S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG'NR. 24

FØR OG NU

15. DECEMBER 1916

Endnu engang ser vi i disse gamle Dokumenter Struensees Navn figurere. Den 31. Aug. 1771 communicerer nemlig Struensee, at L y n g allernaadigst er udnævnt til Møntmester, L ie b s t til Møntguar- dein, W o lf f til Medailleur og F r o m a n n til Smelter, samtlige ved Mønten i Altona. Denne Struensee var en B r o d e r til den berøm te Kabinets- minister, Johan Frederik. Hans Fornavn var C a rl A u g u st, og han beklædte ved det ridderlige Akademi i Liegnitz Stillingen som Professor i M athem atik og nød stor Anseelse. Da Broderen havde opnaaet sin mægtige Position ved det danske Hof, lod han sig af denne overtale til a t komme til Danmark, hvor han skulde stilles i Spidsen for Finansadm inistrationen. Han var som Johan Frederik en frem ragende Begavelse og vilde utvivlsomt have kunnet virke til stor Gavn for Landet, livis ikke K atastrofen 17. Jan. 1772 havde bragt Ulykken ogsaa over hans Hoved. Han

.1600, da den f ø r s t e Have blev anlagt nær ved „Studiegaarden“ paa den Plads mellem Krystalgade og Fiolstræde, hvor nu Uni­ versitetsbiblioteket er beliggende. Vi ved i Virkeligheden kun saare lidt om denne Haves tid ­ ligste Historie, der iøvrigt faldt sammen med en Periode, da Naturvidenskaberne og ikke mindst Botaniken havde talrige og udmærkede Dyrkere i Danmark, blandt hvilke kan nævnes O. S p e r l in g og Th. B a r th o lin . Saa meget ved vi, at vor ældste botaniske Have baade i sit Areal og med Hensyn til de Penge­ midler, der skulde vedligeholde den og fremme dens Væxt, var sørgelig indskrænket. De Indtægter, den har havt, var snarest tilfældige, den havde end ikke, hvilket for Nutidsøren næsten klinger utroligt, sin egen G artner til at varetage dens Drift, og den har efter alle Beretninger at dømme kun været en Samling af Lægeplanter, hvorfor den da ogsaa i Reglen kaldtes Studie- gaardens „hortus medipus“.

Fot. „Før og N u“ ved E lfelt. . Den nuvæ rende M øntbygning, H jørnet af Herluf T rollesgade o g H olbergsgade. — I Baggrunden N yhavnsbroen o g Ny Toldbodgade. .

Den var henvist til den Omsorg, der skænkedes den af den ved Haven tilfæ ldigt boende Professor, idet Haven var Appendix til en Professorbolig, der ved Option tilfald t en af Universitetets Professorer, der paatog sig Forpligtelsen til at have Tilsyn med Haven og dens Vedligeholdelse. Og denne Professor havde jo ikke altid botaniske Kundskaber og interesse endsige gartnerisk Dygtighed! . Snarere kunde man have Grund til at tro, at den medicinske Profesoor, der tillige var Lærer i Botanik og benyttede Haven til botaniske Demonstrationer, har h aft god Grund til ikke at se Haven forfalde. Hvorom Alting e r: Den botaniske Have paa de lid e r har kun havt ringe Betydning, og Antallet af dens P lanter har neppe været større end et P ar Hundrede Arter. Da Byen hjemsøgtes af Ildsvaaden i 1728, er dens Areal blevet yderligere formindsket paa Grund af de omliggende Gaders Udvidelse, og fra den Tid begyndte da ogsaa Tanken om at flytte den til en rummeligere Plads, under værdigere Vilkaar, at gøre sig gældende. Alligevel skulde det endnu vare det meste af et halvt Aar- hundrede, inden Tanken realiseredes helt. Det var vel nærmest det Røre, der udgik fra den berømte L in n é , og som bredte sig over den største Del af Europa, der skabte lysere Forhold for det botaniske Studium ogsaa her i Danmark, saaledes at der fødtes en paatrængende Nødvendighed

blev arresteret, og efter et halvt Aars Fængsling afskedigedes han, uagtet der ikke kunde rejses grundet Anklage imod ham, og uagtet han havde holdt sig paa Afstand fra Broderen, hvis Færd han misbilligede. Han ophøjedes som en Art E rstatning for den U ret, for hvilken han havde været Genstand, i dansk Adelsstand, og vendte tilbage til Preussen, hvor han i 1791 blev Statsm inister og Chef for Told- og Fabriksdepartementet. I Møntmester Poulsens Optegnelser hedder det under Datoen 1. Maj 1873, a t Kontoret flyttes over i den nye Møntbygning, efterat man allerede Maaneden iforvejen havde begyndt Ned­ brydningen af den gamle, og den 20. Juni 1873 smeltes første Gang til Udmøntning af 4 Skillinger i den nye Mønts Smelte­ ovne. Den 13. Aug. paabegyndes Udmøntningen af 20 og 10 K ronestykker, og i Marts det paafølgende Aar paabegyndes Ud­ møntningen af 10 Ø restykker i et Antal af 8 Millioner, der i Julimaaned er færdige til Prægning. København har i Tidernes Løb havt f i r e botaniske Haver, be­ liggende paa højst forskellige Steder i Byen. Og det vil sikkert interessere vore Læsere at høre lidt om disse Havers Udviklings­ historie, der vistnok for de Fleste vil frembyde adskillige Over­ raskelser. Den danske b o ta n i s k e H a v e s Historie gaar tilbage til Aaret

2 7 7