S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 12

FØR OG NU

15. JUN I 1916

Toldbodpladsen var paa hin Dag strengt afspærret. Kun Pressen o» enkelte Personer, der havde sikkret sig Havnevæsnets specielle Tilladelse, fik Tilladelse til at passere gennem Afspærringen. Ligesom ved Czarens Ankomst nogle Uger iforvejen savnedes blandt de Kongelige kun Enkekejserinden, der paa Bernstorff havde taget Afsked med sin Søn og sin Svigerdatter og fra Bane- gaarden i København var taget direkte til den russiske Kirke. Vi erindre tydeligt Situationen paa Toldboden. Afskeden stod ikke ret længe paa. Den russiske Kejserinde tog den gamle Dronning Louise ved Haanden og leder hende omsorgsfuldt ombord i den ventende Dampchalup. Derefter saa man den russiske Amme forsigtigt træde ned fra Trappen med Czarens Førstefødte, den lille Storfyrsttronfølger, paa sin Arm. Derpaa springer den den­ gang snart 80aarige Kong Christian den 9de, let og elegant som en tyveaarig Yngling, ned i Chaluppen, og efter ham følger Czaren, Kong Georg af Grækenland og den øvrige kongelige Familie. Det var under dette Besøg i København, at Czaren besaa sit nye Skib „Standard“, der var bleven bygget paa Burmeister &

havde fanatiseret og ophidset i den Grad, at et Forsøg paa at skatte Regeringens Chef af Vejen for hans forvildede Hjerne stod som en fortjenstfuld Handling. Estrup var i hine Dage et Stridens Tegn i dansk Politik. Men selv hans bittreste Modstandere sænkede Kaarden for hans Ka­ rakter, hans mandige Fasthed, hans Fædrelandskærlighed og ær­ lige Overbevisning. 1 Konsejlspræsidentens Hjem indfandt sig hurtigt Ministeriets enkelte Medlemmer og en Mængde af hans personlige Venner og Beundrere. Men man fandt ham ikke. Betegnende nok for hans overlegne og rolige Karakter havde han umiddelbart efter A tten­ tatet begivet sig til Etatsraad H o lm b l ad, hvor han var indbudt i Middagsselskab, hvor man intetsomhelst anede om den fore­ faldne Begivenhed før ud paa Aftenen, da flygtet var trængt ogsaa derud, og hvor man da af Konsejlspræsidentens egen Mund fik den authentiske Beretning om, hvad der var sket. Ifølge Estrups’ Udsagn fandt A ttentatet Sted lidt over Kl. 5. Han stod just i Begreb med at ringe paa Porten til sit Hus, da en ung Person henvendte sig til ham med en Forespørgsel, om

----

Pendant til de lige over for staaende Billeder, samlede i et Billed,, fotograferet 1916 af „Før og Nu“.

han var Konsejlspræsidenten. Denne, der antog, det var En, der som saa mange andre, vilde bede ham om noget, svarede Ja. I det samme Øjeblik trak Fyren en Revolver frem og affyrede to Skud i umiddelbar Nærhed af ham. Estrup havde da raabt: „Er De gal, Mand!“ i en saa truende og oprørt Tone, at Manden uvilkaarlig veg tilbage, og i næste Sekund blev han paagreben af flere Tililende, der havde hørt Skudet. Iblandt disse var en Skibsfører L a r s e n og Isenkræmmer B ro n n um . Konsejlspræsidenten begav sig strax op i sin Lejlighed for at berolige sin Familie, af hvilke kun hans Sønner var i Byen, idet hans Hustru i de Dage opholdt sig paa S k a f f ø g a a r d . Det første Skud var prellet af mod en Frakkeknap, som den havde afrevet, og var gaaet ud gennem Ærmet. Den anden Kugle traf overhovedet ikke, Attentatet havde saaledes til alt Held vist sig ganske mislykket. Forbryderen blev hurtigt transporteret til Store Kongensgades Politistation, hvor der blev optaget Rapport over ham, og hvor han afgav følgende Erklæringer. Hans Navn var J u l i u s Ras­ m u s s e n , han var 19 Aar gammel og af Stilling Typograf. Under den saakaldte „Riffelbevægelse“ havde han anskaffet sig en Re­ volver, og da han netop nu idag havde overværet Folkethingets Forhandlinger, var hans Forbittrelse mod det herskende Parti pludselig blusset op stærkere end nogensinde før, og den Tanke var da opstaaet hos ham, at han vilde myrde Estrup, der var Personifikationen af det herskende System. Ved denne Daad mente han at „gavne Friheden“. Saa havde han forladt Folkethingets Tilhørerplads, havde i 141

Wains Værfter, og som bragte Firmaets Renommé forøget Glans i den store Verden. . Vort Billed maa for en Nutidsbetragter iøvrigt vække vemodige Minder. Næsten alle de optrædende Personer er døde: Kong iKristian, Kong Georg, daværende Kronprins Frederik, Prins Hans og Prinsesse Marie, — ligesom ogsaa Grev M o u r a w i e f f , Ruslands Minister i København i 90’erne, forlængst er gaaet bort. Vi begiver os nu med vore Læsere ud gennem Toldbodens Hovedport og den i sidste Nummer omtalte „Runddel" og stand­ ser et Øjeblik for at betragte den berømmelige B r o k k e n s Bod (se Side 136.) og derefter det ikke mindre berømmelige T o l d ­ bod V in h u s for herfra at begynde vor Vandring ind ^mod Byen ad T o ld b o d ve j en, hvor vi, omtrent midtvejs i Gaden mellem Amaliegade og Bredgade, gør et Ophold for at dvæle i Mindet udenfor den gamle Gaard (Grev Frijes’ Ejendom), hvor Konsejlspræsident E s t r u p i lang Tid havde sin Bolig, og i hvis Port han for lidt over tredive Aar siden var Genstand for et ge­ ment Revolverattentat. Det var den 21de Oktober 1885 henimod Aften, at Rygtet om, at der var blevet forøvet Mordforsøg paa Estrup, Høj ud over Byen. Rundtom paa Gaderne saa man Folk stimle sammen i Klynger for at diskutere det allarmerende Rygte, der snart viste sig at være Sandhed, og overalt hørte man Yttringer af Harme og Fordømmelse over den afskyelige Misgerning, forøvet af et ungt Menneske, der neppe var kommen ud over Drengeaarene, og hvem de sidste Tiders samvittighedsløse politiske Agitation