S_FørOgNu_1916_2

15. NOVEMBER 1916

FØR

NU

2 . AARGANG Nr. 22

NU

15. NOVEMBER 1916

2. AARGANG N r . 22

IFØR

men først fra 1857 fik denne Institution en selvstændig Stilling. Fra .1.880 til 1888 opførtes som bekendt en særlig Udstillings­ bygning paa botanisk Haves Grund; den indviedes 1ste April 1888, kostede 500,000 Kr. foruden Grunden, som Staten skænkede, og tilhører Udstillingsfonden og Akademiet. Haven, som tilhørte Palæet, blev i 1777 skænket til botanisk Have af Kongen (Chr. VII). Botanisk Have flyttedes som bekendt 1874 til østre Glacis, hvor den fremdeles er beliggende. Som det ses af Billedet Side 239, laa der ved Siden af Gylden­ løves Palæ 2 mindre Bygninger, som laa paa Palæets Grund og tjen te som Bolig for Slotsforvalteren. Ved Siden af disse Bygninger vil man paa Billedet se et langt Hus med et Stokværk; det var det bekendte Gjethus, som byg­ gedes sam tidig med Gyldenløves Palæ i 1672, og toges i Brug 1673 efter at det gamle Gjethus i Pilestræde, opført af Chr. IV, var solgt. Huset var beliggende paa den Plads paa Kongens Ny­ torv, hvor Tordenskjoldsgade udmunder, og hvor det nuværende Kgl. Tlieater er beliggende. Der fandtes i Huset et Kanon- og

solgte han i 1916 den østlige Fløj til stor Sorg for Vennerne af Planen om Sammenslutningen af disse 2 Fløje, der havde næret det sikre Haab, at Planen vilde gaa i Opfyldelse. Den „vestlige“ Fløj af Bygningen, hvor som nævnt det nuværende Udenrigsm inisterium har sine Lokaler, blev 1804 solgt til Faktor Pingel, som atter i 1809 solgte Fløjen til K aptajn Krøyer. Kam­ m erjunker Berner købte den i 1827 og solgte den i 1844 til Kon­ ditor Graudenzi. Grev Moltke købte Ejendommen 1855 og beboede samme indtil han 1861 solgte den til Godsejer A lfred Hage. Hage forsøgte flere Gange at erhverve Østfløjen for atter at' samle Palæ et i sin oprindelige Skikkelse, men forgæves og efter Fru Hages Død 1891 solgtes Vestfløjen til Konsul Petro Wessel fra Argentina, som i 1898 overdrog den til Staten, som her in­ stallerede det fra Chr. V II’s Palæ paa Amalienborg fordrevne Udenrigsministerium. Vi slutter denne Beskrivelse med endnu en Gang at udtale Haabet om, at de to Fløje af det „Harsdorffske P alæ “ snart maa

Ved Ombygning af Palæ et, 1892 hvorved Facaden fuldt ud bi­ beholdtes og ved en Udvidelse, som fandt Sted 1905 ved Køb og Ombygning af Naboejendommene Holmens Kanal Nr. 4 og 6, er­ hvervede Banken sig et sjældent godt og smukt Banklokale. I Forbindelse med vor Omtale foroven af „Harsdorffs P alæ “, vil vi omtale en af de mange store Begivenheder, som i Tidernes Løb har fundet Sted paa Kongens Nytorv uden for Palæet; — vi sigter her til Slesvigernes Besøg i vor Hovedstad- i 1861, — hvoraf vi Side 263 bringer et ualm indelig godt og sjæ ldent Billed, fotograferet i det Øjeblik, da Slesvigerne med deres Væ rter samles i et stort Vogntog for at begive sig til Erem itage-Sletten. Til denne Begivenhed kny tter vi nogle Uddrag af Illustreret T i­ dende fra 11. August 1861. „Det var en stor Glæde for alle Danske, da Tanken om Rejsen først blev udtalt, da Beslutningen derom blev fattet. Thi det maa

