S_FørOgNu_1916_2

15 SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 18

spil, hvori Divaen fik Lejlighed til i en Sam tale med Regissøren at paatage sig Ansvaret for hendes lid t overraskende Optræden som Skuespillerinde, og i det egentlige Stykke viste hun sin fy­ rige, spanske Dans og sine m im isk-plastiske Færdigheder for en komisk norsk-norsk Balletmester, der spilledes med en saa mester­ lig D ialektfæ rdighed og et saa overvældende Lune af C a rl H a ­ g e n , a t den næsten improviserede Bagatel fik en øredøvende Suk­ ces. Men det var rigtignok Carl Hagen, der tog Løvens P art af Bifaldet, hvilket ikke skal have væ ret den stolte Primadonna helt tilpas, — hun bed Æ rgrelsen i sig og lod, som om det alligevel var hende, der bragte Sejren hjem, efte rat hun, som hun jo havde forudsagt havde faaet Publikum i sin Magt. „En K apriee“ blev opført 19 Gange itræk. Og nu skal det ikke nægtes, at Pepitas Dans efterhaanden virke­ lig forrykkede Hovedet paa en stor Del af de i Begyndelsen re­ serverede Tilskuere, og det i en Grad, der var foruroligende. Par­ ketpladserne var Aften efter Aften revet bort af den Stab af Ildtilbedere, hun havde vundet. Disse Ildtilbederes ubeherskede Begejstring sm ittede lidt efter lidt det øvrige Publikum . Det lod sig hallucinere til, halvt mod sin egen Vilje, a t være med i Lar­ men, og da den sydlandske Donnas Gæstedans nærmede sig sin Afslutning, vadede hun i Blomster, saasnart hun om Aftenen havde gjort sin Entré; der var i Huset et formeligt Raseri efter at vise den excentriske Kunstnerinde, hvor dyrebar hun var ble­ ven, og hvor nødigt man skiltes fra hende. B ifaldet rystede Hu­ set, man sprang op paa Stolesa'derne, raabte hendes Navn og vif­ tede med Lommetørklæderne. Navnlig var „Løverne“ i Parkettet ganske ustyrlige. Ved Forestillingernes Slutning var de neppe til a t drive bort fra Tilskuerpladsen. Gang efter Gang brølede disse tamme Vilddyr Divaen frem, og hun lynede ned til dem med sine dejlige Øjne, mens det lange, kulsorte Haar bølgede omkring den stolte Nakke, — hun tilkastede dem Fingerkys og hvirvlede saa ud af Scenen for et Øjeblik efter at hvirvle ind igen — og saa­ ledes i én Uendelighed. Der blev i København dengang fortalt, hvor mange U lykker den spanske Djævel-Danserinde havde afstedkommet under sit køben­ havnske Gæstespil, — unge Mennesker, hvem Galskaben havde grebet, ruinerede sig ved at tilsende hende Kostbarheder og rejste efter hende, da hun forlod Byen, — pæne, ældre Kavalerer for­ sømte Hus og Hjem og gjorde sig til alm indelig L atter ved Aften paa Aften at møde med kæmpemæssige U rtekoste i Favnen. Der blev offentlig nævnet en en hel Række Navne paa Folk i ansete Stillinger, hvem Pepita-Manien havde sm ittet og bragt fra Sans og Samling. En Skræk for alle Fruer -— en Fryd for alle Mænd! Da hun omsider var rejst, aandede København lettere. Ak, ja — det var dengang! Siden 1858 har der væ ret adskillige „Pepita’er“ rundt omkring paa vore Tribuner, og nu vilde den rigtige Pepita neppe skabe Sensation. — — Ikke saa lidt interessantere er den Episode i Casinotheatrets Hi­ storie, der betegnes af „ G r e v in d e n og h e n d e s S ø s k e n d e ­ b a r n “, et Stykke af fransk Oprindelse, idet det bearbejdedes al Erik Bøgh efter T h é a u lo n s „La comtesse du tonneau“. Det var bleven opført i Paris i 1887 og havde v akt megen Opsigt paa Grund af sit Sujet, en Persiflage over Ludvig den 15des berømte og berygtede Mætresse J e a n n e V a u b e r n ie r . Denne skønne og let­ sindige Dame var begyndt sin omtumlede Løbebane som en Skøge, der gik fra Haand til Haand, hvorefter hun, naturligvis som en Slags Skalkeskjul for sin egentlige Metier, ophøjedes til „Mode- handlerinde“ af sin Protektor Grev D u b a r r y , der højmodigt over­ lod Hs. M ajestæ t sin letvundne Erobring. Jeanne Vaubernier fik nu T itel af Grevinde