S_FørOgNu_1916_2
1 . SEPTEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG Nr. 17
Texten havde neppe gjort Lykke nutildags, men den henrykte vore Forfædre. Musikken til dette Værk er gaaet tabt, medens selve D igtervæ rket forefindes i den H jelm stjerneske Samling paa det kgl. Bibliothek og skal være det samme Eksemplar, der be nyttedes af Suffløren, fire Dage efter den nu beskrevne Fest, ved den sørgelige Gentagelse af Forestillingen, der skulde bringe saa megen Sorg og Ulykke over Byen. For at efterkomme et alm indeligt u d talt Ønske befalede nemlig Kongen,, at „Der vereinigte G otter-Sreit“ paany skulde gaa over
T itlen paa det Festspil, der skulde gaa over den kongelige Scene, lød i sin Fuldstændighed saaledes: „D e r v e r e i n i g t e G öt- t e r - S t r e i t . Dem A llerdurchleuchtigsten, Groszmächtigsten Kö nige und Herren, König Christian dem Fümften, zu Dennemarck und Norwegen etc., W ie höchstgedachter Königl. Majest. Gebuhrts- Tag, den 15. April Anno 1(589 in Kopenhagen auf dem Schlosz Amalienborg celebriret w ard, vorgestellet. Auffgesetzet durch P .A . B u r c h a r d . Und in der Music gebracht durch P.C . S c h in d le r . Gedruckt bey Univ. Buchdr. I. P. B o c h e n h o f f e r .“ Denne notable Fest forestilling blev ikke spillet paa Slottets
Scenen den 19de April, for at give Alle, der, paa Grund af den ind skrænkede Plads eller paa Grund af deres la vere Rang, ikke havde kunnet indlades ved selveFestforestil lingen, Lejlighed til at beun dre det herlige Værk. I mange københavn ske Hjem, særlig blandt Børnene, imødesaaman med Længsel den 19. April 1(589, da det in terim istiske Operahus ifølge Programmet skulde aabnes Kl. 8 , idet Forestillingen den ne Gang var ansat til a t finde Sted allerede Kl. 4 om Eftermidda gen, maaske nærmest af Hensyn til det for en stor Del ungdomme lige Publikum, hvis Nattesøvn ikke maatte forstyrres. Forestillingen be gyndte, Guderne havde foretaget deres Ned stigning til Jorden, da den fyldte Sal opskræm- medes af Raabet: Vand! Vand! Hvad var der sket? Man stirrede raadvilde paa hverandre. I næste Øjeblik behøvede man ikke at spørge. Da havde man Syn not for den overhængende Fare. En Lampe, hvori Olien rimeligvis var op- brændt, var eksploderet og den brændende Væ ge falden ned i Ene bærrisene. Det tørrede Grønt havde fænget — hele Scenen stod i Lo- bet af faa Minutter i Flammer. Man styrter i vild Flugt mod Salens eneste Udgang, hvis Døre ulykkeligvis git indad. Rædslen hat grebet Alle, og i det opstaaede Panik kæm per man rasende foi a t naa ud. I et Ni er Udgangen spærre af en optaarnet Men neskemasse, og for a gøre Ulykken fuldstær dig finder man Vir
sædvanlige Komediesal. Dens store mytheolo- giske Apparat og man ge Sceneforandringer, som ikke kunde ske uden ved Hjælp af et indviklet Maskineri, krævede en særegen Bygning. Tæt op mod Slottets nordre Fløj op førtes derfor af Fyrre brædder et in terim i stisk Operahus, halv fems Fod i Længden, fyrretyve i Bredden. Selve Scenen indtog en T rediedel af Rummet, og der var in d rettet henved 200 Siddeplad ser for Tilskuerne. Ved en Søjlegang var dette Operahus sat i For bindelse med Slottet, hvorfra Kongefamilien havde sin egen Ind gang, hvis Sidevægge var dekorerede med prægtige T ransparen ter, og i hvis Midte man havde opført to store Klippegrotter, omgivne af T ræer og Planter, og i hver af disse G rotter saas en Satyr sidde ved det sparsomme Lys af en enlig Lampe. Bygningens Indre var smykket pragtfuldt — men med en paa faldende letsindig Sorg løshed, der da ogsaa fik sine sørgelige, skæb nesvangre Følger. T il skuerpladsen oplystes af henved tusind smaa Lamper og var dekore ret med Mos og bærris, i hvis man saa Guldæbler og Citroner skinne. Langs Væggene var opstillet store T ransparenter af tyndt, hvidt Silketøj, gennemt-rukket med Olie og med Kongens Navnetræk p aatry k t i forgyldte Bogstaver. Langs Scenens Forhøj ning, bag hvilken Ko ret og O rkestret sad skjult, var indrettet Ene- Løvværk
