S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 21

FØR OG NU

1. NOVEMBER 1916

sig — ganske aaben, thi det varede mange Aar, inden det mel­ lemliggende Terræn blev bebygget. Oprindelig laa Boderne udenfor Voldene, men i Christian den 4des sidste Regeringsaar kom de til at ligge indenfor. De dæk­ kede allerede dengang et anseligt Fladerum , om trent 18 Tdr. Land. Mod Nord begrænsedes Nyboder af T u l i p a n s t r æ d e , E le fa n t­ s tr æ d e og H u n d e s tr æ d e , den senere G e r n e r s g a d e . Indad mod Byen dannedes Grænsen af L a v e n d e ls tr æ d e , den nuvæ­ rende K le r k e g a d e , H j o r t e s t r æ d e og H in d e s tr æ d e . Mod Øst strakte Nyboder sig helt ned mod Stranden, det vil sige: til den nuværende Store Kongensgade, mod Vest hen imod den senere R ig e n s g a d e . De ejendommelige Gadenavne, som Kongen i 1641 gav den nye Baadsmandsby, blev for en stor Del bevarede lige til vor Tid. Gaderne blev opkaldte efter Urter og Blomster — Merian, Timian, Salvie og K rusem ønte—, efter Patte­ dyr, baade vilde Bæstier som Løven og Bjørnen, Ulven og Ræven,

rimeligt, at vi vilde have istemmet den almindelige Lovtale over Københavns Skønhed, som vi ovenfor har hørt om. Thi hvor smukt end Ghristian den 4de byggede, var det ham dog til stadig Kval, at hans kære By var saa urenlig, som den var. I Aar 1600 tilskriver han Magistraten saaledes: „Her findes stor I skikkelig­ hed med skidne og urene Gader og Stræder af den Aarsag, at Borgerne udføre allehaanden „Uhømsk“ og Skarn af deres Gaarde og lade det ligge paa Gader og Stræder eller i nogle Skarnkister under deres Huse og Vinduer paa nogle Dages Tid, førend de lade det udage, hvoraf snart stor Sygdom kan foraarsages; des­ foruden ligger det mange gode Folk i Vejen til Afsky, hvor deres Gang og Vej frem falder“. Og ikke mindst synes det ulidelige Svineri at have bredt sig langs Volden. Voldgaden mellem Gam­ melmønt og Østerport var f. Ex. saa opfyldt af Skarn, at en Vogn ikke kunde passere igennem. Og om et Stræde udenfor Østerport hedder det i 1634, a t „megen stinkende og vederstyggelig Om­

Nytorv.

Raaclhusinuseet.

Zeuthen pinx.

Kongens

Charlottenborg. Kgl. Theater. og tamme som Hunden og K atten — og ind mellem alle disse har den fantastiske Enhjørning ligesom af Vanvare forvildet sig Det blev Christian den 4des Efterfølgere, der skulde faa Glæ den af at se Kongens Nytorv blive til V irkelighed. Allerede 1650 var Planen til Torvets Regulering bleven ud kastet. Men Frederik den 3die fik alvorligere Ting at tøenkf paa,, da Svenskerne truede hans Rede, og først efter hans Død 1670, da Christian den 5te havde tiltra a d t Regeringen, befalede det, a t der nu endelig, ifølge den tyve Aars gamle Plan, skulde tage fat paa Planering og Regulering af det nye Torv og dets Omgivelser Dets Omgivelser, — ja hvorledes tog egentlig disse sig ud Pa' det Tidspunkt, da Kongens Nytorv efter mange og lange Fødsels veer omsider kom til Verden? I en Jordebog fra 1581 har vi en lang Fortegnelse over Ha verne udenfor Byportene. Rundt mellem disse Haver laa en sto Mængde Huse spredt. Den af Københavns Forstæder, der først blev bebygget, va uden Ivivl den udenfor Østerport, hvor man paa en Grundte? ning om trent fra d et nys nævnte Aar ser en Del L adebygning og Huse. Man véd ogsaa, a t ved Aar 1622 boede 163 Familie udenfor Nørreport og 110 udenfor Vesterport, næsten allesamme Fattigfolk. 244

Thotts Palæ. flødighed og Urensel af slemme, vanartige Mennesker, besynderlig om N attetider, dér henbæres, sættes og kastes“. Og saa beordrede da Kongen det skidne Stræde lukket. Men alligevel synes han paa dette Punkt ikke a t have kunnet udrette, hvad han saa in ­ derlig gerne vilde. Han indfører i 1620, hvad man nutildags vilde kalde „Skraldemænd“, men Sagen havde ingen ret Fremgang og blev snart opgivet. Hans Paabud var som altid fortræffelige, og var de bleven overholdte, vilde de have gjort Byen baade renlig og sund, men endnu i Slutningen af Christian den 4des Levetid er man i V irkeligheden lige nær. Magistraten trues med stor Pengestraf og Vognmændene med Fængsel og Halsjern, men lige meget synes det at hjælpe. I Regnvejr og Sne maa Ondet rime­ ligvis have antaget Former, som vi nutildags daarligt vilde kunne forestille os, og en københavnsk F lyttedag i hine Tider — en saadan Flyttedag nævnes allerede 1620 — naar Gaderne over- svømmedes af „Uhømsk“ og al Slags Skrammel, maa have været rentud forfærdelig! Havde Kong Christian den 4de ikke den Lykke at se „Hallandsaas“ i en ny og bedre Skikkelse, fik han dog paa saa mange andre Punkter i levende Live set Frugterne af sine omfattende Projekter mod Øst. Nyboder blev færdig 1641. T raadte man ud af Østerport, saa man fra Enden af Østergade i det Fjerne en lille By ligge for