Dubarry, og baade til Adelens og den legi­ time Kongefamilies Forargelse og Harme frem tvang Kongen hen­ des Præ sentation ved det overdaadige og glimrende Hof, lod hende skalte og valte med Finanserne og gav hende uindskrænket Magtfuldkommenhed til at foretage de Udnævnelser, hun ønskede at forbeholde sine K reaturer. Hun behandlede sin kongelige Herre som en Skovisk, og naar M inisterierne ikke handlede hende efter Behag, gjorde hun kort Proces og styrtede dem. Frederik den 7de havde begyndt Aaret 1855 med at ophøje sin morganatiske Æ gtefæ lle til G r e v in d e D a n n e r , hvilket var et bedre klingende Navn end L o u is e R a sm u s s e n , der var hendes borgerlige Døbenavn. Det kunde, saa uheldigt det end var for Kronens Værdighed, have været sin Sag. Men det varede ikke ret længe, inden Louise Rasmussen i Æ rgerrighed, Magtbrynde og en umæ ttelig Pengegri,skhed benyttede sin høje Stilling i Kongens Gunst paa en skamløs Maade ved, paa Grevinde Dubarrys Manér, a t tiltage sig en Myndighed, som Offentligheden ikke kunde taale; hun trængte sin uheldige Person, der ganske manglede det Iran­ ske Forbilledes Skønhed og charm ante Pikanteri, frem foran Kon­ gen, fortrædigede det legitime Hof og forjagede baade Landets Intelligensparti og Adelen fra Tronens Omgivelser. Aaret var for Casino yderligt trang t, ikke m indst som Følge af at hun havde paaført dette T heater en haard Konkurrence ved at forskaffe det L a n g e ’ske Selskab Ret til at spille paa Hof- tlieatret paa Christiansborg, en Konkurrence der føltes endnu stær­ kere, fordi Lange i sit Personale ta lte fremragende Kræfter, frem­ for alle den uopnaaelige, geniale Skuespiller M ic h a e l W ie h e og den i Københavns Damepublikum højtskattede Hø e d t. En at Erik Bøghs Meddirektører foreslog ham, netop paa denne vanske­ lige Tid for Casino, til Oversættelse det nævnte Stykke af Théau- lon. Det var p ikant og underholdende og havde al Udsigt til at kunne blive et Kassestykke for den haardt betrængte Scene. Men Erik Bøgli vægrede sig med den Motivering, at Publikum ufejl-

Ikke engang Casino selv ejer et Arkiv, hvorefter dets Historie I kunde udarbejdes af en eventuel T heaterhistoriker, saaledes som | Hr. C a rl B e y e r for en Del Aar tilbage tog sig for at udarbejde Folketheatrets. Det vilde ellers kunne blive et ganske interessant Vamk. Thi Casino har jo væ ret en stæ rkt om tum let Scene med meget vekslende Held, med mange skiftende D irektioner — ikke altid af heldigste Art — og med en meget skiftende Skuespiller­ bestand, ofte af højst underordnet kunstnerisk Betydning, men ogsaa ofte af en Værdi, der for enkelte K ræfters Vedkommende ikke gav vor første Skueplads synderligt efter, — at sige paa Mandssiden. Vi behøver i denne Forbindelse blot at nævne et enkelt Navn: A n to n V ilh e lm W ie h e , der paa Casino tjente sine københavnske Sporer, e fterat han i en Aarrælcke havde be­ gejstret K ristianias Publikum, for tilsidst at blive k n y ttet til vor Nationalscene, hvor Broderen Michaels og hans Navn vil lyse til sene Tider. Men paa Casinos T heater har iøvrigt virket en Kreds af frem ragende Kunstnere, Skuespillere som C a r l H a g e n og C h r i s t i a n S c h m id t, S t i g a a r d og H e ls e n g r e n , S o p h u s N eu- m a n n , K n o b la u c h og ikke mindst F r e d e r i k M a d s e n , hvis Navn i den alm indelige Bevidsthed dog væsentligst er kn y ttet til Nørregades Scene i 60erne og 70erne af forrige Aarhundrede. Til enkelte af de nævnte Skuespillere vil vi senere vende til­ bage. Hvad selve Casinos H istorie angaar, føler vi os overbeviste om, at det vil interessere Læserne af „Før og Nu“ at genopfriske i Erindringen e t P ar Episoder, der vakte stæ rk Bevægelse — ja, Sensation i det københavnske Publikum : P e p i t a m a n i e n og Op­ førelsen af „ G r e v in d e n og h e n d e s S ø s k e n d