S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 16

FØR OG NU

15. AUGUST 1916

blev Kundemalingen afskaffet og Virksomheden baseret paa Han­ delsmølleri med betydelig Udførsel til Sverrig, Norge, Holland og England samt Salg i København og de danske Provinser. I den sidste Halvdel af Halvf.jerserne trængte Ryet om det ungarske Valsesystem herop, og Bredgades Dampmølle var den første her i Norden, som indførte det nye System i Forbindelse med Centrifugalsigter. Senere fulgte de øvrige københavnske og Provinsmøllerne efter ligesom de svenske og norske. I den første Halvdel af Firserne overtoges Møllens Drift af et Aktieselskab, som i 1897 overdrog Selskabets Aktiva og Passiva til det samme Aar stiftede Aktieselskab: De d a n s k e D am p ­ m ø lle r . Ved Ejeren, Kapt. Bruns, Død 1896 købte den hidtilværende Forretningsfører V i c t o r H e i n r i c y Ejendommen og overdrog den Aaret efter til sidstnævnte Aktieselskab, der samme Aar ned- lagde Møllen, og Ejendommen blev derefter solgt til Pianoforte­ fabrikant H i n d s b e r g , som nu har sin Fabrik i Bagbygningen,

En Berømmelse af anden Art fik Stedet, idet det, som nævnt, for bestandig er knyttet til Mindet om vor geniale Dansekompo­ nist H. C. L u m b y e , der ogsaa boede her, og hvor han undfangede Ideen til mange af sine berømte Kompositioner. En Søn af Høe- berg var en af det Lumbye’ske Orkesters dygtigste Kræfter og blev gift med Lumbyes yngste Datter, Frøken Am a lie . Det var intet Under, at Foreningen af Familierne Lnmbyes og Høebergs fremragende Musiksans satte saa rig en Frugt som den, vi den Dag idag ser repræsenteret i Ægteparret Høebergs tre udmær­ kede Sønner: Georg, Albert og Ernst, der hver for sig indtager fremskudte Stillinger i den danske Musikverden. Det fortælles, at naar Lumbye sent om Aftenen kom hjem fra sine Koncerter, opfyldt af Musik og den Begejstring, han havde vakt, satte han sig ofte til Klaveret eller tog fat paa sin kære Violin og henkastede paa Instrumentet mangen herlig Improvisa­ tion, som sikkert vilde være gaaet tabt for Efterverdenen, om ikke Svigersønnen Høeberg i den tilstødende Etage i Huset havde

Fot. „Før og N u“. Den i Aaret 1910 opførte nye Bygning til Toldbehandling af Postpakker, Facade til Amaliegade. I Fortsættelsen af Gaden ses Classenske Fideicommis’ Byg­ ning og Bibliotek; i Baggrunden Amalienborg.

lyttet interesseret til og havde fæstet de flygtige Toner til Pa­ piret, som han saa næste Dag overrakte til den intetanende Lumbye. Lumbyes to andre Døtre, der ligesom alle, der den Gang og senere bar det folkekære Navn, knyttedes hjerteligt til det kø­ benhavnske Publikum, varsom bekendt C a r o l i n e og J u l ie , der hver for sig havde arvet sine Sider af den Lumbye’ske Kunstner­ ejendommelighed. Caroline var den sværmerisk anlagte, poetisk begavede, der i sit første Ægteskab med Visedigteren A d o lf R e c k e fik rig Lejlighed til at udnytte baade sit digteriske og musikalske Talent. Hun blev ligesom Søsteren Skuespillerinde og indgik senere Ægteskab med den geniale F r e d e r i k M ad sen , en af de originaleste Skuespillertyper, som det danske Teater har ejet, — en Komiker af Guds Naade. Datteren Julie havde arvet den Lumbye’ske Bonhomie, det brede hjertelige Lune, der gjorde hende saa folkekær, navnlig i den lange Periode, da hun var knyttet til Folketeatret, hvor hun var et Led i den straalende Konstellation, som forøvrigt dannedes af F r e d e r i k M a d s e n og H a r a l d K o llin g , O tto Z in c k og L o u is e H o ls t, født Car- p e n t i e r . Julie var ligesom Caroline gift to Gange: først med den udmærkede Teaterdirektør L an g e , senere med Skuespiller C a rl H a n s e n , en Søn af den forgudede Kammersanger. — — De ovennævnte ikke helt korrekte Meddelelser gælder den store Hjørneejendom, der paa Toldbodvejen er beliggende lige 189

og som har foretaget en Ombygning ved Tilføjelse af en tredje Etage i Forhuset. Mange bekendte Mænd har i den sidste Halvdel af forrige Aar- hundrede boet i Nr. 34, saaledes Kammerherre W i oh fe id til Engestofte, Assessor W it li og Professor N ie ls W. G a d e i Forhuset. Blandt Mellembygningens Lejere kan nævnes kgl. Skuespiller P a t g e s , Koncertmester B r e d a h l , Toldinspektør O e h l e n s c h l a - g e r og Admiral H e d e m a n n . — — Efter at vi nu for vore Læsere har beskrevet Bredgade før og nu, er vi paa vor Vej rundt omkring den Firkant, der begrænses af Store Kongensgade, Kongens Nytorv og Bredgade, n a a e t; til­ bage til denne Firkants fjerde Grænselinie, Toldbodvejen, og a.gter derpaa at give en Skildring af Amaliegade-Kvarteret. Ved at passere Toldbodvejen paany, benytter vi Lejligheden til at beskæftige os med et Par Bygninger, om hvilke vi tilfældigvis i Mellemtiden har set dels nogle Forespørgsler, dels nogle ikke helt korrekte Meddelelser i Dagspressen. Forespørgslen angik det Hus, der paa Toldbodvejen ligger mel­ lem den gamle Rottbøll’ske Gaard og Hjørnet af Store Kongens­ gade, og som rummer en Del Minder om den L u m b y e s k e Slægt. Her havde ved Midten af forrige Aarhundrede den bekendte Brændevinsbrænder H ø e b e r g sit Hjem. Ældre Folk vil endnu kunne huske Forretningens hyppige Avertissementer om „For- draaber“, der ansaas for et ufejlbarligt Middel mod den lede Gigt.