S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

2. AARGANG N r . 1

Allerede den 13de August fik Svenskerne en lille gavnlig Lek­ tion. Da man fandt, at deres Løbegravsarbejder, tiltrods for Ilden fra de paa Vestervold opplantede Kannoner, gjorde lid t for hur­ tige Frem skridt, besluttede G y ld e n lø v e sig til ah gøre et Ud­ fald, der kom Svenskerne højst overraskende. Med Dragonerne i Spidsen, efterfulgte i Stormløb af to Infanteriregim enter, mens Livregimentets Ryttere galopperede frem paa Siderne, angreb han Svenskerne med en saa uventet Voldsomhed, a t de kastedes til­ bage udover Forskansningslinien og saa deres Løbegrave sløj­ fede og tilin tetg jo rte. Da Tabet af Mandskab efter Udfaldet gjordes op, viste det sig, a t Fjenden havde m istet op imod Hun­ drede Døde og Saarede og en halv Snes Fanger, medens Gylden­ løves Tab indskrænkede sig til fire Døde og fjorten Saarede. Saa ringe denne Begivenhed var i sig selv, havde den sin store moralske Betydning. Svenskerne fik en gavnlig Respekt for de danske Vaaben, de Danskes Selvtillid voksede, og i Udlandet fø­ ler man, a t det nok er værd at bringe Offre for a t komme Dan­ skerne til Hjælp. Og endelig fik de Belejrede et lille, velkomment Pusterum , der passende kunde benyttes til den fo rtsatte Udbed­ ring af Fæstningsværkerne. Til Lettelse af Borgerskabets strenge V agttjeneste tillodes det de Vagthavende paa de Strækninger, der var mest udsatte for Beskydning, at indrette sig smaa Huler eller Boliger i Volden, hvor man med Gevær i Haanden kunde sidde dækkede, færdig til hurtig Opspring, saasnart Vagtposterne i forrige Linie gav Signal. Som allerede ovenfor om talt havde Kongen sin „H ytte“ paa Vestervold, men tillige havde han et fast Hovedkvarter ved „Runde K irke,“ hvor der var rejst en Række Telte, hvor han havde Sam­ menkomster med Hærens øverste Ledere, og hvori ogsaa Rigsraa- det forhandlede Landets Anliggender, saa godt det under de be­ vægede Forhold lod sig gøre. Længe varede Roen selvfølgelig ikke. Svenskerne pønsede paa Hævn for det Nederlag, de i første Omgang havde lidt. N atten mellem den 17de og 18de August var de paa Færde. De beskød Byen med gloende Kugler, af hvilke der i nogen Tid taltes henimod 200 Stykker. Den Skade disse P rojektiler anret­ tede, var dog ikke stor, tak k et være Brandvæsnet, der var i en mønsterværdig Orden. Og Fjenden fik snart Svar paa grov Tiltale. De Danske be­ sluttede sig til fornyet Udfald mod Svenskerne, og ved Middags­ tid den 23de August stod i Nærheden af Vesterport en Udfalds­ hær parat, henimod 3000 Mand stærk, Fodfolket under Anførsel af F r e d e r i k A h le f e ld og R y tteriet under G y ld e n lø v e . Ved Udrykningen var Frederik den 3die tilstede. Han holdt tilhest og opmuntrede Tropperne, efterhaanden som de defilerede ham forbi. Fortroppen for højre Fløj af Ud 'aldshæren kommanderedes af den tappre O berstlieutenant N ie ls R o s e n k r a n t z og bestod af Livkompagniet og Rosenkrantz’es eget Kompagni, rekruterede med Normænd og Skaaninger, de saakaldte G ø n g e r, blandt hvilke en Del hidrørte fra den bekendte S v e n d P o u ls e n ’s berømte Dragonkompagni. Baade Normændene og Gøngerne var kække Vovehalse og passede godt til den uforsagte Fører. En Del af dem var valgt med velberaad Hu, idet det jo gjaldt med Hurtig­ hed at tilbagelægge en kort Strækning og da a t slaa ned for Fode. Her vilde Skydevaaben, paa hvilke der iøvrigt ikke var Mangel, kun være et uhensigtsmæssigs Værge. Det vilde efter al Sandsynlighed blive Nærkamp, og under de Omstændigheder m aatte Piker og Morgenstjerner gøre god Nytte. Rosenkrantz gjorde ikke sit Ry tilskamme. Han nedlægger straks med egen Haand et Par fjendtlige Officerer, og skønt han saares h aard t i Armen og faar Tænderne slaaet ind i sin Mund, giver han sig i Lag med en tredje Officer, som han afvæbner. Han faar en vældig Skramme i Ansigtet, sty rter tilsidst bevidstløs om under stort Blodtab og kommer først til Besindelse, da han bæres hjem paa sine Soldaters Piker, og Sejren er vunden. Paa in tet Punkt formaaede Svenskerne at holde Stand. Med et Tab paa over 600 Mand paa Fjendens Side afsluttes Kampen. Ogsaa paa dansk Side er Tabet ikke h elt ringe — 35 Døde og vel hen­ imod 100 H aardtsaarede. (Fortsættes.) Obs. N y t A b o n n e m e n t , s o m t e g n e s in d e n 1. F e b r u a r 1916, g iv e r R e t til at e r h o ld e A a r g a n g e n 1915 ( s a a l æ n g e F o r r a a d h a v e s ) fo r A b o n n e m e n t s p r is e n , 6 K r o n e r ; e fte r 1. F e b r u a r fo r­ h ø j e s P r is e n fo r A a r g a n g e n 1915.