Skyggesider. Se, hvilken travl Munterhed, der hersker paa Kon­ gens Nytorv ved Middagstide, da Vognene skulde besæ ttes; først gælder det naturligvis om at faa de slesvigske Gæster til Sæde, og med al Gemytlighed gaar dette for sig, paa en Gang hulter tilbulter og i den bedste Orden. I den prægtige Ekvipage med stolt Firspand, som en af Stadens Købmænd har stillet til Dis­ position, sidder en sønderjysk Bonde og paraderer nok saa sta te ­ ligt, og paa alle Køretøjer ses Folk blandede i Fred og Samdræg­ tighed. Det store Tog af om trent 200 Vogne bevæger sig da i den bedste Stemning ud af Byen, drager ad Strandvejen langs Øresundet, passerer forbi de misundelsesværdige Lyststeder, der idag er dobbelt tillokkende, smykkede med Flag, kransende med Blomster, skønne Damer. Fra Skodsborg gaar Turen gennem Dyrehaven, og snart har man naaet Maalet, Sletten ved Eremitagen. Medens dekorerede Ordensmarchaller fra „Arbejderforeningen af 1860“ og fra Quar­ tier latin, 15 af hver Slags, haste til Maaltidspladsen for at mod­ tage nøjere Ordre med Hensyn til Ordenen, samles omkring Slot-

te t de øvrige Deltagere i Festen med en endnu større Masse T il­ skuere, Herrer og Damer fra Staden og Familier, der „ligger paa L andet“. Klokken 5 hentedes Selskabet fra Slottet, og afsted gik Toget i Procession, Fire og Fire. Det var i Sandhed et smukt Syn, denne Nedgang fra Eremitagen over den grønne Slette til Skoven modSyd; ti- eller ellevehundrede Mennesker vandrede Arm i Arm, m untert følgende i lange Bugtninger den Vej, som de forreste valgte, defilerende forbi Tilskuernes Mængde, medens Musilten blæste op med „Erik Menveds Marchen“. Foran den indhegnede Festplads standsedes de Ankommende et Par Øjeblikke, for at man kunde faa Tid til at kontrollere lidt med Indtrædelsen gen­ nem den vaabensmykkede Indgangsport, ogsaa for at Gæsterne roligt og uden stormende Ilfærdighed kunde faa taget Plads. Med megen Omsigt — eaavidt vi vide skyldes Planen hertil Hr. Agent C la u s e n , et af Festkomiteens virksomste Medlemmer — vare Bordene stillede som S traaler i en Halvcirkel, hvis Centrum var Talerstolen. Denne var rejst og smagfuldt pyntet af Hr. A rkitekturm aler H e in r. H a n s e n , um iddelbart ved „den skandi­ naviske Sten“. Vi ville haste forbi Sangene og af Talerne alene erindre om Tanken i Cand. R im e s ta d s Foredrag, der var den egentlige Festtale, ogsaa i den Forstand, at j det mindste nogle P artier vare

vel erindres, at Planen uden ydre Tilskyndelse, uden Indbydelse kom frem i Flensborg, en for en stor Del tysktalende By; at den dernæst kom frem, ikke i de indvandrede Embedsmænds Kreds, men i „Burgerverein“ ; det maa vel erindres og ligeoverfor de uvillige tyske Beretninger a tte r og atter gentages, at Gæsternes store Flerhed bestod af ægte, indfødte Slesvigere fra Flensborg og Haderslev, sam t disse Byers Omegn — og om Flensborg og de „blandede“ Enemærker vidnede ogsaa tilstræ kkeligt de Tunge- maal, vi alle hørte: højtysk, plattysk og platdansk; og det maa endelig erindres, at den overvejende Mængde ikke var den fine Portion derovre fra, men ægte Repræsentanter for Befolkningen: Handlende og Haandværkere, Smaaborgere og Bønder. Hvorledes det ny Vikingetog hilsedes paa Hidrejsen,^ hvor Lej­ lighed gaves, hvorledes de Rejsende modtoges paa Københavns Banegaard af en umaadelig Menneskemasses Velkomstraab, ind­ logeredes i Staden saa godt som Tid og Lejlighed tillod det, bleve viste om og fik Adgang til at tage alle Seværdigheder i Øjesyn, — derom have Dagbladene forlængst givet Besked. Ved nu a t komme bagefter kan det kun være vor Hensigt at dvæle ved en Enkelthed, og vi vælger Besøgets sidste Dag, Tirsdagen d. 30. Juli. I Sandhed, vi vilde ønske enhver af vore Læsere at have været med der! Thi sjældent eller aldrig er en Fest blevet afholdt med større Held, saa fuld af Lys og Glæde, saa fri for