e b a r n “. Begge Episoder ind traf i den Tid, da E r ik B øgli var D irektør for Ama- liegades Scene, i Perioden 1855—61. Og i dem begge spillede en Kvinde Hovedrollen, den ene rigtignok kun en passiv. — P e p i t a d ’O liv a var en spansk Danserinde af stor Skønhed. Hendes Kunst har sikkert væ ret af ringere Kvalitet, men hun be­ sad, naar hun i vild Lidenskab hvirvlede hen over Scenen, de Egenskaber, der gjorde hende til Skræk for alle Fruer og til Fryd for alle Mænd, som Holger Drachmann skrev om en bekendt Cir- kusdame. Paa sin første Udenlandsrejse havde E rik Bøgli set hende sæ tte Wien paa den anden Ende af Begejstring. Og Be­ gejstringen havde væ ret saa formidabel, at man endogsaa tilk lap ­ pede hende, naar hun som et Ekstra-Raffinement optraadte som Skuespillerinde, hvortil hun absolut ikke var bestem t af Naturen, der havde skænket hende en Stemme, der var grov som et Mand- folks. Da E rik Bøgh kom tilbage fra sin Rejse og fortalte om dette Theaterfænomen, ønskede hans Kolleger i Casinos Bestyrelse meget ivrigt at indlede Underhandlinger med P epita om et eventuelt Engagement. Tiderne var overordentlig magre. Hun vilde være gavnlig for den slunkne Theaterkasse. Bøgh kæmpede imod. Han elskede og beundrede B o u r n o n v il le s klassiske Dans, og hans kunstneriske Samvittighed krympede sig ved at være den, der skulde være med til a t skaffe den højt ansete danske Ballet en saa uværdig Konkurrent som Pepita. Og foreløbig havde han Held med sin Vægring. Men i Begyndelsen af Sæsonen 1857—58, da den spanske Divas Impresario fra Berlin, hvor hun paa den Tid optraadte, udsendte Engagementstilbud til Europas Storbyer, fik ogsaa Casino Æ ren af et saadant Tilbud. Damen var villig til mod et Honorar af 4000 Rigsdaler a t optræde tyve Aftner, en Sum der dengang just ikke var en K latskilling. Og hvem i Verden kunde garantere for, at man fik de udlagte Penge igen? Og hvis man ikke gjorde det, sad man endnu værre i det end før. Im idlertid — tiltrods for E rik Bøghs bestandige Protest blev det besluttet, at Pepitas be­ rusende Dans og charm ante Ben skulde vises frem paa Casino, og i Slutningen af 1857 tiltra a d te Bøgh Ekspeditionen til Berlin. Den mægtige Impresario viser sig i høj Grad medgørlig, Engage­ m entet bliver sluttet, Pepita skal ifølge Kontrakten danse paa Casino i Sæsonens Maj Maaned, saa at Publikum i Sommerferien kan sove den eventuelle Rus ud og derved præpareres til uden Knurren a t indtage Theatrets sædvanlige, mindre krydrede Kost, naar næste Sæson skulde begynde. Bestyrelsens Bestemmelse i saa Henseende slog Klik. Den fe­ terede Primadonna havde, som alle Primadonnaer, sine Nykker. Hun sendte nden videre Afbud men erklærede samtidig, at hun tilbød a t komme i Begyndelsen af den paafølgende Sæson. Og saaledes blev det da. Den 12. September 1858 optraadte Pepita d’Oliva for første Gang. i København. Det lod til, at man havde forregnet sig med Hensyn til Profiten. Københavnerne viste ingen Hidsighed efter at lære Pepita at kende. Huset var kun halv fyldt, Bifaldet, hun vandt, var blan­ det med Hyssen, og Bladene var næste Dag trevne til at rose. Direktionen var ved at tabe Modet, men den Skønne selv var fortrøstningsfuld. „Saadan er Publikum overalt, hvor jeg kom­ m er“, sagde hun. „Det er først, naar man har set mig danse liere Gange, at jeg faar Tilskuerne i min Magt, men saa er jeg ogsaa vis paa dem!“ Desværre m aatte man formode, at det danske Publikum var skabt anderledes end det øvrige europæiske, — der kom færre og færre Folk i Casino, og til den fjerde Forestilling var Salget saa usselt, a t naar Pepitas Honorar blev tru k k et fra, var der saa godt som bar Bund i Kassen. Saa m aatte bun tage Komedien til Hjælp ligesom i Wien, og i en F art fik Erik Bøgh lavet et lille Stykke sammen, hvori hun kunde optræde. S tykket hed „En Kapriee“ og bestod af et For­