S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 14

FØR OG NU

15. JULI 1916

slæbende Slanger, staar hun længe her uden at lade siggenere af Røgen, Heden og det iskolde Vandpjask ogfaar sig alt imel­ lem en lille Passiar med de udasede Brandfolk, der ihast stikker paa de udsøgt fine Varer, Vin og Likor, som en af Husets Beboere har stillet til deres Disposition. Tilsidst maa Prinsessen dog for­ trække, og paa Nedfarten glider hun paa den slimede Trappe og falder bagover, men hjælpes op af et Par kraftige Næver, del­ tager et hurtigt Tag om hendes Skuldre. Ved denne Lejlighed styrkedes Prinsessens iforvejen store Popu­ laritet blandt Brandfolkene, der paa Hovedstationen den Dag idag med Stolthed viser Besøgende det Billede af hende, hvor hun staar, kæk og ung, med Brandhjelmen paa sit fine Hoved, og hvorunder hun har sat følgende Paaskrift: Som e t T e g n p a a mi n B e u n d r i n g f or d e t Mod, som de f l i n k e B r a n d f o l k a l t i d u d v i s e r u n d e r d e r e s f a r e f u l d e G e r n in g . M arie. Ogsaa Kong Christian den Ode og Kronprins Fre­ derik ankom civilklædte til Brandstedet. Hof­ juvelerer Michelsen, ¡der, ligesom alle de

P e t e r ’s Besøg i 1716, da han, medens Grev D o l g o r u c k y var Ruslands Gesandt i København, boede her et Par Nætter. Bygningen er opført i en Overgangsstil mellem Renæssance og Rokoko og ertre Gangebleven underkastet gennemgribende Re­ parationer, sidst i 1893 afArkitekt G o t f r e d T v e d e . 1 1898 bortsolgtes den størsteDel af den bagved liggende Have til det Byggeselskab, der iværksatte Palægadens Anlæg. Vi er nu naaet til B r e d g a d e , og vi vil da først beskæftige os nogle Øjeblikke med det Thott’ske Palæs Genbo paa Bredgadens modsatte Hjørne: den karakteristiske K an n e w o r f f s ’k e Ejendom, hvis Historie vi kan forfølge tilbage til det 17de Aarhundrede, da Christian den 4de rev de gamle Volde ned og anlagde Kongens Nytorv og de tilstødende Gader, som han opkaldte efter sin T itu­ latur: Danmarks og Norges Konge, De Venders, Gothers osv., saa at dekom til at heddeDanmarksgade, Norgesgade osv. Norges- gade var den senere Bredgade. Da denne Gade skulde udlægges, maatte Haven, der hørte til Didrich Rodemesters Ejendom (den Kanne- worff’ske), bortskæres.

øvrige Handlende* i Kvarteret, havde -lukket sin Butik, førte de to høje Herrer op i Nr. 10, hvor de først fra et Vindue paa Trappen

Det Kanneworff’ske Sted har fra forrige Aarhundredes Midte, da den G r a n d j e a n ’sk e Gaard rejstes paa Pladsen bagved paa den Grund, den^Col-

iagttog Branden og bagefter gik op paa fjerde Sal. hvor Dr. L o r e n z e n med sin Familie sad ved Fro­

kostbordet og overra- slcedes ved det for­ nemme, uventede Be­ søg. Endnu ved 3 Tiden var man ikke sikker paa, at Ilden helt var slukket, og det stod klart for Alle, at den pragtfulde Ejendom var saa ødelagt, at en Nedrivning blev nødvendig. Og paa Tomten opbyggedes da et nyt Nr. 6 , det saalraldte „Marmor­ hus“, hvor Livsfor­ sikringsselskabet „Standard“ havde sine Lokaler, og af hvil­ ket vi i nærværende Hefte bringer et Bil­ lede. T h o t t ’s P a l æ hø­ rer som bekendt ind under Baroniet