K lokkestøberi, hvortil det benyttedes i over 100 Aar. Senere havde det i .1772 oprettede A rtillerikadetinstitut Lokaler her ind­ til dets Ophævelse i 1830, hvorefter „Den m ilitære Højskole“ flyttede ind i Huset og forblev der til dens Ophævelse i 1867. Kong Chr. VII forærede i 1779 til daværende D irektør i Aka­ demiet, A rkitekt Harsdorff, den fornævnte Slotsforvalterbolig, som han nedrev og paa Grunden opførte 1779—80 det Hus, som fik Navnet Harsdorffs Palæ, og som dels tjen te til Bolig for ham og hans Familie og dels for Grev Rantzau indtil 1802, da Harsdorffs Enke solgte Ejendommen til Generalkrigskommissær W int, som ejede den til 1804 og blev den sidste E jer af hele Bygningen. I 1805 solgtes nemlig „Østfløjen“ til Rasbech, som Aaret efter solgte den til Grosserer Irvin; 5 Aar efter solgte han denne Bygning til Dr. Ferral, som planlagde en Ombygning, der dog heldigvis ikke blev udført. Arvingerne efter Dr. Ferral solgte i 1824 Huset til Advokat Salicath, som i 1864 overdrog det til Hof­ fotograf I. Petersen og efter dennes Død fik hans Søn Charles Petersen, som ligeledes var Hoffotograf, Huset i Eje. E fter at sidstnævnte Ejer i en Række af Aar, for at imøde­ komme Ønsket hos Venner af denne smukke Ejendom om at faa Øst- og Vestfronten forenede paany, forgæves havde forsøgt at overdrage Huset til Staten, som 1898 var bleven Ejer af den vest­ lige Fløj og anvendte den til Lokaler for Udenrigsministeriet,

blive forenede til Æ re for Skaberen af dette skønne Palæ, den geniale Mester Gaspar Frederik Harsdorff, hvem vi blandt andre skylder Opførelsen af følgende Bygninger: Det kgl. Theater 1773, Kapellet i Roskilde Domkirke, Petersens Jom frukloster paa Amagertorv, Havepavillonen ved Chr. VII’s Palæ paa Amalienborg, Colonnaden paa Amalienborg, Løveapothe- ket (saakaldte Mantheys Gaard), Købmand Peschiers Gaard ved Holmens Kanal, hvoi i sin Tid Industriforeningen i en Række af Aar var til Huse og senere indtil Dato tjen er Landmandsbanken til Lokaler. Hans sidste Arbejde var som bekendt 1798 E r ic h s e n s P a læ , som han ikke naaede at se fuldført, men som altid vil staa som et af de ypperste af hans efterladte Værker. I 1660 tilhørte de Ejendomme, som stod forud paa Palæets Grund, Raadmand Arent Berntsen, som døde i 1680, de kom der­ efter paa forskellige Hænder og endelig i 1797 ejedes de af Agent Erichsen (død 1837), som nedrev Huset og lod Palæ et op­ føre af Harsdorff. Erichsen var stenrig og Palæ et blev udstyret med overdaadig P ragt; det blev den smukkeste og bedst byggede Privatbygning i København. I 1846 solgtes Palæ et til Hofsadelmager C. B. Hansen, som i 1888 solgte det til Handelsbanken i København.

2 5 9

2 5 8