S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 23

1. DECEMBER 1916

Aften rokkede tilbage til „Hotel du Nord“ ad den dejlige idylli­ ske Strandvej. Den, der skriver disse Linier, har adskillige Gange væ ret Pas­ sager paa disse Ture, der staar for hans Erindring i et eget ro­ mantisk Trylleskær, og han dvæler gærne i Mindet om dem, fordi de symboliserer en Tid, der var ham kær, — saa vidt forskellig fra den, hvori vi lever nu. Og i Haab om, a t ialfald Pluralite­ ten af „Før og Nu“s mange Læsere føler i T akt med ham, vil han forsøge a t give et Billede af hin ante-deluvianske Omnibus- trafik, der er et Stykke Tidshistorie og derfor har sin Interesse. Omnibussen selv var et Køretøi, der med R ette burde være ind-

Initiativ vil staa som et lysende Eksempel for yngre Købmænd, som vil arbejde sig frem til Selvstændighed. Nu drives Firm aet af et „Aktieselskab“, og som D irektører for samme er a n s a tte : — Vilh. P. Madsen, Wm. V ett og I. F. Schibler. Hvad Firmaet S e v e r i n & A n d r e a s J e n s e n a.ngaar — da døde S e v e r in J e n s e n den 2T/» 18913, efter et daadrigt Liv med en Mængde offentlige Tillidshverv, og A n d r e a s J e n s e n førte Firm aet videre til sin Død i 1915 med Brodersønnerne Johannes og Paul Jensen (de optoges i 1900) som Deltagere.

Thurahs Tegning a f Bjelkes Gaard (opført 1661), senere Holsteins Palæ, — Hotel du grand Nord oq N ord“s Bygning, Kongens Nytorv, H j. a f Vingaardsstræde.

„Magasin du

lemmet som Musæumsgenstand i en af vore Samlinger, — en langagtig, tung Rumlekasse med mange indvendige Siddepladser, og udvendig — bagpaa — forsynede med to, en paa hver Side af Vognen, der var Genstand for en vild Konkurrencekamp blandt os unge Mennesker. Og — i Sandhed! — det v a r en kongelig Forlystelse at sidde paa disse Sæder, selv om de va.r udstyrede

Endnu en Virksomhed, der havde sit Domicil i „Hotel du Nord“, og som sikkert mangfoldige Københavnere vil erindre med vemod­ blandet Glæde, bør „Før og Nu“ skænke nogle venlige Ord til Minde, — nemlig „ B rø d re n e N ie ls e n s V o g n m a n d s f o r r e t­ n in g “. Firmaets S tifter lied B ø rre N ie ls e n , en dygtig og fore­ tagsom Mand, ved hvis Død i 1877 Virksomheden fortsattes af

spartansk! I to Timer a t have Udsigt, som paa P ark ettets første Række, til al den gamle, ufor­ glemmelige Strandvejs Skønhed, fremfor Alt med Udsigt over det dej­ lige Øresund! Og i to Timer at opleve og se saa mange af Hverdags­ livets smaa hyggelige Scener, som denne Tur iøvrigt gav Anledning til! Sagen var jo, at man dengang gav sig Tid, — baade Mennesker og Om­ nibusser.

hans Enke og to Sønner, N ie ls N ie ls e n og P e ­ t e r N ie ls e n , der med Glans fortsatte Forret­ ningens Tradition. Disse to Brødre kom efterhaan- den til at staa i saa nær Rapport med store Lag af den københavnske Be­ folkning, at den udvik­ lede sig til et højst ejen­ dommeligt Fortroligheds- og Venskabsforhold, der er k arak teristisk for hine Tider, og som nu — des­ værre — næppe kunde tænkes muligt. Børre Nielsens Vogn­ m andsforretningvar ube­ ting et Byens største, lige­

Det store Køretøj sneg­ lede sig sindigt frem, og navnlig naar Strandvejen var naaet, og jo mere man nærmede sig Taarbæk, Turens fjærne Endemaal, desto langsommere gik Farten. De spørger med god Grund: hvorfor? Og her er Svaret. Omnibussens Tag var nemlig Oplagsplads for en Uendelighed af P akker og Kasser, Sække •og Byldter, store og smaa, og naar K lokkeslettet for Afgangen fra „Hotel du Nord“ ju st ikke blev overholdt med drakonisk Strenghed, var det, fordi Anbringelsen af alt dette Liggendefæ paa Vognens Tag krævede lang Tid og kyndig Overvejelse. Omnibussen besørgede jo ad Strandvejen baade Gods-og Person­ trafik. Og naar Kørslen var langsom og rig paa Standsninger havde Godset den væsentlige Skyld deri, idet de paa Omnibussens

„H otel du N ord“ etter Om bygningen til H otel i A aret 1800,

som den i lange Tider var den eneste, der besørgede Flytninger. Som en Sidevirksomhed, dyrkede Firm aet en indbringende Om­ n ib u s - K ø r s e l, der etableredes omkring Aaret 1850 og vedvarede det meste af en Menneskealder. Denne Omnibus-Kørsel bevægede sig konservativt gennem disse mange Aar mellem de to faste, ufravigelige samme Punkter: „ H o te l du N o r d “ og T a a r b æ k K ro. Hver Formiddag og Middag afgik en Omnibus fra Kongens Nytorv, og naar den efter et P ar Timers Kørsel, sindigt og støt, havde rum let sig ud til Taarbæk, fik Rosinanterne, som efterhaa,nden ved disse sig dagligt gentagende Udflugter erhvervede sig stor Menneskekundskab, et langt Hvil og et forsvarligt Havrefoder, hvorefter de henad