S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 13

FØR OG NU

1 JULI 1916

Sted i St. Kongensgade. — Vort Billede Side 152 viser Indgangen fra St. Kongensgade til Marmorpladsen, som den saa ud i mang­ foldige Aar, da den ufuldførte Kirke henlaa som en overbegroet Ruinmasse, indtil Finansministeriet i 1874 solgte Ruinen til da­ værende Etatsraad T i e t g e n med Forpligtelse til at gennemføre Kirkens endelige Opførelse. Dengang Frederik den 5te i .1749 havde bestemt, at Kvarteret Øst for Bredgade skulde udlægges med lige, brede Gader og bebygges

H u s ’s B e v a r e l s e g e n n e m t r e A a r h u n d r e d er og i T a k n e m ­ l i g h e d mod Gu d, n e d l a g de D a n m a r k s og N o r g e s K o n g e F r e d e r i k d e n 5 te d e n f ø r s t e S t e n t i l d e t t e T em p e l. Udgravninger og Piloteringsarbejdet blev nu paabegyndt, og efter Planen skulde Kirken være en Rotunde med Kuppel, Por­ taler og to Taarne i Rotundens Tværakse og opføres af Sand og Mursten. Men ved en Resolution fire Aar efter bestemtes det, at Murene baade ud- og indvendig skulde beklædes med norsk

Mai mor. I Mellemtiden havde der imidlertid yttret sig en Del Opposition mod Eigtved’s Udkast, som man sendte til Paris for at faa den underkastet den mest kompetente kunstneriske Bedøm­ melse, hvoraf Resultatet blev det, at han udarbejdede forskellige nye Planer, af hvilke man antog en, — men kort efter afgik Eigtved ved Døden, i 1754, hvorpaa hans Arbejde fortsattes, om­ end kun meget sendrægtigt, af Bygmestrene T h u r a h og A n th o n . Men Arbejdet tilfredstillede ikke, og det varede derfor ikke længe, før man indkaldte Arkitekten J a r d i n , af hvem i Aaret 1756 et Udkast antoges, efter hvilket den paabegyndte Bygnings Funda­ menter og Sidetaarne skulde bibeholdes, hvorimod Kirken skulde have kvadratisk Form med ottesidet Hovedrum og fire runde Kapeller i Hjørnerne. Og samtidig vedtog man den skæbnesvangre 151

med pyntelige Huse, maatte den nye Bydel selvfølgelig ogsaa have sin Kirke, der i Skønhed og Pragt skulde overgaa Byens andre Kirker. Til Kirkegrund udvalgtes da en Del af Char­ lotte Amalies Have lige for Amalienborg Slotsplads og den pro­ jekterede Frederiksgade, der var den unge Bydels Centrum. Og da det var Bygmesteren E i g t v e d , som havde lagt Planen til alle de paagældende Forandringer og allerede havde opført flere af det nye Kvarters Pragtbygninger, laa det nær ogsaa at udvælge ham til Kirkens Bygmester. Denne Kirke skulde tjene den oldenborgske Kongestamme til Forherligelse, og ved den højtidelige Grundstensnedlæggelse den 30. Okt. 1749 nedlagdes da ogsaa en Mønt med følgende Indskrift affattet paa Latin: T il E r i n d r i n g om d e t kgl. O l d e n b o r g s k e