inden Hollænderne kom Danskerne til Hjælp. Indtog man Kron­ borg, var man Herre over Øresund. Kong Carl Gustavs Yndling, den unge E r ik D a h lb e r g , var af en anden Mening. Han vidste jo af Selvsyn, hvor daarligt forberedte de Danske var, og hvor mangelfuldt Byens Forsvars­ væsen var, og i sin ungdommelige Fremfusenhed længtes han efter at indlægge sig Hæder, og han tilbød i Overmod at sætte sig paa en Vogn og i Spidsen for den første Stormkolonne at køre tværs over Volde og Grave. W rangel, der af flere Grunde var Dahlberg højst ugunstig stem t. holdt derefter endnu mere urokkeligt ved sit modsatte Standpunkt. Da i K rigsraadet den franske Gesandt T e r l o n sluttede sig afgjort til W rangels forsigtige Dispositioner, vaklede Carl Gustav ikke længer. Lad kun være, at Københavns Volde var forfaldne, — de var der dog, og de skulde overstiges, — og lad være, at Gravene tildels var udtørrede, — ogsaa de dannede Forhindringer, der skulde overvindes, — og paa Voldene stod Kanoner, vel ikke i imponerende Antal, men der var dog mange i Forhold til Sven­ skernes smaa og faa Feltstykker, — og var man maaske saa hel­ dig at trænge frem i Byens Gader, var dette et saare slet Tær- ræn til at vise den Kampdygtighed, hvorover Svenskehæren i aaben Mark med stort Albuerum absolut vilde raade, med afgjort Haab om O vertaget! Det vilde rimeligvis kun udvikle sig til en forbitret Gadekamp, og om man i den vilde kunne staa sig lige overfor en saa talrig Befolkning som Københavns var vel et stort Spørgsmaal! Og da desuden det overvejende F lertal blandt K rigsraadets øvrige Medlemmer absolut sluttede sig til W rangels Opfattelse, 'blev det fastslaaet, a t Byen skulde underkastes en regelmæssig Belejring, og W rangel fik Ordre til Afmarschering til Kronborg for derved at bemægtige sig den sidste P let danske Jord, der endnu havde virkelig Modstandsevne. — E fterat Beslutningen om Belejring var taget, gav Svenskerne sig øjeblikkeligt i Lag med at anlægge en Forskansningslinie om­ kring Byen, og de fand t til dette Forehavende en velkommen Hjælp i de, rigtignok ganske ufuldførte, Fæstningsanlæg, som Christian den 4de havde begyndt at anlægge som en ydre Styrk- ning foran selve Hovedvolden. Man havde paa dansk Side ikke væ ret blind for, a t Fjenden maaske vilde gøre denne Brug af Forskandsningerne; men i den korte Tid, der havde væ ret levnet til Modtagelsen af Svenskerne, var det ikke muligt at faa dem nedrevet, sam tidig med at Forstæderne afbrændtes. Den indre Volds Istandsæ ttelse havde lagt Beslag paa alle disponible Kræfter. Her indtog Svenskerne en Stilling, der efterhaanden viste sig af Styrke. De ivæ rksatte en fuldstændig Blokade, og tilsøs holdt deres Krigsskibe baade i Syd og Nord vor Flaade indesluttet i Havnen. Carl Gustav tog selv Overkommandoen, medens W rangel altsaa sendtes mod Kronborg, hvorhen Dahlberg kort efter skulde følge ham som ledende Ingeniørofficer, en Post, der, under de fore­ liggende Omstændigheder, neppe har væ ret hans Stolthed tilpas. Danskerne var i fuld Virksomhed med at forstærke deres Volde og med Anlæggelsen af B atterier og Raveliner. Ingen holdt sig for god til at tage fat med Næverne, — Adelsmænd og Gejstlige, Borgere og Tjenestefolk stod Side om Side! „Slet Ingen er for Arbejd fri Af Adel eller Kleresi, Som billigt er, til Byens Gavn, Som lever udi København.“ Ogsaa Kvindfolk tog deres Del af A nstrengelserne; de bragte Karrer, Spader og Grus op paa de Steder af Volden, hvor der var anvist deres Mænd eller Slægtninge Post. I en Beretning, der daterer sig fra den 16de August, hedder det: „Det er at undres over, a t man i saa faa Dage er bleven færdig med saa vidtløftigt et Arbejde som Palisader omkring hele Byen og Voldens Istandsæ ttelse, og man vedbliver endnu N at og Dag med dette Arbejde. Man ser næsten ingen Mands­ personer paa Gaderne, men Enhver, som kan løfte Gevær, er paa Volden, hvor Borgerskabet har bygget sig H ytter, som om de i Sommer der vilde slaa deres Bopæl op. Da Kongen Dag og Nat opholder sig paa Volden, animeres Borgerne derved i den Grad, at de vist ville forsvare sig til sidste Mand.“

16