S_FørOgNu_1916_2

2 AARGANG N r . 11 1. JUN I 1916 J ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ^ FØR OG NU

tjent. Ved Resolution af 5. Marts 1872 bliver den ny T o ld k a m - m e r b y g n i n g beor­ dret opført efter Teg­ ning af Arkitekt Vilh. Petersen og med et samlet Fladeindhold af 17000 □ Alen. Den gamle Toldkammer­ bygning faar Navne­ forandring og kaldes Frilagerbygning og bli­ ver samtidig underka­ stet en Udvidelse for at tilfredsstille den stigende Trang til Fri­ lagerrum. Dermed var alle Bygningerne fra den botaniske Haves Tid saa godt som for­ svundne. Til Slutning vil vi omtale to Byggefore­ tagender, hvoraf det ene er det største, der hidtil har fundet Sted og antagelig nogen­ sinde vil linde Sted paa Toldbodpladsen, nemlig d e n s t o r e F r i l a g e r by g n in g . 1 Aug. 1888 udstedte Fi­ nansministeriet enInd­ bydelse til Skitsekon­ kurrence til Indretning af et Frilagerkomplex ved Københavns Told­ bod. Opførelsen pro­ jekteres til at skulle linde Sted i to Afdelin­ ger, saaledes at den gamle Frilagerbygning foreløbig bliver lig­ gende uberørt af Ar­ bejdet paa den nye. Ved denne Lejlig­ hed forsvinder ende­ lig Toldbod Vinhus med Have samt „Rund­ delen“. Den gamle, over 160aarige, Told­ kammerbygning jæv­ nes med Jorden, og i 1894 staar det nye Frilagerkomplex op­ ført i den Skikkelse, vi Alle kender.

af Toldbod vejen og mod Nord af Frihav­ nen, er efter Opmaa- ling for en halv Snes Aar siden opgjort til 28 Tdr. Land, heri med­ regnet 5 Tdr. omkring Lystbaadehavnen og Langel iniepromena- den, der indtil 1914 er overladt Kommunen til Afbenyttelse. Parken i sin nuvæ­ rende Skikkelse stam­ mer fra Anlæget af Frihavnen og skyldes, med Hensyn til Via­ dukter ogBeklædnings- mure, Etatsraad N. D a h i e r up — og hvad dens landskabelige Ka­ rakter angaar, Have­ inspektør F l i n d t . Ved den af to Told­ gitre indhegnede „luk­ kede Forbindelsesvej“ mellem Toldboden og Frihavnsterrænet deles Parken i en sydlig Del, Grønningen eller Espla­ naden, — en mellem­ ste Del, hvortil hører det gamle Langelinie- anlæg, Lystbaadehav­ nen og den østlige Part af Citadellet, og en­ delig en nordlig Del, der omfatter Terrænet Nord for Citadellet mellem Frihavnen og Østerbros Jernbanesta­ tion. Grønningen staar i Forbindelse med den mellemste Del ved to Viadukter, hvoraf den ene, paa hvilken Bund- gaards Fontæne er op­ ført, kun er beregnet for Gaaende. Lidt Nord for denne Viadukt staar Huit- feldts Monument til Minde om Bedriften i Køge Bugt 1710, rejst 188 6 og væsen tli g skæn­ ket af Brygger Jacob­ sen. Da vi ikke i de

Buste af Prinsesse Marie, død 4 Decbr. 1909; opført paa Langelinie 1912 af Billedhugger Chr. Hansen.

foregaaende Hefter har fundet Plads til nærmere Omtale af det skønne Monument, vil vi her oprette det forsømte. Det bestaar af en Granitsøjle, der hæver sig fra et bredt, firkantet Fod­ stykke, ved hvilket nogle Kanoner, der i Aarene 1872—75 opfiskedes i Køge Bugt, er opstillede. Kanonerne stammer fra Huitfeldts Skib „Danne­ brog“ og var, før de henflyttedes til Monumentet paa Langelinie, opstil­ lede paa Orlogsværftet. Paa Søjlen staar en Broncefigur, Sejrens Genius. Monumentet skyldes en Tegning af V. D a h i e r up, Bronce- figuren skyldes E. R in g og Bronce- ornamenterne N. F r i s t r u p . (Fortsættes.) Vi beder vore ærede Læsere laane os Billeder (Fotografier, Tegninger , Malerier eller Stik) fra Bredgade, Ama- liegade, Store Kongensgade, St. Strand- stræde, St. Annæylads, Larsens Blads, Havnen og Nyhavn til Reproduktion og Gengivelse i „Før og Nu“. — Da disse Kvarterer skal omtales i de fø l­ gende Numre, vil vi takke for omgaa- ende Anmeldelse a f ældre og gamle Billeder, som vi lader afhente og bringe tilbage, — Fotografier a f Vognporten i Strandstræde, hvor Ligvognen havde Plads, samt den gamle Ligvognskusk , vil være meget velkomne. Red.

Det andet store Byggeforetagende, vi til Slutning ønskede at omtale med et Par Ord, er d e n n y e P o s t - g o d s k l a r e r i n g s b y g n in g , hvis Op­ førelse efterhaanden var bleven ab­ solut nødvendig. I Juni Maaned 1908 paabegyndtes dette Værk og var to Aar efter færdigt til at tages i Brug. Tegningen var udarbejdet af Arki­ tekt Martin Borch og den smukke Bygning hævder sig i sin Barokstil stolt blandt Amaliegades mange gam­ le og fornemme Gaarde. Endelig vil vi med Hensyn til ovenstaaende Billed kun oplyse, at Statuen, der er rejst til Minde om den folkekære Prinsesse M a r i e , skyldes Billedhuggeren M a r t i n H a n ­ sen . Den afsløredes den 2 . Maj 1912, og i den Komité, der stod i Spidsen for Foretagendet, havde bl. a. Bryg­ ger C a r l J a c o b s e n og Admiral R i c h e l i e u Sæde. Før vi fra Udenværkerne begiver os ind i den egentlige By for at underkaste vort kære, gamle Køben­ havn med sine Gader og Huse, en Sammenligning mellem før og nu, kunde vi ønske — i kort Resumée — at kaste et samlende Blik paa de Steder, vi i de sidste Hefter har beskrevet. Langelinieparken mellem Citadel­ let og Havnen, begrænset mod Syd

Gamle Langelinie-Port, nedrevet 1868.

131