vittighedens skarpe Skud. Thi nægtes kan det jo ikke, at arki­ tektonisk set var Sam­ mensmeltningen af den nye Ejendoms høje Gavl og det lille, brøstfældige, ældgamle Hus ved dens Fod af en Virk­ ning, der nærmest var fornærmelig. Men — Vanens Magt er stor. Efterhaanden vænne­ de Øjet sig til det højst kuriøse Syn, og da den Kanneworff’ske Ejendom ved den sidste Reparation fik et Ydre, der med skyldig Respekt for gamle Dage giver og­ saa Nutiden, hvad der tilkommer den, har man nu helt forsonet sig med den barokke Konstellation og ser baade med Fornøjelse og Sympathi paa det lille Hus, der i saa mange Aar har hæv­ det sin Plads med Tapperhed. Den lille Trekant ud mod Bredgade, hvor nu Avismanden staar, repræsenterer i Virkeligheden Ejen­ dommens hele Gaards- plads. I tidligere Tid var denne Trekant adskilt fra Gaden ved en Mur, med Ind­ gangsdør. I denne højst diminutive Gaard. sagtens den mindste i hele det gamle København, be­

G a u n ø og skylder Admiral N i e l s J u e l , der i 1697 døde her, sin Tilblivelse. Han besad allerede i 1661 en Gaard paa dens Grund, hvor Palæet ligger, og 1683 ind­ giver han et Andra­ gende om, at han paa denne og nogle tilliggende, tilkøbte Grunde maa opføre en „real“ Bygning af Grundmur. Han faar Tilladelsen og opnaar samtidig ti Aars Fri­ tagelse for Grundskat og Frihed for at be­ tale Told af de til Bygningen nødven­ dige Materialer, •—• en Frihed, hvis Varighed nogen Tid efter endog udstrækkes tyve Aar. Palæets Bygmester var H a n s W i e d e w e l t . Admiral Juels Enke sælger i Aaret .1698 Gaarden til S o p h ie A m a l i e M o th eller rettere til dennes Søn Chr. G y ld e n lø v e , fra hvem den gaar i Arv først til D o r o t h e a K r a g og derpaa til hendes Søn Clir. D a n n e s l c j o l d - S a m s ø e , efter hvis Død Gaardens Stue-Etage i et Par Aar udlejes til Brug for Postvæs­ net. Den nye Arving, Fr. Chr. D a n n e s k j o l d - S a m s ø e sælger saa Gaarden til S o p h ie R a n t z a u , ved hvis Død 1760 den ende­ lig kommer i Familien Thott’s Besiddelse, idet den ved Auktion for 16,000 Rdlr. sælges til Grev O tto T l i o t t , der kort efter Overtagelsen lader den ombygge af den berømte J a r d i n og i Borggaarden ud til Haven opfører en Bygning til sit store Bi- bliothek. Næsten gennem hele det 19de Aarhundrede (indtil 1893) afgiver Palæet delvis Bolig for den russiske Gesandt, hvorefter det frem­ tidig beboes helt af Gaunøs Besidder. Sin største historiske Interesse har det Thott’ske Palæ fra Czar

Bredgade 15 i 1898, nedbrudt 1909.— Porten førte ind til den store Plads mellem Bredgade og Store Kongensgade, over hvilken Palægade 1900 blev anlagt. — Hofjuveler Michelsen bori den nyopførte Bygning, som Billedet ligeoverfor viser. til

fandt sig en Retirade og en Vandpumpe, hvis Stang paa Grund af Pladsmangel maatte føres ind paa Trappegangen. Man fortalte i sin Tid — maaske var det kun et Udtryk for københavnsk Satire — at Familien i Huset havde en Gaas, som skulde fedes, og som selvfølgelig var anbragt i „Gaarden“. Da den omsider havde opnaaet det attraaede Toppunkt af Fedme, formaaede den ikke som Følge af Tumlepladsens Sneverhed at manøvrere paa Stedet, hvorfor det, hvergang det ulykkelige Dyr skulde vende sig, blev nødvendigt at aabne Døren ud til Bredgade. Vi forlader nu den Kanneworff’ske Ejendom for nærmere at omtale dens Nabo i Husrækken, Bredgade Nr. 4, kendt af hele København, dels fordi den staar paa den Grund, som tidligere ind­ toges af den berømte C o 11i n ’sk e Gaard, dels fordi den i mere end et halvt Aarhundrede bag sine Mure har rummet en af vor Bys mest populære Kaféer. Gaarden ejes nu af Oberstlieutenant H a r a l d F. G r a n d j e a n , hvis topografiske Interesse er kendt i vide Kredse, og hvem vort Tidsskrift skylder mange gode Oplys­ ninger om det forsvundne København. 163