S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG Nr. 13

FØR OG NU

1 . JULI 1916

Plan, at Kirken helt og holden skulde opføres af Marmorblokke, en Bestemmelse, som paa Grund af sin overordentlige Kostbarhed i Virkeligheden dødsdømte Foretagendet. Og efterat Frederik den 5te var gaaet til sine Fædre, viste det sig absolut nødvendigt at nedsætte den aarlige Sum til Arbejdet ganske betydeligt, og i 1770 lod den egenmægtige S t r u e n s e e det rentud standse, paa et Tidspunkt, da Centralbygningen knap var naaet 30 Fod over Jorden. Indtil dette Øjeblik havde Foretagendet slugt det, særlig for hine Tider, store Beløb af omtrent en !/a Million Kroner, og man har senere, sikkert med en vis Skadefryd, beregnet, at det vilde

Men — atter blev Planen opgivet, væsentlig paa Grund af Hars- dorff’s Død 1799, og fra nu af laa Murene upaaagtede hen og blev mere og mere ødelagte, ja, man undsaa sig end ikke for at begynde paa at bortføre Stenene til Slotskirken og andre offentlige Bygninger, dog kun af den Del i Murværket, der efter Harsdorffs Plan ikke skulde bevares. I Tidens Løb fremkom forskellige For­ slag til Murenes Benyttelse, f. Eks. til Museum for T l i o r v a l d s e n ’s Værker, til et stort, tidssvarende Koncertlokale, til et Monument for Grundloven og dens Giver, — ja, endogsaa til Marmorets An­ vendelse i Søndermarkens Vandbassin! Men intet af disse For-

Det ufuldførte Parti: Hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade, specielt for at vise de 4 gamle Huse, hvis Ejere forhindrede Tietgen i at fuldføre Planen ved at nægte at sælge Husene til ham. Fot. af „Før og Nu“ (1916).

slag førte til andet Resultat end det negative, at Marmorkirkens Plads henlaa som en ukrudtbevokset Stendynge Aartier efter Aartier som en Skamplet paa Byen — en offentlig Skandale! Og antagelig har Frederik den 5te vendt sig i sin Kongegrav. Det var hans stolte Projekt om en Kirke, hvis Lige ikke var set! Da var det omsider, at T i e t g e n , med sit rige Initiativ og sin Kæmpevilje og sejge Energi, i 1874 traadte til som Kirkens frel­ sende Engel. Han fik Ministeriets Approbation til sine Planer, hvorpaa han henvendte sig til Arkitekten M e l d a h l , efter hvis Projekt man agtede at benytte det Murværk, som var opført, og at udlægge de omliggende Grunde til smuk og stilfuld Bebyggelse, saa at Kirken og dens Omgivelser kunde danne en harmonisk og arkitektonisk skøn Helhed. Og den 19. August 1894, 145 Aar 153

have medtaget akkurat 100 Aar endnu, inden Kirken var bleven færdig, saafremt man havde fortsat, som man var begyndt, og at den da vilde have kostet henved 17 Mill. Kroner. Efter Struense’s Fald blev det foreslaaet at fortsætte Bygningen med Stadbygmester R o s e n b e r g som Leder, men ved nærmere Eftersyn manglede man de nødvendige Kontanter og nøjedes da med at overdække de opførte Murværker med Brædder for at skaane dem mod Vind og Vejr og — at vente paa bedre Tider. De lod vente længe. Endelig i 1795, da København havde mistet Nicolaj Kirke efter Branden, blev der paany Tale om Marmorkirkens Opførelse efter et af H a r s d o r f f udarbejdet og noget modificeret Projekt, idet Rotunden og Kuplen skulde bibeholdes og Sidetaarnene bortfalde.