S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r 2

FØR OG NU

15 JANUAR 1916

tredje Gang i Løbet af kort Tid led betydelig Skade. Men des­ værre m aatte de Danske ved denne Lejlighed lide Tabet ikke blot af et Par dygtige Officerer men tillige af en af deres tapreste Anførere, den højt ansete Oberst Kjeld Lange. Hans Død blev dobbelt bemærkelsesværdig, idet han blev ihjelskudt paa Volden netop paa det samme Sted, hvor Kong Frederik den Bdie kun et Øjeblik før havde staaet. I længere Tid havde man ved en næsten uafbrudt Række Ud­ fald, baade smaa og større, udm attet og foruroliget Fjenden, da der i den anden Uge af Septbr. indløb en sørgelig Tidende, der m aatte nedslaa Modet hos Befolkningen og derfor hemmeligholdtes i nogle Dage. K r o n b o r g h a v d e m a a t t e t s t r y g e F l a g e t og o v e r g iv e sig t i l W r an gel. Allerede fra September Maaneds Begyndelse havde skumle Ryg­ ter havt travlt. Det hed sig, at Alt stod nok ikke til paa Kron-

Schack. Især vel Gyldenløve. Overalt hvor denne Christian den -Ides kække Søn, Ulrik Christian, som hans populære Navn lød, viste sig, betragtedes han med levende Sympati, — han var P er­ sonifikationen af den Aand, der m aatte besjæle Alle, saafrem t Landet skulde g aa frelst ud af Krigens Fare. Samme Popularitet blev derimod ikke den tredje af Rigets Stormænd, Axel Urup, til Del. U agtet han i Virkeligheden viste baade Pligtopfyldelse og Dygtighed, og u agtet han under A rbej­ derne paa Byens Befæstningsanlæg havde lagt Iver og Dygtighed for Dagen, m aatte han være Syndebukken, netop i Anledning af disse Fæstningsanlæg, som nu viste deres store Mangelfuldhed. Alen Dommen over ham var ufortjent. At der havde manglet Penge, og at Offervilligheden og Fædrelandskærligheden havde været for lunken, dengang Tiden var inde, burde han dog ikke bære Skylden for. Aled vekslende Held gik de paafølgende Dage deres Gang. Da

Østervolds Gab og Broen over Stadsgraven til Ravelinen med Bomhuset; fra Ravelinen førte som bekendt endnu en Bro over Stadsgraven til Østerbros Alleer (som jo er skaanet for Ødelæggelse). Billedet er taget i 1865. (Se iøvrigt Orienteringskortet Side 27.)

Kallebodstrand var blevet fejet ren for de svenske Skibe, b e n y t­ tede man det gunstige Øjeblik til at liste en Mængde Proviante- ring ind til Byen. Smaa Købmandsskuder, førte af dristige Skip­ pere, der havde ligget paa Lur under Amager, bragte den køben­ havnske Befolkning højst velkomne Ladninger af Fisk og andre Levnedsmidler. Og paa Landsiden havde Svenskerne m aattet stille Kanonaden i foreløbig Bero. De havde faaet nok a t varetage med at faa deres ødelagte Forskansninger og B atterier bragt i ordent­ lig Forsvarsstand efter Nederlagene. E t Udfald, som et Par Fodfolksregimenter og Dragonerne fore­ tog den 30. August mod Svenskerne, kronedes im idlertid ikke med Sejr. Den modige Oberst K je ld L a n g e , der kommanderede, k a ­ stede vel de fjendtlige Forposter ud af Stilling, men idet han vilde iværksætte Forfølgelsen, blev han uventet angrebet paa højre Flanke og m aatte i Skynding foretage Retræ ten, under hvilken vore Tropper mistede en Del Folk. Derimod lykkedes nogle Dage senere — den 3. September — et Angreb, som under Kommando af Oberstlieutnant A logens K ra g , blev gjort paa Fjendens Forskansninger, der saaledes for

borg, som det skulde. Alan havde erfaret, at man i al Stilhed havde beordret et Hundrede Aland fra den iforvejen temmelig svage Garnison i København til at liste sig gennem de fjendtlige Blokader for at komme Kronborg til Undsætning hurtigst muligt. Det hed sig endvidere, at W rangel havde aflagt et Besøg hos Helsingørs Kommandant i al Hemmelighed den (>te September, netop den Dag, da Kronborg i Virkeligheden overgav sig. Alan v ild e i København ikke fæste Lid til disse fæle Rygters Ugleskrig. Alan vidste jo, hvor stærk Fæstningen paa Kronborg var, hvor rigelig dens Forsyning var baade med Skyts og Føde­ midler. Man v ild e ikke tro paa Muligheden af, at Rygterne talte sandt. Man var ikke blind for, at Hovedstadens Frelse maaske kunde komme til at afhænge af, at Kronborg u antastet blev i Dan­ skernes Besiddelse. Det meste af Landet var oversvømmet af Fjenden. Udenfor Ho­ vedstaden vajede i V irkeligheden det danske Flag kun paa ganske enkelte Steder, — paa Lolland, livor Nakskov var befæstet, paa de holstenske Fæstninger Rendsborg og G liickstadt og paa Kronborg. 20