010102000202005300000253010102534848025323230080010102532302000
Paa/uruicri
itei/vrt t Æ etafa f J- Sa/y ■ J'tø iitaf J 3 Gor
FRIDER1CH DEN FEMTE DE DANSKES KONGE OG FADER TIL UDODELIG IHUKOMMELSE BEKOSTET AF DET KONGELIGE ASIATISKE COMPAGNIE UNDER DETS PRAESES A. G . G . AE MOLTKE TIL TAKNEM M ELIGHED FOR UTALLIGE VELGIERNINGER O PRETTET UNDER FOI.KETS FRYDERAAB I KIOBENH. PAA FRIDEIUCHS PLADSEN D .16 .AUG .1768. I
NOMINI IMMORTAL1 FRIDERICI QÜ1NT1 DANORUM REGIS E T PATRIS OB INNUMERA BENEFICIA P. SOCIETAS COMMERC.ASIAT»
PRAESIDE A . G . C . DE MOLTKJ- ER K C T. ACCLAMANTE POPULO H A FN .IN FORO FR1DBRIC . D . X V I . AUG. M DCCLXVIII.
Overlæge Halks Samling
Rytterstatue af Frederik den Femte paa Amalienborg Slotsplads.
duerne tilgitrede, ogsaa den Udvej er lukket! Ildens Pludselig hed og voldsomme K raft hindrer de Folkemasser, der efterhaaii den er ilet til ved de frygtelige Rædselsskrig, i at bringe ret tidig Hjælp til de ulykkelige Indespærrede. I Løbet af et K 'al ter er hele Operahuset omspændt af Luerne, og af de nogf over to hundrede Tilskuere har de et Hundrede og ^firs tilsi Livet. Og i rivende F art forplanter Ilden sig til Slotte Sophie Amalienborg med Undtagelsen af K irken og den sydhi Fløj, er efter tre Timers Forløb en rygende Askehob. Saa strø er Branden, a t man en Tid har fryg tet for, a t de mange SluD der ligger paa Rheden udenfor Slottet, skal blive et Rov 1 Luerne. Hs. Majestæt, der netop bar afholdt Statsraad, kommer inj hele sin H ofstat ilende til og er Vidne til det skrækkelige læggelses værk. Hele Dagen og den paafølgende N at er Brandtomten af fortvivlede Mennesker, der søger efter deres Kære bland frygteligt lem læstede og forbrændte Legemer. Den ene hjertesv rende Scene afløser den anden. Det Hele er en Elendighed,
B lom sterrabatter, som spredte deres Duft over hele Rummet. Det hvælvede Loft var dekoreret som en Himmel med gyldent Stjerne- tæppe. Hele Salens Indre var efter en datidig Beskrivelse for vandlet til „en grøn og duftende Løvsal“. Hvor fristende det end kunde være, kan vi ikke her indlade os paa en detailleret Udvikling af Festspillets Indhold, der af L o u is B o b é er gengivet i hans ypperlige lille Bog om „Operahusets B rand“, hvorfra vi har h en tet mange af vore Oplysninger. Kun saa meget bør dog bemærkes, at Stykket bestod af e t Forspil og tre Akter, og a t Prologus, forklædt som Hyrde, i Forspillet giver Kongen, hvad Kongens er, og lykønsker ham i Anledning af hans høje Fødselsfest, — endvidere, at man i første Akt bliver Vidne til Gudernes Nedstigning paa Jorden, der var Forestillingens Clou, at man i anden Akt paa Bagtæppet saa Amalienborg Slot, der tænkes som Musernes Sæde, og at man endelig i Slutningsakten paany bliver Vidne til en Forsamling af Guder, der forherliget- Majestæten og tilsidst, før Tæppet falder, stiger til Himmels paa en Sky under Leveraab for Kongen og hele det kongelige Arve- hus, medens Paukerne og Trompeterne skralder fra Orkestret.
KØBENHAVNS KOMMUN fiaiBL iOTBK d
Made with FlippingBook