ok­ tober gennem Østerport, og endelig et glimrende Udfald den 4de Oktober gennem Vesterport, der kostede Svenskerne meget Blod. Den 3de Oktober modtog man E fterretning om, at Carl Gustav efter mange forgæves Forsøg endelig havde gjort Landgang paa Amager, hvilket var et højst uvelkomment Budskab. Thi sad Carl Gustav fast paa Amager, m aatte man hvert Øjeblik være forberedt paa Angreb i Ryggen, og endvidere var Amager et næsten uund­ væ rligt Forraadskammer for København. Til alt Held kom nu Budskabet om, at Hollændernes Flaade endelig havde faaet Vind i Sejlene og var paa Vej til Danmark, og et Par Dage efter gav Carl Gustav, der nu fik Andet at be­ stille, Befaling til, a t hans Tropper skulde rømme Amager. Dette Tilbagetog og det opdukkende Haab om den nære Hjælp fra Hol­ land gav Frederik den 3die Blod paa Tanden til a t give Sven­ skerne et nyt Livstegn fra Danskerne, der ved Hollænderbyen ind­ henter den svenske Bagtrop og tilføjer den et afgørende Nederlag. P aa et hængende Haar var Carl Gustav i egen høje Person ble-

S lottet selv var kvadratisk. Dets fire Længer er bygget af gul- landsk G ranit og har et Taarn i hver af Kvadratets Hjørner. I sine bonibesikre Hvælvinger rummer det med Lethed en Besætning paa et Tusind Mand. Udenom S lottet var en Jordvold med til­ horende Bastioner. Voldenes to Sider vendte ud mod Søen, de to mod Land, og disse sidste var forsynede med brede, vandfyldte Grave. Tidens Tand havde sat sine tydelige Mærker paa dette Fæ st­ ningsanlæg. Grundmurene stod fast, men det øvrige Værk havde Forfaldenhedens Præg. E fter Roskildefreden havde man da søgt at bøde paa Manglerne. Men Tiden havde væ ret for knap til, at de Foranstaltninger, der var bleven trufne, kunde komme Kronborg til virkelig Nytte. Ar­ bejderne var kun tilnærmelsesvis udførte, da W rangel stod foran Portene med sin Belejringshær. Kronborgs Forsyning med Kanonskyts og Ammunition var der­ imod rigelig nok. Og paa Proviant skortede det ikke heller. Og da E fterretningen om Carl Gustavs Frem rykning i Sjælland forlød, blev Fæstningen yderligere forsynet med Proviant i Overflod, og man forudsaa alle E ventualiteter med Sindsro, hvad Kronborgs Modstandskraft angik. Besætningen, der var altfor ringe, blev i Hast forøget, og Oberst P o u l B e e n f e ld , som hidtil havde været Chef for det gamle jyske Regiment Fodfolk, udnævntes til Øverst­ befalende over Garnisonen og Fæstningskommandant og fik Ordre til øjeblikkelig a t afgaa til sin nye Post. Den kongelige Kund­ gørelse herom havde følgende Ordlyd: „Oberst Beenfeld skal strax begive sig til vores Fæstning Kronborg og derinde kommandere, hvis Soldateske der findes og hannem h erefter vorder tilsendt, og skal han holde samme Fæstning imod al fjendtlig Gevaldt, saa- som det sig en ærlig Soldat egner og anstaar og det til den yderste Mand, og ingen andens Ordre parere, samme Fæstning til nogen at overlevere, ihvo det og kunde være, uden han bekommer vores egne underskrevne Ordre. Friederich.“ Ved Form iddagstid den 12te September forskrækkedes Køben­ havnerne ved Lyden af en heftig Kanonade fra Nordøst. Hvad betød denne Kanonade? Ja — længe varede det ikke, før man fik Svar paa det ængstelige Spørgsmaal. Det var Glædessalver fra den svenske Flaade. W rangel trium ­ ferede. Han havde tvunget Kronborg til at overgive sig. Bud­ skabet i sig selv var saare alvorligt, — men alvorligere vilde de Følger maaske være, som Tabet af den stæ rke Fæstning kunde føre med sig. Og disse Anelser slog ikke fejl. Carl Gustav forsynede i Skyndsomhed Kronborg med fornødent Mandskab, Skyts og Levnedsmidler, gav Ordre til a t sæ tte Slottet i krigsdygtig Stand og sendte derpaa de sejrsberuste Erobrere mod København for at udfylde Linierne og Løbegravene foran Hovedstaden. Der anlagde han B atteri ved B atteri for at kunne faa de svære Kanoner og Morterer, som man havde bemægtiget sig fra Kronborg, opstillet. Og i Løbet af kort Tid har Sven­ skerne paa Nord- og Vestfronten faaet anlagt ikke mindre end 9 Batterier, og en halv Snes Rytteriregim enter og endnu flere Fod­ folksregimenter dannede Forbindelsesleddene i den Jernring, der omgiver den betrængte Hovedstad. Men Københavnerne tab te ikke Modet. Man havde Øjet aabent for den F are, hvori man svævede, — Beskydningen blev vold­ sommere, Provianteringen blev besværligere, V agttjenesten skærpet, — men med Faren voksede den stærke Vilje, Begejstringen og Fædrelandskærligheden. Desuden — H aabet stod bestandig, tiltrods for Erobringen af Kronborg, til Hollændernes lovede Hjælp. I 1649 var af Corfitz Ulfeld et saakaldt Forsvarsforbund bleven slu ttet med Holland, hvorefter det var bestemt, at 19 Orlogsskibe med 4000 Soldater ombord skulde sendes det først angrebne Land til Undsætning i Løbet af tre Maaneder. Man nærede maaske nok et Gran af Tvivl om, at de nederlandske Generalstater vilde opfylde denne indgaaede Forpligtelse, nu da Kronborgs Fald vilde gøre Adgangen til Øresund overordentlig vanskelig. Men Haabet var stæ rkere end Tvivlen, navnlig hos Kongen, der nærede en klippefast Tro paa, at Hollænderne ikke vilde svigte. Saasnart Carl Gustav havde ivæ rksat sin Landgang paa Sjæl­ land, skikkedes der Ilbud til Holland med den allarmerende Besked, at det danske Riges Tilværelse hang i en Traad, og at Hjælp var paatrængende nødvendig. Til al Lykke tøvede Hollands Regering ikke med at tage hur­