S_FørOgNu_1916_2

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

2. AAFGANG N r . l

Kommandant, og Urup overtog Ledelsen af den Administration, der i Nutiden vilde sortere under K rigsm inisteriet. I Sandhed — imponerende kunde den Hær, der skulde byde den svenske Fjende Trods, ikke kaldes! Men den lille Skare stod parat, enig og begejstret for Fædrelandets hellige Sag. Den 12te August løsnes ved Morgentid det første Kanonskud fra Voldene som en uforfæ rdet Tilkendegivelse af, at for Dan­ skernes Vedkommende kan Skuespillet godt begynde. Da den svenske Han- ved Middagstid den I l te August 1658 mar- scherede op over Valby Bakke, blev Carl Gustav grebet af Tvivl og Uro. Han havde b etrag tet Hovedstaden som sit sikre Bytte, og havde i sin Fantasi udm alet sig sit stolte Indtog mellem en Befolkning, der vilde underkaste sig uden Sværdslag. Han havde set Byens Forstæder i Brand og vidste, hvad det betød. Og bag­

14 Sergenter, 27 Korporaler, 16 Pibere og Tambourer og 550 Knægte. Med dette Livregiment er det Samme saa godt som hele Infan­ teriet nævnte. Der fandtes vel nok endnu et P ar Fodfolksregi­ menter, der im idlertid kun tilsammen 'talte lidt over 300 Mand og saaledes først under Belejringen fik deres Rammer udfyldte. Da det sikkert vil interessere vore Læsere at faa et Begreb om Hærens øvrige Beskaffenhed, vil vi notere, a t R ytteriet befandt sig i en ligesaa lidt imponerende Forfatning som Infanteriet. Det bestod i to Regimenter, der tilsammen ikke raadede over 250 Mand, hvoraf end ikke alle var beredne. A rtilleriet havde en endnu løsere Sammensætning end de to allerede nævnte V aabenarter og kendte overhovedet ikke til For­ mering i B atterier og ’Regimenter. Til alt Held forefandtes der

Pot. P. E lfelt.

Peuclers Bastion paa Ø stervold, set fra Terrænet ud for D ronningens M ølle, Bakken ned til Østre Anlæg, Maj 1895.

paa Tøjhuset flere Hundreder baade større og mindre Kanoner, af hvilke det, da Carl Gustav ankom, var lykkedes at anbringe hen­ ved 49 Stykker i Stilling paa Volden. Men til Betjening af disse Kanoner var der kun et latterlig t ringe Antal Folk, og Borgerne m aatte derfor i største Skynding oplæres dertil. Et sæ rligt Ingeniørkorps, en Hærafdeling for hvilken der skulde synes at have væ ret ganske overordentlig Brug, eksisterede mær­ keligt nok ikke, og de derhen hørende Arbejder henlagdes derfor væsentlig under Artilleriet. Endvidere maa vi nævne S tu d e n t e r n e s Regiment, der bestod af 240 Mand, H a a n d v æ r k e r s v e n d e n e s Regiment paa 296 og K ø b m a n d s s v e n d e n e s paa 130 Mand, — Afdelinger, der dan­ nedes ifølge Kongens Opraab i Farens Stund. Og endelig B a a d s- m æ n d e n e s K o rp s, der var 300 Mand stæ rkt og stod under Kommando af Admiral N ie ls J u e l. Som fungerende Bigsmarsk kunde A x e l U ru p have gjort For­ dring paa den øverste Hærledelse — selvfølgelig under Majestæ ­ tens Overkommando — men han resignerede efter Kongens Hen­ stilling paa denne Ret og delte frivilligt Kommandoen med Gene- rallieutenanterne U l r i k C h r i s t i a n G y ld e n lø v e , den ovenfor nævnte Kommandant S c h a c k og Generalmajor J o a c h im v. B re d a . Og Magtfordelingen blev da den, at Breda havde sin P o st-p a a Volden, Gyldenløve stod i Spidsen for de Tropper, der var bestem t til at gøre Udfald, Schack var den samlede Fæstnings

ved laa København selv i en afventende Taushed, der ikke huede ham. Den Forvirring og Raadløshed, han havde ventet at finde mellem de Danske, bemestrede sig ham selv. Han m aatte se at træffe en Afgørelse. Skulde han storme Byen eller skulde han belejre den ? Det var lidet overensstem­ mende med hans vidtbekendte Forvovenhed og hurtige Beslutsom­ hed saaledes at vakle. Og i sin Vaande sammenkaldte han et Ivrigsraad, der alle Dage har været et daarligt Varsel for kom­ mende Bedrifter. Carl Gustav’s første Mand baade i Hæren og K rigsraadet var C a rl G u s ta v W r a n g e l , hvem hans Konge og Herre allerede paa Forhaand havde udnævnt til Fyrste, til arvelig „Hertug af Sjæ lland“, —- saa sikker havde han væ ret paa en hurtig og sum­ marisk Afgørelse af Kampen. W rangel talte i Krigsraadet stæ rkt imod en Storm. Hans Ar­ gument var dette, at Svenskens Styrke rimeligvis var for ringe til, at Forsøget vilde lykkes. Ventede man blot nogle Dage, vilde man faa kraftig Understøttelse fra Tropper baade i Skaane og Fyn og fra Skibenes Kanoner til efter alle Krigskunstens Regler at ivæ rksætte en fuldstændig Indeslutning og regulæ r Belejring paa samme Tid fra Landsiden og Søsiden, hvorved Byen i Løbet af nogle Døgn vilde staa for Fald. Hans Raad gik ud paa a t lægge alle K ræ fter til at indtage Kronborgs Fæstning, som det var af Vigtighed at bemægtige sig,

l i