S_FørOgNu_1916_2

15. DECEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 24

N aar man fra Indgangen til den botaniske Have bag Charlotten- borg begav sig mod Øst ud mod Nyhavns Hoved, passerede man M ø n t g a d e , der førte ned til Mønten, og kom, tæ t ved Enden af Nyhavn, til en Port, der kaldtes F r o s s e n b o r g p o r t e n efter den Del af Gammelholm, F r o s s e n b o r g , til hvilken den førte ind, og som om fattede Baade- og Masteværftet. Gennem Frossenborgporten m aatte selvfølgelig al Færdsel finde Sted i den korte Periode, da den øvrige Del af Gammelholm var fraflyttet, Straks, tilvenstre for Porten, kom man forbi Vagthuset, den saakaldte Skulltenby Vagt, og stod paa M astevæ rftets Grund og havde foran sig det store „ M a s te - A r b e jd s h u s “, der bestod af i to sammenbyggede, teglhængte Skure. Her blev Flaadens Master, Mers og Rundholter forfærdigede. I Nærheden laa Mastemager- mesterens Kontor, og m idt for disse Bygninger bredte den indre M a s te g r a v sig, hvor Maste tømmeret nedsænkedes. Denne Mastegrav havde fra Havnen udenfor to Indløbskanaler, i over hvilke der var lag t Broer, og mellem disse to Broer laa ; „Smaløen“, der var 440 Fod lang, 40 Fod bred, og den var paa i begge Sider beklædt med utilhuggede Sten. I Havnen langs Smaløens ydre Sider var der en med Pæle og

Vedligeholdelse. Alle dens øvrige Indtæ gter hidrører fra S tats­ kassen. Da Rottbøll i 1797 dør, bliver der i det paafølgende Aar op­ re tte t en D i r e k t i o n for den botaniske Have, Statsm inister C. F. R e v e n t lo w er D irektionens Præses og Professorerne W ø ld ik e , V a h l og V ib o rg er dens Medlemmer. En Botaniker, som i en lang Periode blev af stor Betydning for Haven, var J. V. H o rn e m a n n , der, efter Vahls Død, sammen med sin Stilling som Professor i Botanik ved Universitetet, over­ tager Udgivelsen af Flora Danica. Vahls og Hornemanns udmærkede Forbindelser med Udlandets berøm teste Botanikere og botaniske Institutioner havde betyde­ ligt forøget Havens Bestand af levende P lanter. Medens Antallet af A rter i 1780, kort Tid efter at Charlottenborg-Haven er taget i Brug, ansloges til 2000, er A ntallet allerede i 1805 steget til 5500. Og som en naturlig Følge af en saa stæ rk Tilvæxt, træ ng­ tes der til Udvidelse af Arealet, der dengang kun var 3 Tdr. Land stort. Men endnu kunde der ikke tænkes paa Udvidelse, og man m aatte indskrænke sig til en mere planmæssig Ordning af den Plads, man havde. Den underlige Dobbeltstilling, hvori den botaniske Have hidtil

A nkersm edien paa Gamm el Holm tilven stre, gam le Søkortarkiv og E kvipagem esterens Have tilhøjre. I Baggrunden B rem erholm s Kirke. Tegnet af Heinrich Hansen 1861.

havde staaet pekuniæ rt, dels til U niversitetet dels til den kgl. Kasse, ophævedes i A aret 1817, da den kom helt ind under Uni­ versitetet og underlagdes Universitets-D irektionen, et Forhold der har holdt sig op til vore Dage. Den længe tiltræ n g te Udvidelse skete i to Tempi, første Gang i 1811, anden Gang i .1843, hvorved Haven fik en Udstrækning af godt 4 Tdi\ Land. Ikke blot Havens indskrænkede Rumforhold men ogsaa dens re t indeklem te Beliggenhed og dens mindre heldige Jordbunds­ beskaffenhed, bragte snart Tanken om en eventuel Flytning frem. Og det er i denne Forbindelse værd at bemærke, at Gehejmeraad Glassen allerede i 1803 havde gjort Havens D irektion et favo­ rabelt Tilbud. Han vilde som Gave skænke Haven 8 Tdr. Land paa Østerbro, i den tidligere Classens Have, en Del af det senere „Rosenvænge“. Men da Flytningen med de nødvendige Bygnin­ gers Opførelse vilde komme Regeringen til at staa i 30,000 Rdlr., turde man ikke modtage det generøse Tilbud. En Snes Aar senere fremkom der Forslag om en Forening af den botaniske Have med Rosenborg Slotshave, — men heller ikke denne Tanke viste sig realisabel. Først i 1857, da Flytningens Nødvendighed var bleven mere øjensynlig end nogensinde før, blev der af Konsistoriet nedsat en Komité for at tage Spørgs- m aalet under alvorlig Overvejelse, men saa langsomt gik man frem, a t det varede lige til 1871, før man skred til Værket og begyndte Omdannelsen af det Stykke af Østervold, der gik fra Gothersgade til Observatoriet, og af den ligeoverfor liggende Del af G laciet med delvis Opfyldning af Voldgraven derimellem, hvorved den nuværende botaniske Have fremstod.

Bomme indhegnet „ydre“ Mastegrav, i hvilken der var anbragt Svømmeflaader, der benyttedes af Garnisonen og af adskillige af Byens Drengeskoler. Paa selve Smaløen var der anbragt aabne Træskure med Bænke, hvor Af- og Paaklædningerne under Svømme- øvelserne foregik. Den, der skriver disse Linier, mindes at have faaet sine første „D ukkerter“ i Livet paa dette Sted under Opsigt af Skolens Gymnastiklærer. Det Hele var saa prim itivt som vel muligt, og Badet i Havnens ofte stæ rkt forurenede Vand har næppe væ ret afpasset efter Hygieinens strengeste Fordringer. Men fornøjelig var Marschen gennem Byen ud til Nyhavns Hoved, og og paa en varm Sommerdag var disse Svømmetimer alligevel en forfriskende Sport. Ved den indre Mastegravs sydlige Grænse la a B a r k a s s e s k u r e t, der var meget langt, og i hvilket de store Rofartøjer blev byggede og reparerede, og her opbevaredes den smukke, gamle „kongelige Chalup“. Den Del af vor By, vi Nutidens Københavnere kalder G am m e l­ h o lm , bar i svundne Dage Navnet B re m e r h o lm , og beskæ fti­ ger man sig med det nuværende Gammelholms H istorie kommer man ikke udenom Bremerholms og dermed ogsaa Orlogsværftets, der for lange Tider var kn y ttet tæ t til hin and en ., Saa længe vort Fædreland har havt et ordnet Søforsvar, med andre Ord: en Orlogsflaade, har det ogsaa havt sit Orlogsværft, der altsaa er en ældgammel Institution, hvis f ø r s te Begyndelse blev henlagt ved S lo ts h o lm e n , hvor Pladsen i Tidens Løb blev Flaaden for trang, saa at man m aatte udvide det til Bremerholm, og denne Udvidelse kan man sige betegner vort Orlogsværfts a n ­ d e t Stadium, der efter Kyndiges Formening er ind traad t under Kong Hans’ Regeringstid.

2 8 6